Freja – Himlens dronning

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Hun var gudinde for kærlighed, frugtbarhed, sex, liv, overflod, død, genfødsel, månen, stjerner, havet, katte, skæbnen, helbredelse, magi, poesi. Hun er seeren, himlens dronning leder af Valkyrierne, de kvindelige krigere, som var højt ansete. Deres krigshyl og kampgejst er beskrevet af flere historikere i tiden lige efter vor tidsregnings begyndelse..

Hun er Modir det frugtbare mudder, som menneskene er skabt af og gendfødes fra. Alt kommer fra jorden og vender tilbage til jorden, den store moder. En tanke, der går igen i kristne begravelser: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.

Den romerske historiker Pliny skriver ca. 50 e.v.t. at hele Scandinavien er Moder Hels børn. Hel betyder lys, og er dødsaspektet af Freja. Døde helte, som kom til Hel, blev kaldt Hellender = Hels mænd. Det bliver senere til de kristnes helvede.

Omkring Valkyriernes slot brændte en hellig ild, som den døde måtte igennem via kremation. For at komme til Hel, måtte man også krydse floden Gjøll. På broen over floden, stod Moder Hel og tog imod de døde sjæle for at føre dem sikkert ind i hendes rige. Det job gav kirkefædrene senere til Sct. Peter.

For Freja var æbletræet ikke kun forbundet med kærlighed og kundskab, det var livets træ, Axis Mundi, den akse verden drejer omkring. Mange pre-patriarkalske kulturer har myter omkring Axis Mundi. Det er interessant, at længe før vor tidsregning vidste man, at jorden var rund og har noteret Nordstjernen som et fikspunkt, der ikke flytter sig i forhold til jorden. En viden den kristne kult senere kalder kættersk og smider folk på bålet for at udbrede.

Freja var oprindeligt central i alle livets forhold og intet kunne begynde, afsluttes eller lykkes uden hendes velsignelse, så hun er ikke kun en kærlighedsgudinde med lækre æbler. Freja er nordens store moder-gudinde. Hun er skaberen, giveren og ødelæggeren, hvis menneskene mishagede hende og skabte uretfærdighed og splid.

I nordens gamle kulturer var fredag Frejas dag. De første svenske konger var “gift” med Freja via samleje med en præstinde-dronning. Nordens kvinder ejede landet og retten til at bestemme, hvem de ville have ved deres side, som partner eller landets tjener og konge.

Der er en direkte sammenhæng med Mellemøstens gudinder og Freja, både i symbolsprog og i ritualer. Men først og fremmest er de frie kvinder, der ikke på nogen måde er underlagt en alfa-han i himlen, og de respekteres for deres sexualitet, intellekt og moderskab.

Freja tegning fra 1800tallet

Freja tegning fra 1800tallet

"<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg#mediaviewer/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg">Patera di Parabiago - MI - Museo archeologico - Diana - Luna - 25-7-2003 - Foto Giovanni Dall'Orto - 25-7-2003</a>" by <a title="User:G.dallorto" href="//commons.wikimedia.org/wiki/User:G.dallorto">Giovanni Dall'Orto</a> - <span class="int-own-work">Own work</span>. Licensed under Attribution via <a href="//commons.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Commons</a>.

Diana – Månegudinde, har ikke fundet datering – endnu, men gæt er omk. vor tidsreg. beg. Foto Giovanni Dall’Orto

 

 

 

 

 

Kybele – guds moder

Kybele kan vi følge tilbage fra hulefolket 30.000 år f.v.t. og helt op i 3-500tallet e.v.t. hvor kirkefædre og kejsere endegyldigt forbyder og forfølger hendes kult.

Vi ved rigtig meget om Kybele, da hun indføres i Rom 204 f.v.t. – som ur-moderen fra Phygien (Tyrkiet), hvor romerne oprindeligt kom fra – efter eget udsagn.

I tiden omkring 200 f.v.t var Romerriget i store vanskeligheder. Man sendte en delegation med smukke gaver til oraklet i Cumae nord for Napolibugten og til Delfi i Grækenland, for at finde en løsning..Oraklerne var den tids eksperter.                    Delfi blev ligesom Mekka kaldt jordens livmoder. Gudinden blev her hyldet som Delphyne sammen med slange-sønnen Python. Præstinderne blev kaldt Pythonesser, eller månegudindens døtre, de passede slangerne og styrede ritualer og orakelsvar.

Delegationen fik samme svar hos begge orakler. Romerne skulle indføre Kybele, deres ur-moder i det romerske gudunivers. Hendes helligste center lå i Tyrkiet, hvor man opbevarede en sort meteor sten,det absolut helligste symbol på Kybele. Denne sorte sten blev overgivet til romerne, efter hårde forhandlinger, et mindre jordskælv og enorme gaver.

