Freja – Himlens dronning

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Hun var gudinde for kærlighed, frugtbarhed, sex, liv, overflod, død, genfødsel, månen, stjerner, havet, katte, skæbnen, helbredelse, magi, poesi. Hun er seeren, himlens dronning leder af Valkyrierne, de kvindelige krigere, som var højt ansete. Deres krigshyl og kampgejst er beskrevet af flere historikere i tiden lige efter vor tidsregnings begyndelse..

Hun er Modir det frugtbare mudder, som menneskene er skabt af og gendfødes fra. Alt kommer fra jorden og vender tilbage til jorden, den store moder. En tanke, der går igen i kristne begravelser: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.

Den romerske historiker Pliny skriver ca. 50 e.v.t. at hele Scandinavien er Moder Hels børn. Hel betyder lys, og er dødsaspektet af Freja. Døde helte, som kom til Hel, blev kaldt Hellender = Hels mænd. Det bliver senere til de kristnes helvede.

Omkring Valkyriernes slot brændte en hellig ild, som den døde måtte igennem via kremation. For at komme til Hel, måtte man også krydse floden Gjøll. På broen over floden, stod Moder Hel og tog imod de døde sjæle for at føre dem sikkert ind i hendes rige. Det job gav kirkefædrene senere til Sct. Peter.

For Freja var æbletræet ikke kun forbundet med kærlighed og kundskab, det var livets træ, Axis Mundi, den akse verden drejer omkring. Mange pre-patriarkalske kulturer har myter omkring Axis Mundi. Det er interessant, at længe før vor tidsregning vidste man, at jorden var rund og har noteret Nordstjernen som et fikspunkt, der ikke flytter sig i forhold til jorden. En viden den kristne kult senere kalder kættersk og smider folk på bålet for at udbrede.

Freja var oprindeligt central i alle livets forhold og intet kunne begynde, afsluttes eller lykkes uden hendes velsignelse, så hun er ikke kun en kærlighedsgudinde med lækre æbler. Freja er nordens store moder-gudinde. Hun er skaberen, giveren og ødelæggeren, hvis menneskene mishagede hende og skabte uretfærdighed og splid.

I nordens gamle kulturer var fredag Frejas dag. De første svenske konger var “gift” med Freja via samleje med en præstinde-dronning. Nordens kvinder ejede landet og retten til at bestemme, hvem de ville have ved deres side, som partner eller landets tjener og konge.

Der er en direkte sammenhæng med Mellemøstens gudinder og Freja, både i symbolsprog og i ritualer. Men først og fremmest er de frie kvinder, der ikke på nogen måde er underlagt en alfa-han i himlen, og de respekteres for deres sexualitet, intellekt og moderskab.

Freja tegning fra 1800tallet

Freja tegning fra 1800tallet

"<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg#mediaviewer/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg">Patera di Parabiago - MI - Museo archeologico - Diana - Luna - 25-7-2003 - Foto Giovanni Dall'Orto - 25-7-2003</a>" by <a title="User:G.dallorto" href="//commons.wikimedia.org/wiki/User:G.dallorto">Giovanni Dall'Orto</a> - <span class="int-own-work">Own work</span>. Licensed under Attribution via <a href="//commons.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Commons</a>.

Diana – Månegudinde, har ikke fundet datering – endnu, men gæt er omk. vor tidsreg. beg. Foto Giovanni Dall’Orto

 

 

 

 

 

Hellig sex & prostitution

  Den af vin og eros opstemte kvinde, er det fuldkomne ekstatiske væsen,

intet under selv guderne fatter attrå til sådanne kvinder.

Kyskhed er en skændsel.

(Tekstfragment fra Ishtar tempel)

Prostitution kaldes kvindens ældste erhverv, men før det blev et erhverv, var det et helligt sakramente.

