Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

BITCH

Featured

Bitch bruger vi som et nedsættende udtryk, men efter jeg læste historien om bitches, er jeg stolt af at være en Bitch. Det er en ærestitel, som jeg ikke bruger om dumme tøser, der altid meler egen kage.

Bitch kommer af Bit-Shagata, som betyder et sted, hvor man kan forene sig – dyrke sex. Det var der, kvinder i det gamle Babylon tog hen for 4000 år siden, når de skulle tjene gudinden med rituel prostitution, for at forny hendes kræfter, og sætte sig i forbindelse med hende.

Bitch er et helligt navn for gudinden i det gamle Europa helt ind i Middelalderen. Hun var leder af de jagende ulve, hendes Shamaner bar ulveskind og/eller masker. Nyfødte blev trukket hen over et ulveskind, som en rituel fødsel ind i ulve-bitchens klan.

Ifølge myten blev Rom grundlagt i 754 f.v.t. af tvillingerne Romulus og Remus. De diede hos hunulven, gudinde-bitchen, Lupa.

I det gamle Rom var Lupa helbrederen og alle vilde dyrs moder. Hun blev fejret under Lupercalia, en løssluppen højtid i Rom,  som skulle sikre frugtbarhed i kvinders skød og i forretningslivet. Dengang var man også optaget af at undgå røde tal på bundlinien.

Bitchen er opfinderen, inspiratoren, beskytteren og helbrederen. Hun velsigner sexualiteten, og er stolt af sin evne til at føde og give næring. Hun kan inspirere moderne kvinder, der ikke kan sige ja og amen til jøder, kristne og muslimers underdanige kvindebillede..

Bitch-it-up til gudindens ære