Kirkens sindsyge helgener

 

Vi lever med en religion, formet af mænd med helt andre værdier, end dem vi tilstræber i dag. De kristne dogmer og bud, blev udformet på møder, kaldet koncilier, det lyder fint, men det er det ikke. Ingen kvinder var til stede, så meget for ytringsfrihed.

Psykologer har analyseret flere af disse kirke-fædre ud fra deres skrifter, og betegner dem som: neurotisk-patologiske, psykotiske, sadistiske eller psykopatiske. Det er den slags typer, der har formet fundamentet for vor kultur og virkelighed, og som Paver har helgenkåret gennem tiderne.

Thomas More (1477-1535) Ophøjet til helgen i 1936. I år 2000 udnævnte Paven ham endvidere til helgen for politikere og statsmænd. More drev klapjagt på William Tyndale, som oversatte Biblen til engelsk, og brændte gerne folk på bål, bare for at læse i den.

Sandelig et ædelt forbillede Paven opstiller for vore dages politikere. More er dog i ligeværdigt selskab med andre brutale og psykisk forstyrrede mænd, som skaber den kristne kult, institutioner, normer og værdier.

 Tertullian (år 160-225) Den afrikanske kirkefader Tertullian opfinder ordet ”arvesynd” eller mere korrekt på engelsk ”original sin”.Han siges at være den første, som udformer ideen om den treenige gud. Gud Fader, Jesus og Helligånden.Også han kræver tolerance for sin egen tro, men er nådesløs over for andres. Han går specifikt efter de intellektuelle, når han sadistisk forestiller sig de pinsler, hans modstandere skal lide i helvede. I dag ville vi nok kikke hans selvværd efter i sømmene.“The African church proud monarchs, and fancied god, groaning in the lower abyss of darkness; so many magistrates, who persecuted the name of the Lord, liquefying in fiercer fires, than they ever kindled against the Christians; so many sage philosophers blushing in red-hot flames with the deluded scholars; so many celebrated poets trembling before the tribunal of Christ.”

 

Origin (år 185-254)  Han siges at være den første systematiske teolog. Han var noget psykotisk i sin tilgang til den nye religion. Han er optaget af Paulus skrifter, som fraråder kristne at hore og ophøjer singellivet til noget specielt helligt. Da han som attenårig læste Matteus kapitel 19: vers 12, kastrerede han sig selv, for at blive fri for sexualdriftenKirkefaderenTertullian fra Kartago, udtaler i 200tallet: Himmerrigets porte er vidt åbne for eunukker. Kirke-fædrene anbefalede at kastrere munke, som ikke kunne styre deres seksuelle lyster, og unge drenge, så de kunne bevare deres uskyld. Et par hundrede år senere kunne munke, som havde kærligheds-affærer blive tvunget til kastration.
Augustin (år 354-430) Biskop i Hippo i Nord Afrika. Han hyldes som en af den kristne kults helt store spin-doktorer. Han siges at have grundlagt den vestlige teologiske tradition. Han mente at sexuelt samkvem kun måtte handle om forplantning. Sex som bevidst udelukkede forplantning, var en alvorlig synd, – selv hvis foregik inden for ægteskabet. For ham var ægteskabet kun til for at avle børn, og som forebyggelse mod sexuel løssluppenhed.  Han brugte også gerne vold mod ”de vantro”, da det jo var til deres eget bedste, for at fremme deres spirituelle udvikling, som han sagde.
Kirke-fædrene beslutter på et møde, at ”Arvesynden” overføres fra forældre til børn via det samleje, som skaber dem. En noget pervers udlægning af det mirakel ethvert nyfødt barn er…

Det er blot nogle få af de sinds-forstyrrede mænd, som skabte fundamentet for vor kultur. Vi lider stadig under deres vrangforestillinger, og den katolske kirke hylder dem uden blusel.

 

Vattic-Anus

Vattic Anus før Peterskirken

Vatticanus før Peterskirken

I det gamle Rom, betød anus: fra, ophav,  gammel kvinde, forbundet med visdom og døden. Rom-anus: fra Rom, urban-anus: fra byen.

Vat: betyder beholder til flydende væske, en gral/stor kop. Vattic: en profet, sand-siger, seer, clairvoiant, hellig inspiration.

Vattic-anus betyder den gamle kvindelige profet, som åbenbarer sandheden. I år 64 e.v.t. var Vaticanhøjen et frodigt område med grønne lunde, templer, pavilloner, vandkunst, statuer og ikke mindst en cirkusplads, med en statue af gudinden Kybele, romernes frelser og formoder. Alle guder og trosretninger blev dyrket her – også fordi en del af området var begravelsesplads.

Den gamle kvinde, månen i dens skjulte fase, var forbundet med død, genfødsel, visdom og spådomskunst, Dengang havde man ikke psykologer, krisehjælp og coaches. Havde man brug for hjælp, gik man til en klart-seende gammel kvinde. Patriarkerne kæmpede på mange fronter, og latterliggørelse har altid været et nyttigt våben. Måske er det derfor, anus senere lægger navn til det sted vi lukker lort ud??

Etruskiske kvinder i dans omkring en grav 500 f.v.t. VatticAnus højen fungerede også som gravplads

Etruskiske kvinder i dans omkring en grav 500 f.v.t. Vatticanus højen fungerede også som gravplads

Før kirkefædre overtog stedet, var det etruskisk, de var om nogen ivrige tilhængere af gudinden. Etruskiske kvinder var frie, ikke underlagt mænd og stolte af deres sexualitet. Deres grave er smykket med deres bedrifter,  også de seksuelle.