Prostitueret betyder stedfortræder. De prostituerede præstinder var gudindens stedfortrædere på jord. De var højt respekteret og er gået under mange smukke navne igennem mange tusinde år mange steder på planeten: gadishtu, narditu, dullu, kulmasitu, ishtaritu, horea, hiruduler, doctae puella og hetærer. Mænd kunne arbejde som tempeltjenere, ofte som kastrater, men det forhindrede dem ikke i at tilfredsstille kvinder, da man også på den tid fremstillede dildoer.

http://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/furtwaengler1904bd2/0015?sid=c3790c8677e59ac892d48c1d07795d85

Et par græske hetairai (omk 500 f.v.t.)

At have samleje med en prostitueret, er en dyd, som bortjager alle synder      (Fragment indisk tempel hymne)

Myterne om disse kvinder er mange, men grundkernen i deres virke er den samme, at skabe harmoni. I templerne havde man smukt dekorerede rum indrettet til at dyrke sex i. Ligesom tantrikerne bombarderede man alle sanser for at komme i den rette stemning. Der var magelige lejer, smukke stoffer, smukt lys, røgelse, og afrodisiaka af forskellig art blev indtaget – bl.a. cannabis og blå lotus.

Det var dog ikke kun prostituerede præstinder, der tjente Gudinden gennem helligt samleje. Nogle steder skulle kvinder én gang i livet tjene gudinden med sin seksualitet.  Kvinden kastede et smykke i en beholder udenfor templet, hvorefter en mand fiskede det op, og derefter havde samleje med ejeren af smykket. Andre steder og tider gik kvinderne til gudindens tempel, og måtte ikke forlade det igen, før de var blevet valgt af en mand til helligt samleje. Kvinden kunne ikke afvise en mand, da det ansås for syndigt.

Som nadveren er for de kristne i dag, var seksualiteten et sakramente og en bekræftelse på tilhørsforholdet. Samlejet var et symbol på verdensskabelsens begyndelse og man anså sex og erotik for roden til harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Tankevækkende i vor senpuritanske og sexforskrækkede tid, hvor prostitution anses for  sjæleligt og moralsk forkasteligt og vi stadig forfølges af biblens forkvaklede indstilling til sex. Det er først i 1600tallet, at kristne kirker, efter pres, foretager vielser inde i kirken. – Før foregik de i våbenhus eller udenfor kirken…kun på grund af det seksuelle aspekt af ægteskabet.

Jeg har altid undret mig over, at en religion kan forbande noget naturligt som urent eller besmittet. Det en stor lettelse, at lære tealogierne at kende,. de befrier os for skyld og skam På gudindernes tid var de sanselige nydelser velsignet.

 

 

 

 

Dronningens konge – tjener, gartner & hyrde

Kongemagten var ikke arvelig, men et embede mænd blev valgt til. Det var kvinderne, som bestemte, hvem der skulle være konge og hvor længe, i de rigtigt gode gamle dage, fra  mindst 4.000 f.v.t.. helt indtil ca. 1000 e.v.t. – hvorefter patriarkatet helt erobrer magten, æren og ejendomsretten.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

Kongen beskrives i tekster og billeder som ham, der sørger for gudindens fornødenheder og er landets tjener og hyrde. Ashurbanipal og alle andre asyriske konger kalder sig Isthars elsker, vandingsmand, søn, skabt af hendes hænder, regenter ved Isthars nåde. Kongens vigtigste opgave til alle tider, var at holde dronningen, og dermed gudinden, erotisk tilfreds. Kunne han ikke det, ville hele landet lide af misvækst, sult, oversvømmelser, krig og sygdom.

I England havde dronning og konge offentligt samleje ude i naturen. De fælles safter, som flød fra kvindens skød, blev anset for hellige. Man tog et egeblad og tørrede et par dråber af, som en amulet til at sikre frugtbarhed det kommende år. Derefter gik alle ud i skoven og “gjore deres rygge grønne”.

Et meget charmerende ritual fra Mellemøsten f.v.t. var, at lade konge-emnerne overvære dronninge-præstinden bade. Den der fik rejsning først, fik lov at prøve lykke som hendes elsker. Faldt han ikke i hendes smag, fik han løbepas, nøjagtig som prinsessen gør i eventyret Klods Hans – ”Ud, videre, væk, næste”

Fra Skandinavien har vi også flere beretninger om kongens skrøbelige stilling.

