Kybele – guds moder

Kybele kan vi følge tilbage fra hulefolket 30.000 år f.v.t. og helt op i 3-500tallet e.v.t. hvor kirkefædre og kejsere endegyldigt forbyder og forfølger hendes kult.

Vi ved rigtig meget om Kybele, da hun indføres i Rom 204 f.v.t. – som ur-moderen fra Phygien (Tyrkiet), hvor romerne oprindeligt kom fra – efter eget udsagn.

I tiden omkring 200 f.v.t var Romerriget i store vanskeligheder. Man sendte en delegation med smukke gaver til oraklet i Cumae nord for Napolibugten og til Delfi i Grækenland, for at finde en løsning..Oraklerne var den tids eksperter.                    Delfi blev ligesom Mekka kaldt jordens livmoder. Gudinden blev her hyldet som Delphyne sammen med slange-sønnen Python. Præstinderne blev kaldt Pythonesser, eller månegudindens døtre, de passede slangerne og styrede ritualer og orakelsvar.

Delegationen fik samme svar hos begge orakler. Romerne skulle indføre Kybele, deres ur-moder i det romerske gudunivers. Hendes helligste center lå i Tyrkiet, hvor man opbevarede en sort meteor sten,det absolut helligste symbol på Kybele. Denne sorte sten blev overgivet til romerne, efter hårde forhandlinger, et mindre jordskælv og enorme gaver.

Den sorte meteorit, Kybeles symbol ankom til Rom og blev fejret med pomp og pragt. Hun fik sit eget tempel på Palatinerhøjen, og der blev rejst en statue af hende ved siden af den centrale obelisk i Cirkus Maximum på Mons Vattic-Anus uden for Rom,  hvor Vaticanet ligger i dag.

Romerne var meget taknemmelige for deres formoder-gudinde. Hun bragte nyt liv og sejre til Imperiet, bl.a. blev Hannibal med sine krigselefanter besejret.                               I Kybeles myter og ritualer indgår en sønne/elsker Attis. Han kastrerer sig selv, for bedre at kunne tjene gudinden. Kybele kulten krævede, at mænd blev kastreret, hvis de ville tjene hende i templerne. Det vakte anstød i en kultur, hvor magten var godt på vej til at overgå til mænd. Det blev forbudt for romerske mænd at blive optaget som kastrat-præster i hendes kult, selvom ritualerne foregik i Rom. Det var den frivillige selv-kastraktion, som romerne anså for komplet sindsyg.                                                          I dag kræver mange kristne fraktioner, at deres præster lever uden et sexliv, som var de kastrater – egentlig samme grundide.

Kybele med Attis

Kybele er en moden, fyldig magtfuld kvinde, hun er skaberen, bjerg-moderen, gudernes moder, lovgiveren på sin trone. Hun er de vilde dyrs frue, på engelsk Mistress, som er et vidunderligt dobbeltbundet ord, der både kan betyde elskerinde og herskerinde.

Hendes filosofi var en hyldest og helligholdelse af livet og den evige rytme af liv – død – liv, hun var skaberen og døden – som alle andre før-kristne gudinder.

Kybele havde, som andre gudinder, mange elskere. Konger, kejsere og hærfører stod under hendes myndighed og beskyttelse. Alexander den store tog hendes orakelsvar i ed, før han gik i krig.

I det romerske imperium under Augustus 24 f.v.t. til 14 e.v.t., regnedes Virgil for en af de største poeter, og vi referer til ham i vor kulturhistorie.                                                        I hans fortælling om  Aeneas, lægger han disse ord i munden på den trojanske helt; helt i den tids ånd:

Generous goddess of Ida, you, Mother
of Gods, who take delight in Dindyma
and towered towns and lions yoked in pairs,
now guide me in this coming battle; goddess,
make this sign favorable, stride beside
the Phrygian squadrons with your gracious step.

