Dronningens konge – tjener, gartner & hyrde

Kongemagten var ikke arvelig, men et embede mænd blev valgt til. Det var kvinderne, som bestemte, hvem der skulle være konge og hvor længe, i de rigtigt gode gamle dage, fra  mindst 4.000 f.v.t.. helt indtil ca. 1000 e.v.t. – hvorefter patriarkatet helt erobrer magten, æren og ejendomsretten.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

Kongen beskrives i tekster og billeder som ham, der sørger for gudindens fornødenheder og er landets tjener og hyrde. Ashurbanipal og alle andre asyriske konger kalder sig Isthars elsker, vandingsmand, søn, skabt af hendes hænder, regenter ved Isthars nåde. Kongens vigtigste opgave til alle tider, var at holde dronningen, og dermed gudinden, erotisk tilfreds. Kunne han ikke det, ville hele landet lide af misvækst, sult, oversvømmelser, krig og sygdom.

I England havde dronning og konge offentligt samleje ude i naturen. De fælles safter, som flød fra kvindens skød, blev anset for hellige. Man tog et egeblad og tørrede et par dråber af, som en amulet til at sikre frugtbarhed det kommende år. Derefter gik alle ud i skoven og “gjore deres rygge grønne”.

Et meget charmerende ritual fra Mellemøsten f.v.t. var, at lade konge-emnerne overvære dronninge-præstinden bade. Den der fik rejsning først, fik lov at prøve lykke som hendes elsker. Faldt han ikke i hendes smag, fik han løbepas, nøjagtig som prinsessen gør i eventyret Klods Hans – ”Ud, videre, væk, næste”

Fra Skandinavien har vi også flere beretninger om kongens skrøbelige stilling.

Så sent som i det 9. århundred e.v.t. blev den norske konge Halfdan dræbt på grund af misvækst i landet.                                                                                                               Den svenske konge Gunnar Helming stak af, efter at have tabt kampen om kongemagten.  Han flygtede med en præstinde og så meget guld, de kunne slæbe med sig.

Den svenske konge Aun, undgik døden ved at ofre en af sine sønner hvert år.

Saxo beskriver dronning Hermutrude af Scotland: Den hun gik i seng med, blev med det samme konge, og hun delte sit rige og sig selv med ham.

Queen kommer af det oldnordiske ord ”kvaen” = ”cwene” på old engelsk, som betyder eje. Ordet dronning kommer af det oldnordiske ord ”Drottinn”, det betyder leder af en flok. Drottin er et ukønnet ord. Der har været alle mulige former for ledere af begge køn i de pre-patriarkalske kulturer i Scandinavien, på Færøerne og  Island ligesom i oldtidens Mellemøsten.

At gud engang var kvinde og stod over manden, eksisterer ikke i vor bevidsthed, som en mulighed og endnu mindre for 1800tallets opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Med deres patriarkalske forståelse af verden, fik de tegnet et meget skævt billede af de kulturer, de besøgte, besatte og udnyttede.

Da de første europærer kom til Afrika, så de kun kongen og ikke magten bag ham. Ghana blev regeret af konger, som blev valgt blandt søsterens sønner.                             Angola og Ashantifolket var matriliniære, indtil de blev besat af Portugal og England, og blev tvunget ind i patriarkatet.                                                                                     Etiopiske konger blev myrdet rituelt efter endt tjeneste. Senere bliver denne handling symbolsk, og ritualet eksisterer helt indtil 1820.                                                                  På Java blev Singasati dynastiet regeret af kvinder, som tog flere konger, der alle blev myrdet af deres efterfølger.

I Mellemøsten og Middelhavs-landene blev konger også myrdet rituelt eller “bare” kastreret efter endt tjeneste. Efter mange tusinde år med den praksis, kan man godt forstå mænd blev lidt trætte og opfandt patriarkatet.

 

 

 

 

 

 

 

Kastrerede konger, præster og dyr

Gudindereligionen har praktiseret rituelle kastrationer på mange forskellige måder igennem de mange tusinde år, vi kan følge dette ritual.

Nogle forskere mener, kastrationerne oprindeligt opstod, fordi man troede, at hvis mænd skar penis af og fik et hul og blødte, så ville de kunne føde ligesom kvinder. Altså livmoder-misundelse i stedet for penis-misundelse.

En anden mulighed er, at kastrationer har været et krav fra de fastboende kvinder, hvis mænd ville bosætte sig med dem. Mænd er generelt mere krigerisk indstillet p.g.a. hormonet testosteron. Når man fjerner pungen, nedsættes produktionen af dette hormon, og aggressiv adfærd formindskes, hvilket er at foretrække i et samfund, hvor samarbejde er en forudsætning for trivsel og overlevelse. Vi kan kun gisne om grunden til de udbredte kastrationer af både mænd og dyr.

Længe før vor tidsregning sendte mange familier en søn af sted for at tjene gudinden, som eunuk, i et tempel. Man havde derved sin egen private lobbyist i templet, hvor religiøs, politisk og økonomisk magt var koncentreret. Kybeles kastrater blev kaldt ”galli”, og var en slags munke, som havde underordnede jobs i templerne, eller rejste fra sted til sted og fik mad undervejs af befolkningen. De havde en vis indsigt i brug af helbredende urter og besværgelser. De bar kvindeklæder, havde ry for at pynte sig og afblege håret, var ofte dansere, musikanter og poeter. Det siges om dem nogle steder, at de kunne fremkalde regn og spå.

I gudindernes templer blev de afhuggede pikke nogle steder balsameret og opbevaret i templets helligste til gudindens fornøjelse, eller de blev brugt af præstinder i ritualer. Nogle blev hakket og indbagt i det hellige brød, som også blev spist og kastet ud på markerne, som rituel gødning. Både Adonis, Osiris, Dionysos og andre af gudindernes konger/sønne/elskere har været indtaget rituelt i kager formet som et mandligt lem. Den nye konge kunne være forpligtet til at indtaget den forrige konges lem, så hans kraft kunne leve videre gennem ”sønnen” – hans efterfølger.

Mandens lem blev lignet ved en afgrøde, med kraft til at forny sig selv ligesom korn på marken, derfor er kongen og guden også knyttet til afgrøder.

Når man ofrede til Jupiter i det gamle Rom, var handyrene kastrerede. Folk som blev stænket med blodet fra kastrationen eller det kastrerede dyr blev genfødt.  Kristne påstår senere det samme om lammets blod, det tidligste symbol på Jesus.

Vi ved med sikkerhed, at nordboerne har gæstet gudindens templer og deltaget i ritualerne i et eller andet omfang. I Ase-troen hyldes Odin som visdommens gud, hans tolvte hellige navn er Jalkt, som betyder eunuk.

Romersk galli. Kastreret mand som tjente gudinden. Her ca. 200 e.v.t.