Så sent som i det 9. århundred e.v.t. blev den norske konge Halfdan dræbt på grund af misvækst i landet.                                                                                                               Den svenske konge Gunnar Helming stak af, efter at have tabt kampen om kongemagten.  Han flygtede med en præstinde og så meget guld, de kunne slæbe med sig.

Den svenske konge Aun, undgik døden ved at ofre en af sine sønner hvert år.

Saxo beskriver dronning Hermutrude af Scotland: Den hun gik i seng med, blev med det samme konge, og hun delte sit rige og sig selv med ham.

Queen kommer af det oldnordiske ord ”kvaen” = ”cwene” på old engelsk, som betyder eje. Ordet dronning kommer af det oldnordiske ord ”Drottinn”, det betyder leder af en flok. Drottin er et ukønnet ord. Der har været alle mulige former for ledere af begge køn i de pre-patriarkalske kulturer i Scandinavien, på Færøerne og  Island ligesom i oldtidens Mellemøsten.

At gud engang var kvinde og stod over manden, eksisterer ikke i vor bevidsthed, som en mulighed og endnu mindre for 1800tallets opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Med deres patriarkalske forståelse af verden, fik de tegnet et meget skævt billede af de kulturer, de besøgte, besatte og udnyttede.

Da de første europærer kom til Afrika, så de kun kongen og ikke magten bag ham. Ghana blev regeret af konger, som blev valgt blandt søsterens sønner.                             Angola og Ashantifolket var matriliniære, indtil de blev besat af Portugal og England, og blev tvunget ind i patriarkatet.                                                                                     Etiopiske konger blev myrdet rituelt efter endt tjeneste. Senere bliver denne handling symbolsk, og ritualet eksisterer helt indtil 1820.                                                                  På Java blev Singasati dynastiet regeret af kvinder, som tog flere konger, der alle blev myrdet af deres efterfølger.

I Mellemøsten og Middelhavs-landene blev konger også myrdet rituelt eller “bare” kastreret efter endt tjeneste. Efter mange tusinde år med den praksis, kan man godt forstå mænd blev lidt trætte og opfandt patriarkatet.

 

 

 

 

 

 

 

Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

Kastrerede konger, præster og dyr

Gudindereligionen har praktiseret rituelle kastrationer på mange forskellige måder igennem de mange tusinde år, vi kan følge dette ritual.

Nogle forskere mener, kastrationerne oprindeligt opstod, fordi man troede, at hvis mænd skar penis af og fik et hul og blødte, så ville de kunne føde ligesom kvinder. Altså livmoder-misundelse i stedet for penis-misundelse.

En anden mulighed er, at kastrationer har været et krav fra de fastboende kvinder, hvis mænd ville bosætte sig med dem. Mænd er generelt mere krigerisk indstillet p.g.a. hormonet testosteron. Når man fjerner pungen, nedsættes produktionen af dette hormon, og aggressiv adfærd formindskes, hvilket er at foretrække i et samfund, hvor samarbejde er en forudsætning for trivsel og overlevelse. Vi kan kun gisne om grunden til de udbredte kastrationer af både mænd og dyr.

Længe før vor tidsregning sendte mange familier en søn af sted for at tjene gudinden, som eunuk, i et tempel. Man havde derved sin egen private lobbyist i templet, hvor religiøs, politisk og økonomisk magt var koncentreret. Kybeles kastrater blev kaldt ”galli”, og var en slags munke, som havde underordnede jobs i templerne, eller rejste fra sted til sted og fik mad undervejs af befolkningen. De havde en vis indsigt i brug af helbredende urter og besværgelser. De bar kvindeklæder, havde ry for at pynte sig og afblege håret, var ofte dansere, musikanter og poeter. Det siges om dem nogle steder, at de kunne fremkalde regn og spå.

I gudindernes templer blev de afhuggede pikke nogle steder balsameret og opbevaret i templets helligste til gudindens fornøjelse, eller de blev brugt af præstinder i ritualer. Nogle blev hakket og indbagt i det hellige brød, som også blev spist og kastet ud på markerne, som rituel gødning. Både Adonis, Osiris, Dionysos og andre af gudindernes konger/sønne/elskere har været indtaget rituelt i kager formet som et mandligt lem. Den nye konge kunne være forpligtet til at indtaget den forrige konges lem, så hans kraft kunne leve videre gennem ”sønnen” – hans efterfølger.