 

 

Dronningens konge – tjener, gartner & hyrde

Kongemagten var ikke arvelig, men et embede mænd blev valgt til. Det var kvinderne, som bestemte, hvem der skulle være konge og hvor længe, i de rigtigt gode gamle dage, fra  mindst 4.000 f.v.t.. helt indtil ca. 1000 e.v.t. – hvorefter patriarkatet helt erobrer magten, æren og ejendomsretten.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

Kongen beskrives i tekster og billeder som ham, der sørger for gudindens fornødenheder og er landets tjener og hyrde. Ashurbanipal og alle andre asyriske konger kalder sig Isthars elsker, vandingsmand, søn, skabt af hendes hænder, regenter ved Isthars nåde. Kongens vigtigste opgave til alle tider, var at holde dronningen, og dermed gudinden, erotisk tilfreds. Kunne han ikke det, ville hele landet lide af misvækst, sult, oversvømmelser, krig og sygdom.

I England havde dronning og konge offentligt samleje ude i naturen. De fælles safter, som flød fra kvindens skød, blev anset for hellige. Man tog et egeblad og tørrede et par dråber af, som en amulet til at sikre frugtbarhed det kommende år. Derefter gik alle ud i skoven og “gjore deres rygge grønne”.

Et meget charmerende ritual fra Mellemøsten f.v.t. var, at lade konge-emnerne overvære dronninge-præstinden bade. Den der fik rejsning først, fik lov at prøve lykke som hendes elsker. Faldt han ikke i hendes smag, fik han løbepas, nøjagtig som prinsessen gør i eventyret Klods Hans – ”Ud, videre, væk, næste”

Fra Skandinavien har vi også flere beretninger om kongens skrøbelige stilling.

Så sent som i det 9. århundred e.v.t. blev den norske konge Halfdan dræbt på grund af misvækst i landet.                                                                                                               Den svenske konge Gunnar Helming stak af, efter at have tabt kampen om kongemagten.  Han flygtede med en præstinde og så meget guld, de kunne slæbe med sig.

Den svenske konge Aun, undgik døden ved at ofre en af sine sønner hvert år.

Saxo beskriver dronning Hermutrude af Scotland: Den hun gik i seng med, blev med det samme konge, og hun delte sit rige og sig selv med ham.

Queen kommer af det oldnordiske ord ”kvaen” = ”cwene” på old engelsk, som betyder eje. Ordet dronning kommer af det oldnordiske ord ”Drottinn”, det betyder leder af en flok. Drottin er et ukønnet ord. Der har været alle mulige former for ledere af begge køn i de pre-patriarkalske kulturer i Scandinavien, på Færøerne og  Island ligesom i oldtidens Mellemøsten.

At gud engang var kvinde og stod over manden, eksisterer ikke i vor bevidsthed, som en mulighed og endnu mindre for 1800tallets opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Med deres patriarkalske forståelse af verden, fik de tegnet et meget skævt billede af de kulturer, de besøgte, besatte og udnyttede.

Da de første europærer kom til Afrika, så de kun kongen og ikke magten bag ham. Ghana blev regeret af konger, som blev valgt blandt søsterens sønner.                             Angola og Ashantifolket var matriliniære, indtil de blev besat af Portugal og England, og blev tvunget ind i patriarkatet.                                                                                     Etiopiske konger blev myrdet rituelt efter endt tjeneste. Senere bliver denne handling symbolsk, og ritualet eksisterer helt indtil 1820.                                                                  På Java blev Singasati dynastiet regeret af kvinder, som tog flere konger, der alle blev myrdet af deres efterfølger.

I Mellemøsten og Middelhavs-landene blev konger også myrdet rituelt eller “bare” kastreret efter endt tjeneste. Efter mange tusinde år med den praksis, kan man godt forstå mænd blev lidt trætte og opfandt patriarkatet.

 

 

 

 

 

 

 

Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

Kirkens sindsyge helgener

 

Vi lever med en religion, formet af mænd med helt andre værdier, end dem vi tilstræber i dag. De kristne dogmer og bud, blev udformet på møder, kaldet koncilier, det lyder fint, men det er det ikke. Ingen kvinder var til stede, så meget for ytringsfrihed.

Psykologer har analyseret flere af disse kirke-fædre ud fra deres skrifter, og betegner dem som: neurotisk-patologiske, psykotiske, sadistiske eller psykopatiske. Det er den slags typer, der har formet fundamentet for vor kultur og virkelighed, og som Paver har helgenkåret gennem tiderne.

