Freja – Himlens dronning

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Hun var gudinde for kærlighed, frugtbarhed, sex, liv, overflod, død, genfødsel, månen, stjerner, havet, katte, skæbnen, helbredelse, magi, poesi. Hun er seeren, himlens dronning leder af Valkyrierne, de kvindelige krigere, som var højt ansete. Deres krigshyl og kampgejst er beskrevet af flere historikere i tiden lige efter vor tidsregnings begyndelse..

Hun er Modir det frugtbare mudder, som menneskene er skabt af og gendfødes fra. Alt kommer fra jorden og vender tilbage til jorden, den store moder. En tanke, der går igen i kristne begravelser: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.

Den romerske historiker Pliny skriver ca. 50 e.v.t. at hele Scandinavien er Moder Hels børn. Hel betyder lys, og er dødsaspektet af Freja. Døde helte, som kom til Hel, blev kaldt Hellender = Hels mænd. Det bliver senere til de kristnes helvede.

Omkring Valkyriernes slot brændte en hellig ild, som den døde måtte igennem via kremation. For at komme til Hel, måtte man også krydse floden Gjøll. På broen over floden, stod Moder Hel og tog imod de døde sjæle for at føre dem sikkert ind i hendes rige. Det job gav kirkefædrene senere til Sct. Peter.

For Freja var æbletræet ikke kun forbundet med kærlighed og kundskab, det var livets træ, Axis Mundi, den akse verden drejer omkring. Mange pre-patriarkalske kulturer har myter omkring Axis Mundi. Det er interessant, at længe før vor tidsregning vidste man, at jorden var rund og har noteret Nordstjernen som et fikspunkt, der ikke flytter sig i forhold til jorden. En viden den kristne kult senere kalder kættersk og smider folk på bålet for at udbrede.

Freja var oprindeligt central i alle livets forhold og intet kunne begynde, afsluttes eller lykkes uden hendes velsignelse, så hun er ikke kun en kærlighedsgudinde med lækre æbler. Freja er nordens store moder-gudinde. Hun er skaberen, giveren og ødelæggeren, hvis menneskene mishagede hende og skabte uretfærdighed og splid.

I nordens gamle kulturer var fredag Frejas dag. De første svenske konger var “gift” med Freja via samleje med en præstinde-dronning. Nordens kvinder ejede landet og retten til at bestemme, hvem de ville have ved deres side, som partner eller landets tjener og konge.

Der er en direkte sammenhæng med Mellemøstens gudinder og Freja, både i symbolsprog og i ritualer. Men først og fremmest er de frie kvinder, der ikke på nogen måde er underlagt en alfa-han i himlen, og de respekteres for deres sexualitet, intellekt og moderskab.

Freja tegning fra 1800tallet

Freja tegning fra 1800tallet

"<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg#mediaviewer/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg">Patera di Parabiago - MI - Museo archeologico - Diana - Luna - 25-7-2003 - Foto Giovanni Dall'Orto - 25-7-2003</a>" by <a title="User:G.dallorto" href="//commons.wikimedia.org/wiki/User:G.dallorto">Giovanni Dall'Orto</a> - <span class="int-own-work">Own work</span>. Licensed under Attribution via <a href="//commons.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Commons</a>.

Diana – Månegudinde, har ikke fundet datering – endnu, men gæt er omk. vor tidsreg. beg. Foto Giovanni Dall’Orto

 

 

 

 

 

Hellig sex & prostitution

  Den af vin og eros opstemte kvinde, er det fuldkomne ekstatiske væsen,

intet under selv guderne fatter attrå til sådanne kvinder.

Kyskhed er en skændsel.

(Tekstfragment fra Ishtar tempel)

Prostitution kaldes kvindens ældste erhverv, men før det blev et erhverv, var det et helligt sakramente.

Prostitueret betyder stedfortræder. De prostituerede præstinder var gudindens stedfortrædere på jord. De var højt respekteret og er gået under mange smukke navne igennem mange tusinde år mange steder på planeten: gadishtu, narditu, dullu, kulmasitu, ishtaritu, horea, hiruduler, doctae puella og hetærer. Mænd kunne arbejde som tempeltjenere, ofte som kastrater, men det forhindrede dem ikke i at tilfredsstille kvinder, da man også på den tid fremstillede dildoer.

http://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/furtwaengler1904bd2/0015?sid=c3790c8677e59ac892d48c1d07795d85

Et par græske hetairai (omk 500 f.v.t.)