Mandens lem blev lignet ved en afgrøde, med kraft til at forny sig selv ligesom korn på marken, derfor er kongen og guden også knyttet til afgrøder.

Når man ofrede til Jupiter i det gamle Rom, var handyrene kastrerede. Folk som blev stænket med blodet fra kastrationen eller det kastrerede dyr blev genfødt.  Kristne påstår senere det samme om lammets blod, det tidligste symbol på Jesus.

Vi ved med sikkerhed, at nordboerne har gæstet gudindens templer og deltaget i ritualerne i et eller andet omfang. I Ase-troen hyldes Odin som visdommens gud, hans tolvte hellige navn er Jalkt, som betyder eunuk.

Romersk galli. Kastreret mand som tjente gudinden. Her ca. 200 e.v.t.

 

 

 

 

Oldtidens sexlegetøj og orgier

 

Orgie og orgasme kommer af det græske ord ORGAO, som betyder at være fuld af henrykkelse, lidenskab og begejstret inspiration.

Antikkens folk og formødre anså det for ekstremt vigtigt at forbinde sig med Gudinden  gennem dans, musik og især sex.

  1.  For at rense sjælen for spændinger og fortrængninger
  2.  For at skabe harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Når vi får orgasmer, femdobles indholdet af oxytocin i blodet, og dette vidunderlige stof modvirker bl.a. rynker og styrker slimhinder, sætter gang i omsorg og kærlige følelser. God sex udsætter alderdommen på mange måder, har videnskaberne bevist. Det vidste gudinderne og Afrodite havde tilnavnet Ambologear: Hende der udsætter alderdommen.

Dildo 4200 år f.v.t. Poleret ben med slangemønster

Dildo 4200 år f.v.t. Poleret ben med slangemønster

Man kunne også dengang købe sexlegetøj, og havde sågar postordrefirmaer i bl.a. Miletus ved Tyrkiets kyst 500 år f. Kr.

Dildoer var fremstillet af poleret træ, ben, eller udstoppet læder. Kvinder bar og brugte påspændings-dildoer på hinanden og mænd, der holdt af penetration.

Man indtog varm vin og kager formet som mandlige og kvindelige kønsorganer med lystfremmende urter i, for rigtigt at nyde orgierne.

Afrodites præstinder havde stort kendskab til urternes virkninger på sexlysten. Ved de store pornofester, styrede præstinder ofte skålerne, så deltagerne blev ført ind i lysten på den rette måde og i det rette tempo.

Mange af de urter man anvendte, bruges stadig især i julegløgg og bagværk. Ikke underligt at julefrokoster er højsæson for sidespring.

Orgie Grækenland ca. 500 f.v.t.

Ved de store årlige orgiastiske fester før patriarkatet, blev der sunget vekselsang, om gudinden, hendes elsker, forførelsen, elskoven, glæden. Gudindens extase blev fejret.

Mesopotamien var et kæmpe rige, som strakte sig gennem det nuværende Israel, Jordan, Syrien, Iran og Irak. Udpluk af en sang tilegnet gudinden Inanna ca. 2.300 år f.v.t.:

Hun læner sig op af æbletræet. Når hun læner sig op af æbletræet,er hendes vulva et vidunderligt skue. Jublende af glæde, over sin pragtfulde vulva, priser Inanna’ s tjener sig selv.

 

 

 

 

 

 

Moder-bjerge og Moses

Moses er fader til broderreligionerne. Han snakkede med fader-guden på et bjerg. Igen må vi konstatere, at kristendommen går på strandhugst.

Bjerge blev oprindeligt anset for at være gudindens hjem, gravide mave eller hendes livgivende bryster. Ritualer i gudindens navn, blev udført på mange moder-bjerge på hele planeten.

Chomo-Lung-Ma Moderbjerget

Chomo-Lung-Ma – Universets modergudinde

Mount Everest hedder på tibetansk Chomo-Lung-Ma, som betyder Universets Modergudinde.
Bjerget Nanda Devi er moder til flod-gudinden Ganga og det er her Ganges har sit udspring.