Thomas More (1477-1535) Ophøjet til helgen i 1936. I år 2000 udnævnte Paven ham endvidere til helgen for politikere og statsmænd. More drev klapjagt på William Tyndale, som oversatte Biblen til engelsk, og brændte gerne folk på bål, bare for at læse i den.

Sandelig et ædelt forbillede Paven opstiller for vore dages politikere. More er dog i ligeværdigt selskab med andre brutale og psykisk forstyrrede mænd, som skaber den kristne kult, institutioner, normer og værdier.

 Tertullian (år 160-225) Den afrikanske kirkefader Tertullian opfinder ordet ”arvesynd” eller mere korrekt på engelsk ”original sin”.Han siges at være den første, som udformer ideen om den treenige gud. Gud Fader, Jesus og Helligånden.Også han kræver tolerance for sin egen tro, men er nådesløs over for andres. Han går specifikt efter de intellektuelle, når han sadistisk forestiller sig de pinsler, hans modstandere skal lide i helvede. I dag ville vi nok kikke hans selvværd efter i sømmene.“The African church proud monarchs, and fancied god, groaning in the lower abyss of darkness; so many magistrates, who persecuted the name of the Lord, liquefying in fiercer fires, than they ever kindled against the Christians; so many sage philosophers blushing in red-hot flames with the deluded scholars; so many celebrated poets trembling before the tribunal of Christ.”

 

Origin (år 185-254)  Han siges at være den første systematiske teolog. Han var noget psykotisk i sin tilgang til den nye religion. Han er optaget af Paulus skrifter, som fraråder kristne at hore og ophøjer singellivet til noget specielt helligt. Da han som attenårig læste Matteus kapitel 19: vers 12, kastrerede han sig selv, for at blive fri for sexualdriftenKirkefaderenTertullian fra Kartago, udtaler i 200tallet: Himmerrigets porte er vidt åbne for eunukker. Kirke-fædrene anbefalede at kastrere munke, som ikke kunne styre deres seksuelle lyster, og unge drenge, så de kunne bevare deres uskyld. Et par hundrede år senere kunne munke, som havde kærligheds-affærer blive tvunget til kastration.
Augustin (år 354-430) Biskop i Hippo i Nord Afrika. Han hyldes som en af den kristne kults helt store spin-doktorer. Han siges at have grundlagt den vestlige teologiske tradition. Han mente at sexuelt samkvem kun måtte handle om forplantning. Sex som bevidst udelukkede forplantning, var en alvorlig synd, – selv hvis foregik inden for ægteskabet. For ham var ægteskabet kun til for at avle børn, og som forebyggelse mod sexuel løssluppenhed.  Han brugte også gerne vold mod ”de vantro”, da det jo var til deres eget bedste, for at fremme deres spirituelle udvikling, som han sagde.
Kirke-fædrene beslutter på et møde, at ”Arvesynden” overføres fra forældre til børn via det samleje, som skaber dem. En noget pervers udlægning af det mirakel ethvert nyfødt barn er…

Det er blot nogle få af de sinds-forstyrrede mænd, som skabte fundamentet for vor kultur. Vi lider stadig under deres vrangforestillinger, og den katolske kirke hylder dem uden blusel.

 

Kastrerede konger, præster og dyr

Gudindereligionen har praktiseret rituelle kastrationer på mange forskellige måder igennem de mange tusinde år, vi kan følge dette ritual.

Nogle forskere mener, kastrationerne oprindeligt opstod, fordi man troede, at hvis mænd skar penis af og fik et hul og blødte, så ville de kunne føde ligesom kvinder. Altså livmoder-misundelse i stedet for penis-misundelse.

En anden mulighed er, at kastrationer har været et krav fra de fastboende kvinder, hvis mænd ville bosætte sig med dem. Mænd er generelt mere krigerisk indstillet p.g.a. hormonet testosteron. Når man fjerner pungen, nedsættes produktionen af dette hormon, og aggressiv adfærd formindskes, hvilket er at foretrække i et samfund, hvor samarbejde er en forudsætning for trivsel og overlevelse. Vi kan kun gisne om grunden til de udbredte kastrationer af både mænd og dyr.