At have samleje med en prostitueret, er en dyd, som bortjager alle synder      (Fragment indisk tempel hymne)

Myterne om disse kvinder er mange, men grundkernen i deres virke er den samme, at skabe harmoni. I templerne havde man smukt dekorerede rum indrettet til at dyrke sex i. Ligesom tantrikerne bombarderede man alle sanser for at komme i den rette stemning. Der var magelige lejer, smukke stoffer, smukt lys, røgelse, og afrodisiaka af forskellig art blev indtaget – bl.a. cannabis og blå lotus.

Det var dog ikke kun prostituerede præstinder, der tjente Gudinden gennem helligt samleje. Nogle steder skulle kvinder én gang i livet tjene gudinden med sin seksualitet.  Kvinden kastede et smykke i en beholder udenfor templet, hvorefter en mand fiskede det op, og derefter havde samleje med ejeren af smykket. Andre steder og tider gik kvinderne til gudindens tempel, og måtte ikke forlade det igen, før de var blevet valgt af en mand til helligt samleje. Kvinden kunne ikke afvise en mand, da det ansås for syndigt.

Som nadveren er for de kristne i dag, var seksualiteten et sakramente og en bekræftelse på tilhørsforholdet. Samlejet var et symbol på verdensskabelsens begyndelse og man anså sex og erotik for roden til harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Tankevækkende i vor senpuritanske og sexforskrækkede tid, hvor prostitution anses for  sjæleligt og moralsk forkasteligt og vi stadig forfølges af biblens forkvaklede indstilling til sex. Det er først i 1600tallet, at kristne kirker, efter pres, foretager vielser inde i kirken. – Før foregik de i våbenhus eller udenfor kirken…kun på grund af det seksuelle aspekt af ægteskabet.

Jeg har altid undret mig over, at en religion kan forbande noget naturligt som urent eller besmittet. Det en stor lettelse, at lære tealogierne at kende,. de befrier os for skyld og skam På gudindernes tid var de sanselige nydelser velsignet.

 

 

 

 

Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

Vattic-Anus

Vattic Anus før Peterskirken

Vatticanus før Peterskirken

I det gamle Rom, betød anus: fra, ophav,  gammel kvinde, forbundet med visdom og døden. Rom-anus: fra Rom, urban-anus: fra byen.

Vat: betyder beholder til flydende væske, en gral/stor kop. Vattic: en profet, sand-siger, seer, clairvoiant, hellig inspiration.

Vattic-anus betyder den gamle kvindelige profet, som åbenbarer sandheden. I år 64 e.v.t. var Vaticanhøjen et frodigt område med grønne lunde, templer, pavilloner, vandkunst, statuer og ikke mindst en cirkusplads, med en statue af gudinden Kybele, romernes frelser og formoder. Alle guder og trosretninger blev dyrket her – også fordi en del af området var begravelsesplads.

Den gamle kvinde, månen i dens skjulte fase, var forbundet med død, genfødsel, visdom og spådomskunst, Dengang havde man ikke psykologer, krisehjælp og coaches. Havde man brug for hjælp, gik man til en klart-seende gammel kvinde. Patriarkerne kæmpede på mange fronter, og latterliggørelse har altid været et nyttigt våben. Måske er det derfor, anus senere lægger navn til det sted vi lukker lort ud??

Etruskiske kvinder i dans omkring en grav 500 f.v.t. VatticAnus højen fungerede også som gravplads

Etruskiske kvinder i dans omkring en grav 500 f.v.t. Vatticanus højen fungerede også som gravplads

Før kirkefædre overtog stedet, var det etruskisk, de var om nogen ivrige tilhængere af gudinden. Etruskiske kvinder var frie, ikke underlagt mænd og stolte af deres sexualitet. Deres grave er smykket med deres bedrifter,  også de seksuelle.

I 300tallet byggede kejser Konstantin en kirke til de kristne her, men det er ikke før i 1500 tallet e.v.t., at byggeriet af Peterskirken startes op, som vi kender den i dag. De kristne påstår at apostlen Peter’s skelet blev fundet på Vatticanus højen. Det er noget af en gåde, hvordan de kunne vide, at det lige netop var Peters knogler iblandt mange andre…

Patriarker har strakt sig til det yderste for at skjule sporene af gudinderne, men de dukker op alle mulige steder.

Ishtars stjerne med 8 stråler. Et af gudindens symboler, længe før kristendommen opfindes.

Ishtars stjerne med 8 stråler. Et af gudindens symboler, længe før kristendommen opfindes.

Gaelisk årstidshjul med de 8 vigtigste højtider

Gaelisk årstidshjul med de 8 vigtigste højtider

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom. Sjovt kirken går på strandhugst efter symboler i religioner, de foragter.

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom. Sjovt kirken går på strandhugst efter symboler i religioner, de foragter.

.

Astarte – matematikkens moder

Astarte

Astarte

Qudshu-Astart: hendes hellighed var den treenige gudinde for både fødsel, liv og død.