Babylonerne havde en myte om de to bjerge Mashu og Mazda, som var bryster, der gav næring til himlen, ligesom deres mælk/vand bragte liv til mennesker.

Fujiyama er opkaldt efter bjerg-moderen gudinden Fuji.

Sin også kaldet Kingu, måne-guden, modtog lovene fra den skabende moder, Tiamat på Månebjerget.

Ninhursag, bjregmoderen, som giver liv til døde, gav kong Hamurabi de Babylonske love på et bjerg.

De græske gudinder og guder boede på bjerget Olympus.

I Europa blev modergudinder også hyldet/kontaktet på bjerge som Waldsee, Freiburg , Blocksberg i Hartzen, Puy-de Dome i Frankrig.

Før kristen tid, valfartede folk til disse steder ved de store højtider for gudinden og skabende liv ved bl.a. jævndøgn. Denne tradition bliver til det kristne Sct. Hans, hvor ”heksen” sættes øverst på bålet og brændes af..

Fra at være en fejring af livet og forening mellem kønnene, bliver festen til en forbandelse og afbrænding af en kvinde.

Guds moderBjerge var en af de universelle symboler for skaber-gudinden. De hellige månebjerge havde ofte en hule eller labyrint, hvor livets kilde eller flod udspringer.

Når Moses går op på Månebjerget Zin/Sin og snakker med guden, giver det budskabet vægt, fordi det ligger inden for datidens begrebsverden.

Hellige slanger

Eva og slangenSlangen er roden til alt ondt i den patriarkalske kult, fordi den lokker Eva. I Biblen forbander fader-guden slangen. De fleste mennesker fra de tre broderreligioner gyser stadig for dette dyr, som engang blev betragtet som helligt.

I kulturens vugge og længe efter, blev slangen anset som forbindelsen mellem levende og døde. Den var symbol på visdom og indsigt, genfødsel, helbredelse, samt mænds kønsorganer og virilitet.  Slangen var lægegudindens husdyr. I dag symboliserer slanger snoet om en stav stadig lægestanden, så fortiden er ikke så langt væk.                             Gudinden blev kaldt Slangernes Frue, hende der giver liv til døden og omslutter os, indtil vi fødes på ny. I tealogien har slangen en central plads både i mytologien og i folks hverdag.

Kypern slangedansI det antikke Rom holdt man også baby-showers før eller efter en fødsel. Den absolut vigtigste gave, var en farvestrålende snog, som bærer af barnets sjæl og beskytter mod ondt. Hvis slangen døde, var det et frygteligt varsel for barnet, som man så søgte at beskytte på andre måder.

Husslangerne blev plejet omhyggeligt, og hvert år var der en særlig fest for dem. Snoge sov med børnene, diede hos kvinderne, blev lagt om halsen for at køle, fodret med honningkager og vin, som den græske historiker Plinius skriver, de godt kan lide.

I Skandinavien troede man, selv længe efter kristendommens påståede sejer – at slanger var afdøde slægtninge, som gæstede gården. De blev fodret og behandlet respektfuldt, at dræbe snoge betød ulykke.  Et gammelt dansk mundheld lyder: ”Hvor der er mange snoge, er der god lykke i huse”.

Tamme snoge spiste sammen med børnene og sov ofte med folkene i alkoven, hvilket katolikkerne naturligvis senere forbød, hvor de kunne komme til det. Dagsordenen var, at skære alle bånd til de gamle religioner over, så fader-guden kunne indsættes som den eneste ene sande, enevældige hersker, hvilket er lykkedes ganske udmærket.

Verdens før-kristne mytologier er spækket med livgivende hellige slanger. her blot et par eksempler:

Nilens Slange var titlen på alle de ægyptiske dronninger. Hun repræsenterede landet og symboliserede gudindens omfavnelse og legitimering af kongen.

I Cambodia boede slange-gudinden i templet Angkor Wat, hvor hun tilbragte natten med kongen. Hvis hun ikke kom frem en nat, var det tid til at udskifte kongen.