Den sorte meteorit, Kybeles symbol ankom til Rom og blev fejret med pomp og pragt. Hun fik sit eget tempel på Palatinerhøjen, og der blev rejst en statue af hende ved siden af den centrale obelisk i Cirkus Maximum på Mons Vattic-Anus uden for Rom,  hvor Vaticanet ligger i dag.

Romerne var meget taknemmelige for deres formoder-gudinde. Hun bragte nyt liv og sejre til Imperiet, bl.a. blev Hannibal med sine krigselefanter besejret.                               I Kybeles myter og ritualer indgår en sønne/elsker Attis. Han kastrerer sig selv, for bedre at kunne tjene gudinden. Kybele kulten krævede, at mænd blev kastreret, hvis de ville tjene hende i templerne. Det vakte anstød i en kultur, hvor magten var godt på vej til at overgå til mænd. Det blev forbudt for romerske mænd at blive optaget som kastrat-præster i hendes kult, selvom ritualerne foregik i Rom. Det var den frivillige selv-kastraktion, som romerne anså for komplet sindsyg.                                                          I dag kræver mange kristne fraktioner, at deres præster lever uden et sexliv, som var de kastrater – egentlig samme grundide.

Kybele med Attis

Kybele er en moden, fyldig magtfuld kvinde, hun er skaberen, bjerg-moderen, gudernes moder, lovgiveren på sin trone. Hun er de vilde dyrs frue, på engelsk Mistress, som er et vidunderligt dobbeltbundet ord, der både kan betyde elskerinde og herskerinde.

Hendes filosofi var en hyldest og helligholdelse af livet og den evige rytme af liv – død – liv, hun var skaberen og døden – som alle andre før-kristne gudinder.

Kybele havde, som andre gudinder, mange elskere. Konger, kejsere og hærfører stod under hendes myndighed og beskyttelse. Alexander den store tog hendes orakelsvar i ed, før han gik i krig.

I det romerske imperium under Augustus 24 f.v.t. til 14 e.v.t., regnedes Virgil for en af de største poeter, og vi referer til ham i vor kulturhistorie.                                                        I hans fortælling om  Aeneas, lægger han disse ord i munden på den trojanske helt; helt i den tids ånd:

Generous goddess of Ida, you, Mother
of Gods, who take delight in Dindyma
and towered towns and lions yoked in pairs,
now guide me in this coming battle; goddess,
make this sign favorable, stride beside
the Phrygian squadrons with your gracious step.

 

 

Hellig sex & prostitution

  Den af vin og eros opstemte kvinde, er det fuldkomne ekstatiske væsen,

intet under selv guderne fatter attrå til sådanne kvinder.

Kyskhed er en skændsel.

(Tekstfragment fra Ishtar tempel)

Prostitution kaldes kvindens ældste erhverv, men før det blev et erhverv, var det et helligt sakramente.

Prostitueret betyder stedfortræder. De prostituerede præstinder var gudindens stedfortrædere på jord. De var højt respekteret og er gået under mange smukke navne igennem mange tusinde år mange steder på planeten: gadishtu, narditu, dullu, kulmasitu, ishtaritu, horea, hiruduler, doctae puella og hetærer. Mænd kunne arbejde som tempeltjenere, ofte som kastrater, men det forhindrede dem ikke i at tilfredsstille kvinder, da man også på den tid fremstillede dildoer.

http://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/furtwaengler1904bd2/0015?sid=c3790c8677e59ac892d48c1d07795d85

Et par græske hetairai (omk 500 f.v.t.)

At have samleje med en prostitueret, er en dyd, som bortjager alle synder      (Fragment indisk tempel hymne)

Myterne om disse kvinder er mange, men grundkernen i deres virke er den samme, at skabe harmoni. I templerne havde man smukt dekorerede rum indrettet til at dyrke sex i. Ligesom tantrikerne bombarderede man alle sanser for at komme i den rette stemning. Der var magelige lejer, smukke stoffer, smukt lys, røgelse, og afrodisiaka af forskellig art blev indtaget – bl.a. cannabis og blå lotus.

Det var dog ikke kun prostituerede præstinder, der tjente Gudinden gennem helligt samleje. Nogle steder skulle kvinder én gang i livet tjene gudinden med sin seksualitet.  Kvinden kastede et smykke i en beholder udenfor templet, hvorefter en mand fiskede det op, og derefter havde samleje med ejeren af smykket. Andre steder og tider gik kvinderne til gudindens tempel, og måtte ikke forlade det igen, før de var blevet valgt af en mand til helligt samleje. Kvinden kunne ikke afvise en mand, da det ansås for syndigt.