Eyeh-Asher-Eyeh ”jeg er den jeg er” kalder hun sig selv, længe før Biblens fader-gud. Asher er afledt af Ashera, som betyder frugtbarhed, og henviser til den frugtbare gudinde Astarte.

Hun er formoder til mange af de gudinder, vi kender lidt til i dag som Isis, Isthar, Athene, Afrodite, Diana og Freja. De har alle arvet elementer fra Astartes kult, som havde virksomme templer allerede 4.000 år før vor tidsregning. Det var i templerne præstinderne udviklede kileskriften, den første skriftform vi støder på i vor del af verden.

Omkring Astartes templer svævede duer berettes det. De var symbol på frugtbarhed i hendes kult. Der var bassiner med farvestrålende fisk. Jesu historie om bespisning af en folkemængde, kende vi også fra hendes kult. Hun kunne gå på vandt, var det levende vands gudinde og søfartens særlige beskytter, den oprindelige gallionsfigur. Hun var desuden dyrenes frue, jagtens beskytter.

Astarte var månedronningen og stjernernes dronning, også kaldet Astroarche, omgivet af sine børn; stjernerne – de afdøde sjæle med kroppe af lys. Hun har givet deres astral, som betyder stråleglans. OG JA, deraf ordene astrologi og astronomi. I templerne har man ivrigt og systematisk studeret himmellegemerne.

Astarte eller formoder 6.000 f.v.t. Syrien

Astarte eller formoder 6.000 f.v.t. Syrien

Som dødsgudinde var Astarte også afbildet som en ugle, der var symbol på både visdom og død. Urner var ofte lavet af ler formet som en ugle, og grave kunne være smykket med symboler på kvindelige kønsorganer. Uglen er stadig symbol på visdom, og i det gamle Danmark var ugleskrig et varsel om et forestående dødsfald.

Hun ses ofte med en nymåne som hårpynt, et tegn på præstindestanden i hele Europa i mange tusinde år. Denne nye måne går igen i Islams kunst og i mange muslimske landes flag.

I det gamle Rom kaldes hun Astraea, giver af de hellige love. I Egypten kaldes hun kaldt Materia, Mata-Meri og Mari, som betyder rent vand.

   Mathesis betyder modervisdom. Mathematic’s: lærde mødre.

 Det er fra gudindernes læreanstalter ved Pythia’s tempeler, at f.eks. Phytagores har sin viden om geometri. Disse principper var kendt, mindst 1800 år før han udbredte læren om dem omk. 500 f.v.t. Der blev arbejdet med universelle matematiske og geometriske principper længe før de græske drenge får æren af at have “opfundet” dem.

 

Løgnen om hulemanden

 

Venus 25.00 f.v.t.

Venus 25.00 f.v.t.

Der er absolut ingen arkæologiske fund eller mytespor, der beviser eller antyder, at huleMANDEN var en dominerende og småbrutal leder af flokken i vor fjerne fortid..

Løgnen om hulemanden, er blevet sandheden om, at mænd til alle tider har haft magten over kvinder, børn og klan. Det er en illusion, som er blevet en del af vores selvforståelse.

De ældste hulemalerier er ca 35.000 år gamle. Magna Mater, Den Store Moder, er den første guddom, vi støder på. Hun er svulmende frodig og frugtbar. Der er fundet 100.000vis af kvindelige figurer i Mellemøsten og middelhavsområdet. Figurer af mænd er der næsten ingen af. Som tiden skrider frem mod vor tidsregning, finder man mytespor, som bekræfter, at gudinden og kvinder var omdrejningspunkt i kulturerne, længe før fader-guden blev opfundet.

Kybele 4000 f.v.t.

Kybele 4000 f.v.t.

Kybele 5400 f.v.t.

Kybele 5400 f.v.t.

Vi ser de samme symboler fra oldtiden omkring de skrevne fragmenter fra 4000 f.v.t., og det bekræfter en religiøs sammenhæng, som løber fra 35.000 f.v.t. til ca 1000 e.v.t.

Ingen enlig fader-gud i sigte før ca. 1500 f.v.t.

Augustus, Claudius og Antonius Pius tilbad hende som det romerske imperies øverste guddom. Hun blev kaldt Augusta: den store, Sanctissima: Den Helligste, Alma: den nærende. Augustus byggede sit hus, så han havde udsigt til hendes tempel og kejser Julian skriver passioneret om hende:

Hvem er så gudernes moder? Hun er moder til de intellektuelle og kreative guder, som så leder de synlige guder, hun er både moder og partner til Zeus. Hun er skaberens lige, og skabt samtidigt, hun kontrollerer alle former for liv, og har skabt alle generationer, hun bringer nemt alt eksisterende til perfektion, hun er den moderløse unge kvinde, siddende ved siden af Zeus på tronen, og i sandhed gudernes moder.