En gammel indiansk myte fra det nuværende Californien fortæller, at folk spærrede den store slange inde og satte ild til den. Derefter eksploderede den og sendte en regn af visdom, viden, hemmeligheder og sange ud over menneskeheden.

Midgårdsormen i den nordiske mytologi holder menneskeheden i live, så længe den bliver ved at bide sig selv i halen, og ikke slås mod Thor, for så vil de begge og alle andre dø.

Kornsnog

Kornsnog

Slanger er meget følsomme. De opfanger små nuancer i temperatur, i fysiske vibrationer og sindstilstande, som de promte reagerer på. Det oplevede jeg personligt, da jeg fok lov at lege med en korn-snog på knap en meter. Den snoede sig rundt om mine arme, som et langt glidende fast kærtegn. Først var vi begge lidt nervøse, men så slappede vi af, og en slags dans begyndte, hvor den snoede sig fra arm til arm, som jeg holdt frem. Efter en tid stoppede den lige ud for mit ansigt og kildede mig på næsetippen med sin høj-røde spaltede tunge – seriøst jeg oplevede det som en velsignelse. Så kravlede den om på min nakke, og lagde sig til rette rundt om min hals. Det var fantastisk, at få en hands-on oplevelse med en charmerende slange, efter at have læst om dem i flere år.

Astarte – matematikkens moder

Astarte

Astarte

Qudshu-Astart: hendes hellighed var den treenige gudinde for både fødsel, liv og død.

Eyeh-Asher-Eyeh ”jeg er den jeg er” kalder hun sig selv, længe før Biblens fader-gud. Asher er afledt af Ashera, som betyder frugtbarhed, og henviser til den frugtbare gudinde Astarte.

Hun er formoder til mange af de gudinder, vi kender lidt til i dag som Isis, Isthar, Athene, Afrodite, Diana og Freja. De har alle arvet elementer fra Astartes kult, som havde virksomme templer allerede 4.000 år før vor tidsregning. Det var i templerne præstinderne udviklede kileskriften, den første skriftform vi støder på i vor del af verden.

Omkring Astartes templer svævede duer berettes det. De var symbol på frugtbarhed i hendes kult. Der var bassiner med farvestrålende fisk. Jesu historie om bespisning af en folkemængde, kende vi også fra hendes kult. Hun kunne gå på vandt, var det levende vands gudinde og søfartens særlige beskytter, den oprindelige gallionsfigur. Hun var desuden dyrenes frue, jagtens beskytter.

Astarte var månedronningen og stjernernes dronning, også kaldet Astroarche, omgivet af sine børn; stjernerne – de afdøde sjæle med kroppe af lys. Hun har givet deres astral, som betyder stråleglans. OG JA, deraf ordene astrologi og astronomi. I templerne har man ivrigt og systematisk studeret himmellegemerne.

Astarte eller formoder 6.000 f.v.t. Syrien

Astarte eller formoder 6.000 f.v.t. Syrien

Som dødsgudinde var Astarte også afbildet som en ugle, der var symbol på både visdom og død. Urner var ofte lavet af ler formet som en ugle, og grave kunne være smykket med symboler på kvindelige kønsorganer. Uglen er stadig symbol på visdom, og i det gamle Danmark var ugleskrig et varsel om et forestående dødsfald.

Hun ses ofte med en nymåne som hårpynt, et tegn på præstindestanden i hele Europa i mange tusinde år. Denne nye måne går igen i Islams kunst og i mange muslimske landes flag.

I det gamle Rom kaldes hun Astraea, giver af de hellige love. I Egypten kaldes hun kaldt Materia, Mata-Meri og Mari, som betyder rent vand.

   Mathesis betyder modervisdom. Mathematic’s: lærde mødre.

 Det er fra gudindernes læreanstalter ved Pythia’s tempeler, at f.eks. Phytagores har sin viden om geometri. Disse principper var kendt, mindst 1800 år før han udbredte læren om dem omk. 500 f.v.t. Der blev arbejdet med universelle matematiske og geometriske principper længe før de græske drenge får æren af at have “opfundet” dem.