I 300tallet byggede kejser Konstantin en kirke til de kristne her, men det er ikke før i 1500 tallet e.v.t., at byggeriet af Peterskirken startes op, som vi kender den i dag. De kristne påstår at apostlen Peter’s skelet blev fundet på Vatticanus højen. Det er noget af en gåde, hvordan de kunne vide, at det lige netop var Peters knogler iblandt mange andre…

Patriarker har strakt sig til det yderste for at skjule sporene af gudinderne, men de dukker op alle mulige steder.

Ishtars stjerne med 8 stråler. Et af gudindens symboler, længe før kristendommen opfindes.

Ishtars stjerne med 8 stråler. Et af gudindens symboler, længe før kristendommen opfindes.

Gaelisk årstidshjul med de 8 vigtigste højtider

Gaelisk årstidshjul med de 8 vigtigste højtider

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom. Sjovt kirken går på strandhugst efter symboler i religioner, de foragter.

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom. Sjovt kirken går på strandhugst efter symboler i religioner, de foragter.

.

Jesus – den nye frelser

”Fablen om Christus har bragt os formidabel velstand”. (Pave Leo d. X)

Når vi ser på figuren Jesus på lang afstand, virker den troværdig nok, men billedet smuldrer ved nærmere granskning. Der er ingen historiske fakta, der beviser eller antyder at Jesus, som vi kender ham fra Biblen, har levet.                                                                   Underligt der hos datidens historikere er rungende tavshed om så vigtig person, eller er det? Verden vrimler med fresler-guder, og Jesus er en af de sidste skud på den stamme.

Jesus bliver kaldt Christus, som betyder den salvede. Denne titel blev brugt på mellemøstlige frelserguder som Tammuz, Adonis, Dummuz, Dionysos – alle defineret som gudindens sønne/elsker, født af havgudinden med de mange navne: Aphrodite/Maria, Istar-Mari/Mariamne.

I oldtiden og antikken var Christos oprindeligt ”den healende måne mand”, søn af Maria ”måne-fruen”. Mari betyder rent vand, deraf Maritim, Marina og mange andre ord tilknyttet havet. Det er sandsynligt at Maria var en titel og ikke et navn. Traditionen med kvindelige galionsfigurer stammer også fra tealogien, hvor hun er havets og de søfarendes gudinde.

Iaushua, Yeshua, Ieu, Iasus, Jason, Jesus var oprindeligt et helligt navn, som blev givet til hellige konger, gudindens tjenere. Iasus var også titlen på en healer hos Essærerne, som altid havde en Christos – et særligt indviet og salvet medlem i deres gruppe.

Ifølge sprogforskerne stammer ordet Jesus fra det sumeriske IA-U-SHU-A, en kombination af Iahu: Frugtbarheds-saft og AhU-A som betyder healing, liv, fuldbyrde, genindsætte…

I Kristendommens første tid fejrede man Jesu fødselsdag d. 6. januar, selvom den præcise dato ikke er nævnt i Biblen.

Det er først i år 388 e.v.t. at ”Festum Nati Christi” indstiftes i hele Romerriget natten mellem d. 24-25. december. Denne nat skulle nu bruges til bøn, faste og fordybelse, gerne på kirkens kolde gulv, for at huske på Jesu lidelser.

Netop denne nat sluttede de gamle solhvervsfester. Om morgenen d. 25. dec. står solen op på en ny grad i forhold til jorden, efter den i tre døgn er stået op og gået ned på samme grad. Lyset er genfødt og vender tilbage på den nordlige del af jorden..

Denne alvorsfulde messe for Christus udnævnes senere til Jesu fødselsdag, som vi fejrer med en blanding af kristne løgne og fragmenter af den gamle tro.

Nisser, juletræ, gaver, julemad og julemand har intet med kristendom at gøre, men fylder mere for de fleste end bod og bøn. I Norden kaldes det stadig jul, som kommer af Yule. Her i Skandinavien inkluderede Yule en masse fest og løssluppen sex. Det er da en ordentlig fest værd, at sol, varme og vækst vender tilbage. Det er da noget at være taknemmelig for og fejre, i stedet for at fokusere på synd og lidelse.

Der er ingen videnskabelige beviser for, at den bibelske Jesus har levet, den absolut eneste kilde er Biblen. Historierne om ham er beviseligt skrevet 300-400 år efter hans påståede liv. Hans undfangelse bryder naturlovene. Hans fødselsdag en fri fantasi.       Hans personlighed, funktion, ritualer, taler samt gerninger er bygget sammen af fragmenter fra de gamle gudindereligioner, med stor inspiration fra den ægyptiske Osiris, den græske Dionysos og Buddismen med dens krav om nøjsomhed, men uden den  underkastelse som hos Jesus-figuren, der lydigt lader sig korsfæste. ”Ikke min, men din vilje ske”. Uden lydige sønner og underdanige kvinder, kan patriarkatet ikke eksistere.

 

 

Det hellige måneblod

Menstruationsblod er blevet kaldt: Hellig rød vin, månedug, soma, livs-essens, vise blod, SA=Isis’ blod, udødelighedens elixir, rødt mjød, frugt, flod, rød Yin juice, koral essens, kahpuspa, livmoder floden, måne-blod – kært ”barn” har mange navne.

Kvinders menstruation følger månen, og kvinder som lever sammen menstruerer synkront. De første kalendere vi støder på er månekalendere i gudindetempler. Menstruation under fuldmånen og den første mens regnedes især for hellig.

”The fruit of the womb is nourished only by the mothers blood” – påstod de gamle grækere, før de fandt ud af mandens medvirken til forplantningen – højst sandsynligt gennem kvinder, da de holdt styr på deres egen mens og dens rytme.

Kvinder var hellige på grund af menstruationen, de var gralen, bærer af det hellige blod, fremtidens sjæle.

Continue reading