Som nadveren er for de kristne i dag, var seksualiteten et sakramente og en bekræftelse på tilhørsforholdet. Samlejet var et symbol på verdensskabelsens begyndelse og man anså sex og erotik for roden til harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Tankevækkende i vor senpuritanske og sexforskrækkede tid, hvor prostitution anses for  sjæleligt og moralsk forkasteligt og vi stadig forfølges af biblens forkvaklede indstilling til sex. Det er først i 1600tallet, at kristne kirker, efter pres, foretager vielser inde i kirken. – Før foregik de i våbenhus eller udenfor kirken…kun på grund af det seksuelle aspekt af ægteskabet.

Jeg har altid undret mig over, at en religion kan forbande noget naturligt som urent eller besmittet. Det en stor lettelse, at lære tealogierne at kende,. de befrier os for skyld og skam På gudindernes tid var de sanselige nydelser velsignet.

 

 

 

 

Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

Ishtar – verdens lys

Guds moder

Astarte/Ishtar 2.000 f.v.t. Iran

Fragment af hyldest og bøn til Ishtar 1.500 år før vor tidsregning:

Jeg bønfalder dig Fruernes Frue. Gudindernes Gudinde, Ishtar, Dronning over alle byer, du som styrer menneskene, du er verdens lys, du er himlens lys, mægtige datter af Zin (Månen)                                   Ophøjet er din magt, oh herskerinde                           højlovet over alle guder, du afsiger dom, og din kendelse er retfærdig. Du er giver af jordens love, templernes og helligdommenes love, boligen og det hemmelige rums love. (elskovens love? Hemmelig kan være oversat bonert/forkert)

Hvor er det sted, hvor dit navn ikke er,                                                                           og hvor er det sted, hvor dit bud og dine love ikke er kendt.                                               Ved dit navn bævrer himlen og jorden, og guderne skælver..                                                                                                                          Du ser de undertrykte, og dem der er trådt i støvet, bringer du retfærdighed.

Gloværdige som alle himmelens ånder frygter, som undertvinger alle guder,           Mægtige over alle herskere, som holder kongens tøjler (!!!)                                           du som åbner alle kvinders skød, stort er dit lys.                                                         Himmelens strålende lys, Verdens lys,                                                                         oplyser af alle steder, hvor mennesker bor, du som samler folkenes skare,                       mænds Gudinde, kvinders Guddom, ufatteligt er dit råd.

Hvor du kaster dit blik, opstår den døde til liv, og den syge rejser sig og går,                  den syge sjæl bliver helbredt, når den ser ind i dit åsyn.

Ishtar er stor, Ishtar er Dronning.                                                                                      Lovet være min Herskerinde, min Dronning,                                                                   Isthar mægtige datter af Zin, hendes lige findes ej.

Sådan lovpriste man Ishtar og gudinder langt ind i vor tidsregning, indtil kirke-fædre fik magt nok til at forbyde og forfølge hendes tilhængere.

Moder-bjerge og Moses

Moses er fader til broderreligionerne. Han snakkede med fader-guden på et bjerg. Igen må vi konstatere, at kristendommen går på strandhugst.

Bjerge blev oprindeligt anset for at være gudindens hjem, gravide mave eller hendes livgivende bryster. Ritualer i gudindens navn, blev udført på mange moder-bjerge på hele planeten.

Chomo-Lung-Ma Moderbjerget

Chomo-Lung-Ma – Universets modergudinde

Mount Everest hedder på tibetansk Chomo-Lung-Ma, som betyder Universets Modergudinde.
Bjerget Nanda Devi er moder til flod-gudinden Ganga og det er her Ganges har sit udspring.

Babylonerne havde en myte om de to bjerge Mashu og Mazda, som var bryster, der gav næring til himlen, ligesom deres mælk/vand bragte liv til mennesker.

Fujiyama er opkaldt efter bjerg-moderen gudinden Fuji.

Sin også kaldet Kingu, måne-guden, modtog lovene fra den skabende moder, Tiamat på Månebjerget.

Ninhursag, bjregmoderen, som giver liv til døde, gav kong Hamurabi de Babylonske love på et bjerg.

De græske gudinder og guder boede på bjerget Olympus.

I Europa blev modergudinder også hyldet/kontaktet på bjerge som Waldsee, Freiburg , Blocksberg i Hartzen, Puy-de Dome i Frankrig.

Før kristen tid, valfartede folk til disse steder ved de store højtider for gudinden og skabende liv ved bl.a. jævndøgn. Denne tradition bliver til det kristne Sct. Hans, hvor ”heksen” sættes øverst på bålet og brændes af..

Fra at være en fejring af livet og forening mellem kønnene, bliver festen til en forbandelse og afbrænding af en kvinde.

Guds moderBjerge var en af de universelle symboler for skaber-gudinden. De hellige månebjerge havde ofte en hule eller labyrint, hvor livets kilde eller flod udspringer.

Når Moses går op på Månebjerget Zin/Sin og snakker med guden, giver det budskabet vægt, fordi det ligger inden for datidens begrebsverden.