Længe før vor tidsregning sendte mange familier en søn af sted for at tjene gudinden, som eunuk, i et tempel. Man havde derved sin egen private lobbyist i templet, hvor religiøs, politisk og økonomisk magt var koncentreret. Kybeles kastrater blev kaldt ”galli”, og var en slags munke, som havde underordnede jobs i templerne, eller rejste fra sted til sted og fik mad undervejs af befolkningen. De havde en vis indsigt i brug af helbredende urter og besværgelser. De bar kvindeklæder, havde ry for at pynte sig og afblege håret, var ofte dansere, musikanter og poeter. Det siges om dem nogle steder, at de kunne fremkalde regn og spå.

I gudindernes templer blev de afhuggede pikke nogle steder balsameret og opbevaret i templets helligste til gudindens fornøjelse, eller de blev brugt af præstinder i ritualer. Nogle blev hakket og indbagt i det hellige brød, som også blev spist og kastet ud på markerne, som rituel gødning. Både Adonis, Osiris, Dionysos og andre af gudindernes konger/sønne/elskere har været indtaget rituelt i kager formet som et mandligt lem. Den nye konge kunne være forpligtet til at indtaget den forrige konges lem, så hans kraft kunne leve videre gennem ”sønnen” – hans efterfølger.

Mandens lem blev lignet ved en afgrøde, med kraft til at forny sig selv ligesom korn på marken, derfor er kongen og guden også knyttet til afgrøder.

Når man ofrede til Jupiter i det gamle Rom, var handyrene kastrerede. Folk som blev stænket med blodet fra kastrationen eller det kastrerede dyr blev genfødt.  Kristne påstår senere det samme om lammets blod, det tidligste symbol på Jesus.

Vi ved med sikkerhed, at nordboerne har gæstet gudindens templer og deltaget i ritualerne i et eller andet omfang. I Ase-troen hyldes Odin som visdommens gud, hans tolvte hellige navn er Jalkt, som betyder eunuk.

Romersk galli. Kastreret mand som tjente gudinden. Her ca. 200 e.v.t.

 

 

 

 

Paradis holde flyttedag

I 1. Mosebog på side 2 i biblen står der, at Gud Herren plantede en have ude mod øst i Eden, hvor der udsprang en flod til at vande haven. Denne flod delte sig i 4: Pisjon, løber om landet Havila, som ikke er identificeret med sikkerhed endnu. Gihon (Nilen) som løber gennem Kush (Etiopien). Hiddekel løber øst om Assyrien, sandsynligvis Tigris. Frat = Eufrat.

Altså den hellige bog påstår, at Paradis er et sted på jorden?? 

Mange kristne ledte derfor efter denne Paradisets Have, og i 12-1300tallet var der nærmest kapløb om at finde stedet. Da man ikke kunne finde det i Mellemøsten, begyndte man at lede andre steder. På et kort fra 1300 tallet er Paradis vist som en ø ud for Indiens kyst. Columbus sejlede mod vest, fordi man troede, han kunne nå den forjættede have på øen ad den vej.

Trods manges store anstrengelser og udgifter fandt man aldrig Paradiset her på jorden, som det er beskrevet i biblen. Det var noget af en bet, og måske det første store tillidsbrud folk oplevede, i forhold til biblens ord. Men det stoppede ikke kulten, som gav sig til at plyndre, myrde og missionere hvor dens søfolk og soldater med præster kom frem. Biblens Paradis ophøjes i stedet til et sted i himlen, som kun kan besøges efter døden – en pinlighed troende helst ikke taler om. Det er jo heller ikke nødvendigt, når TRO er vigtigere end viden.

http://commons.wikimedia.org/wiki/File%3ARelief_depicting_the_shepherd_Attis%2C_beloved_of_the_goddess_Cybele_and_symbol_of_resurrection%2C_Romisch-Germanisches_Museum%2C_Cologne_(8119486122).jpg

Haveplan 2300 år f.v.t. Egypten. FOTO Carole Raddato

Paradis er et gammelt persisk ord, hvis rødder stikker dybere i historien end kristendommen. Pairi betyder: omkring og Daeza kommer af Diz: forme en mur. I oldtidens mellemøsten var dyrkning af haver, med mure omkring, en hellig handling, som kvinder og mænd samarbejdede om. Haven var et smukt sted man kunne samtale, meditere og dyrke sex til gudindens velbehag. Den var desuden spisekammer og husapotek.

I oldtidens kulturer, var det mænds og kongers opgave at vande haverne og holde vandings-kanalerne ved lige. Mænd sørgede for næring – både til haven og dens vækster, men også til gudinden og kvinder, i form af samleje. Mandens sperm blev betragtet som ”at vande”, bringe næring til kvinders og gudinders skød – Samleje resulterer langt fra altid i graviditet, men man havde registreret at uden mænds medvirken, intet nyt barn. Tanken er ikke ulogisk, i en tid, hvor man sandsynligvis ikke kendte til undfangelsens mysterium.

Det kristne paradis i Middelalderen

Sex, kvinder, forelskelse, erotik, romantik, sanselighed og ægteskab var forbudt i det kristne paradis, hvilket ikke var tillokkende for folk i kulturer, som anså gudinden for skaberen, kvinder som inspirerende og sex for helligt.

Det kristne paradis hånes af trubadurerne så sent som i 11-1200tallet. De synger om det glædesløse kristne Paradis:.

Fragment fra digtet om Aucassian & Nicolette: I Paradis kommer kun den slags folk, som jeg fortæller om her: Der kommer de samme gamle præster og halte gamle mænd, som hele dagen og natten beder foran altrene og krybberne.

Par i Pairi Daeza, en glædes-have, ved livets træ med visdommens slange. Gudinden blev også kaldt Livets Træ. Paradisets have. Ca. 2000 f.v.t. Mellemøsten

 

 

 

 

 

 

Moder-bjerge og Moses

Moses er fader til broderreligionerne. Han snakkede med fader-guden på et bjerg. Igen må vi konstatere, at kristendommen går på strandhugst.

Bjerge blev oprindeligt anset for at være gudindens hjem, gravide mave eller hendes livgivende bryster. Ritualer i gudindens navn, blev udført på mange moder-bjerge på hele planeten.

Chomo-Lung-Ma Moderbjerget

Chomo-Lung-Ma – Universets modergudinde

Mount Everest hedder på tibetansk Chomo-Lung-Ma, som betyder Universets Modergudinde.
Bjerget Nanda Devi er moder til flod-gudinden Ganga og det er her Ganges har sit udspring.

Babylonerne havde en myte om de to bjerge Mashu og Mazda, som var bryster, der gav næring til himlen, ligesom deres mælk/vand bragte liv til mennesker.

Fujiyama er opkaldt efter bjerg-moderen gudinden Fuji.

Sin også kaldet Kingu, måne-guden, modtog lovene fra den skabende moder, Tiamat på Månebjerget.

Ninhursag, bjregmoderen, som giver liv til døde, gav kong Hamurabi de Babylonske love på et bjerg.

De græske gudinder og guder boede på bjerget Olympus.

I Europa blev modergudinder også hyldet/kontaktet på bjerge som Waldsee, Freiburg , Blocksberg i Hartzen, Puy-de Dome i Frankrig.

Før kristen tid, valfartede folk til disse steder ved de store højtider for gudinden og skabende liv ved bl.a. jævndøgn. Denne tradition bliver til det kristne Sct. Hans, hvor ”heksen” sættes øverst på bålet og brændes af..

Fra at være en fejring af livet og forening mellem kønnene, bliver festen til en forbandelse og afbrænding af en kvinde.

Guds moderBjerge var en af de universelle symboler for skaber-gudinden. De hellige månebjerge havde ofte en hule eller labyrint, hvor livets kilde eller flod udspringer.

Når Moses går op på Månebjerget Zin/Sin og snakker med guden, giver det budskabet vægt, fordi det ligger inden for datidens begrebsverden.

Krigsliderlige religioner

Uanset hvor a-religiøse vi er, kan vi ikke fornægte den fatalt forfærdelige indflydelse jødedom, kristendom og  islam har haft og har på vor kultur. De tre broder-religioner kæmper ikke mod hinanden på trods af deres religion, men på grund af den.

De har 1. Mosebog til fælles, og tror alle tre, verden blev skabt af en alfa-han, som straffer, hvis vi ikke overholder hans bud. Kvinder er undertrykt i alle tre såkaldte religioner. De er alle tre selvforherligende, fuldstændigt absorberede i tanken om dem mod os, er du med os eller mod os,

Disse tre religioner har forpestet livet på planeten de sidste ca. 2000 år, med deres naturstridige dogmer, ritualer og normer. Det er på grund af den patriarkalske kult, at kvinder ikke har ligeret, muligheder og ligeløn. Det er på grund af kultens værdisæt, at mænd er følelsesmæssigt handikappede, da de trænes i at forvise følelser og sanselighed. De tre broderreligioner syns stadig, at krig er svaret på alt – for deres gammel-testamentelige gud elsker krig. Det er derfor krig stadig forherliges, mens sexualiteten forbandes – i vor såkaldte oplyste tidsalder…

Min elskede guru swami Satchidananda sagde, at når vi peger fingre ad andre, peger tre fingre mod os selv. Det er der, de tre broder-religioner også er ens, der er ingen selvransagelse, for deres gud er jo med dem…alle tre…                                                De bygger alle på krigsmytologien i det gamle testamentes 1. Mosebog, som beviseligt er forfalskninger skrevet langt senere end alle tre religioner påstår.

Skaberen Gud Herren er uden for kredsløbet, ikke underlagt naturlovene. Han skaber f.eks lys før han skaber solen, og han skaber en kvinde af Adams ribben eller bare af manden, som islam påstår…Fantastisk de er sluppet afsted med den gang livmodermisundelse. (Hellooo Freud!)

Mennesket er adskilt fra Gud. Skaberen hyldes, men ikke skabelsen. Vi er ulydige eller syndere, som skal tækkes guden med alskens regler og ofringer. Livet og mangfoldigheden hyldes ikke, men er en slags forgård til himmel eller helvede.

Manden Adam indsættes som hersker over alt levende. Han sættes ligesom  fader-guden uden for naturen, han skal herske over den…som om vi ikke er en del af den. Det har retfærdiggjort vor brutale udnyttelse af planetens recourser og miljø-svineri af skræmmende dimensioner.

Adam er Guds rene skabning, og kvinden et biprodukt af manden. Det har legitimeret og legitimerer stadig vold mod og undertrykkelse af kvinder. I kristendommen er Eva desuden den 1. store synder…og Adam forbandes FORDI han lyttede til sin hustru…det har medført en bitter kønskrig. Ingen af de tre broder-religioner har giver selvbestemmelse og rettigheder til kvinder uden benhård kamp til stregen.

Desuden er det jo fantastisk, at fader-guden siger vi ikke må dræbe, stjæle og lyve, mens han selv opfordrer “sit folk” til at stjæle land, dræbe alle mænd, børn og kvinder (på nær jomfruer, som “hans folk” kan gifte sig med) – Ingen nåde skal vises mod “de andre”, hvilket alle tre religioner hygger sig med. Især må man sige Israel har førertrøjen. i disse tider, med åbenlyst folkemord på deres brødre og søstre palæstinenserne.

Når fader-guden legitimerer vold, undertrykkelse, mord, tyveri, ikke kender naturlovene, sætter kvinder og mænd op imod hinanden og forbander sexualiteten og kvinders naturlige fødsler – er han så en gud eller bare er krigsliderlig gammel kontrol-freak og kvindehader, som trænger til en tur på psykolog-briksen???

Og hvis du syns den gamle bog er ligegyldig, så betænk, at det er dens værdier vores kultur, din og min virkelighed hviler på. Man skal kende dem på deres handlinger….

Hvis du har en bibel, så tjek f.eks.

4. Mosebog, kapitel 31, vers 17-18 Hvor fader-guden fortæller Moses, hvad han skal gøre ved krigsfanger…

2. Kongebog Kapitel 23, hvor den himmelske alfa-han udfolder sin vrede og hævntørst over dem, som ikke hylder ham. En sand gyser om den fader-gud Jesus farer op til…

 

 

 

 

Hellige slanger

Eva og slangenSlangen er roden til alt ondt i den patriarkalske kult, fordi den lokker Eva. I Biblen forbander fader-guden slangen. De fleste mennesker fra de tre broderreligioner gyser stadig for dette dyr, som engang blev betragtet som helligt.

I kulturens vugge og længe efter, blev slangen anset som forbindelsen mellem levende og døde. Den var symbol på visdom og indsigt, genfødsel, helbredelse, samt mænds kønsorganer og virilitet.  Slangen var lægegudindens husdyr. I dag symboliserer slanger snoet om en stav stadig lægestanden, så fortiden er ikke så langt væk.                             Gudinden blev kaldt Slangernes Frue, hende der giver liv til døden og omslutter os, indtil vi fødes på ny. I tealogien har slangen en central plads både i mytologien og i folks hverdag.

Kypern slangedansI det antikke Rom holdt man også baby-showers før eller efter en fødsel. Den absolut vigtigste gave, var en farvestrålende snog, som bærer af barnets sjæl og beskytter mod ondt. Hvis slangen døde, var det et frygteligt varsel for barnet, som man så søgte at beskytte på andre måder.

Husslangerne blev plejet omhyggeligt, og hvert år var der en særlig fest for dem. Snoge sov med børnene, diede hos kvinderne, blev lagt om halsen for at køle, fodret med honningkager og vin, som den græske historiker Plinius skriver, de godt kan lide.

I Skandinavien troede man, selv længe efter kristendommens påståede sejer – at slanger var afdøde slægtninge, som gæstede gården. De blev fodret og behandlet respektfuldt, at dræbe snoge betød ulykke.  Et gammelt dansk mundheld lyder: ”Hvor der er mange snoge, er der god lykke i huse”.

Tamme snoge spiste sammen med børnene og sov ofte med folkene i alkoven, hvilket katolikkerne naturligvis senere forbød, hvor de kunne komme til det. Dagsordenen var, at skære alle bånd til de gamle religioner over, så fader-guden kunne indsættes som den eneste ene sande, enevældige hersker, hvilket er lykkedes ganske udmærket.

Verdens før-kristne mytologier er spækket med livgivende hellige slanger. her blot et par eksempler:

Nilens Slange var titlen på alle de ægyptiske dronninger. Hun repræsenterede landet og symboliserede gudindens omfavnelse og legitimering af kongen.

I Cambodia boede slange-gudinden i templet Angkor Wat, hvor hun tilbragte natten med kongen. Hvis hun ikke kom frem en nat, var det tid til at udskifte kongen.

En gammel indiansk myte fra det nuværende Californien fortæller, at folk spærrede den store slange inde og satte ild til den. Derefter eksploderede den og sendte en regn af visdom, viden, hemmeligheder og sange ud over menneskeheden.

Midgårdsormen i den nordiske mytologi holder menneskeheden i live, så længe den bliver ved at bide sig selv i halen, og ikke slås mod Thor, for så vil de begge og alle andre dø.

Kornsnog

Kornsnog

Slanger er meget følsomme. De opfanger små nuancer i temperatur, i fysiske vibrationer og sindstilstande, som de promte reagerer på. Det oplevede jeg personligt, da jeg fok lov at lege med en korn-snog på knap en meter. Den snoede sig rundt om mine arme, som et langt glidende fast kærtegn. Først var vi begge lidt nervøse, men så slappede vi af, og en slags dans begyndte, hvor den snoede sig fra arm til arm, som jeg holdt frem. Efter en tid stoppede den lige ud for mit ansigt og kildede mig på næsetippen med sin høj-røde spaltede tunge – seriøst jeg oplevede det som en velsignelse. Så kravlede den om på min nakke, og lagde sig til rette rundt om min hals. Det var fantastisk, at få en hands-on oplevelse med en charmerende slange, efter at have læst om dem i flere år.