Hvert år fejrede man Kybele’s ankomst til Rom. I 600 år var hendes ritualer grundlag for mange hellige dage og fejringer i imperiet. Hendes årlige hovedfestival strakte sig fra d. 15. marts til d. 10. april. Alle i Rom deltog i fejringen af Kybele, deres frelser, formoder og heltinde.

 

BITCH

Featured

Bitch bruger vi som et nedsættende udtryk, men efter jeg læste historien om bitches, er jeg stolt af at være en Bitch. Det er en ærestitel, som jeg ikke bruger om dumme tøser, der altid meler egen kage.

Bitch kommer af Bit-Shagata, som betyder et sted, hvor man kan forene sig – dyrke sex. Det var der, kvinder i det gamle Babylon tog hen for 4000 år siden, når de skulle tjene gudinden med rituel prostitution, for at forny hendes kræfter, og sætte sig i forbindelse med hende.

Bitch er et helligt navn for gudinden i det gamle Europa helt ind i Middelalderen. Hun var leder af de jagende ulve, hendes Shamaner bar ulveskind og/eller masker. Nyfødte blev trukket hen over et ulveskind, som en rituel fødsel ind i ulve-bitchens klan.

Ifølge myten blev Rom grundlagt i 754 f.v.t. af tvillingerne Romulus og Remus. De diede hos hunulven, gudinde-bitchen, Lupa.

I det gamle Rom var Lupa helbrederen og alle vilde dyrs moder. Hun blev fejret under Lupercalia, en løssluppen højtid i Rom,  som skulle sikre frugtbarhed i kvinders skød og i forretningslivet. Dengang var man også optaget af at undgå røde tal på bundlinien.

Bitchen er opfinderen, inspiratoren, beskytteren og helbrederen. Hun velsigner sexualiteten, og er stolt af sin evne til at føde og give næring. Hun kan inspirere moderne kvinder, der ikke kan sige ja og amen til jøder, kristne og muslimers underdanige kvindebillede..

Bitch-it-up til gudindens ære

 

Jesus – den nye frelser

”Fablen om Christus har bragt os formidabel velstand”. (Pave Leo d. X)

Når vi ser på figuren Jesus på lang afstand, virker den troværdig nok, men billedet smuldrer ved nærmere granskning. Der er ingen historiske fakta, der beviser eller antyder at Jesus, som vi kender ham fra Biblen, har levet.                                                                   Underligt der hos datidens historikere er rungende tavshed om så vigtig person, eller er det? Verden vrimler med fresler-guder, og Jesus er en af de sidste skud på den stamme.

Jesus bliver kaldt Christus, som betyder den salvede. Denne titel blev brugt på mellemøstlige frelserguder som Tammuz, Adonis, Dummuz, Dionysos – alle defineret som gudindens sønne/elsker, født af havgudinden med de mange navne: Aphrodite/Maria, Istar-Mari/Mariamne.

I oldtiden og antikken var Christos oprindeligt ”den healende måne mand”, søn af Maria ”måne-fruen”. Mari betyder rent vand, deraf Maritim, Marina og mange andre ord tilknyttet havet. Det er sandsynligt at Maria var en titel og ikke et navn. Traditionen med kvindelige galionsfigurer stammer også fra tealogien, hvor hun er havets og de søfarendes gudinde.

Iaushua, Yeshua, Ieu, Iasus, Jason, Jesus var oprindeligt et helligt navn, som blev givet til hellige konger, gudindens tjenere. Iasus var også titlen på en healer hos Essærerne, som altid havde en Christos – et særligt indviet og salvet medlem i deres gruppe.

Ifølge sprogforskerne stammer ordet Jesus fra det sumeriske IA-U-SHU-A, en kombination af Iahu: Frugtbarheds-saft og AhU-A som betyder healing, liv, fuldbyrde, genindsætte…

I Kristendommens første tid fejrede man Jesu fødselsdag d. 6. januar, selvom den præcise dato ikke er nævnt i Biblen.

Det er først i år 388 e.v.t. at ”Festum Nati Christi” indstiftes i hele Romerriget natten mellem d. 24-25. december. Denne nat skulle nu bruges til bøn, faste og fordybelse, gerne på kirkens kolde gulv, for at huske på Jesu lidelser.

Netop denne nat sluttede de gamle solhvervsfester. Om morgenen d. 25. dec. står solen op på en ny grad i forhold til jorden, efter den i tre døgn er stået op og gået ned på samme grad. Lyset er genfødt og vender tilbage på den nordlige del af jorden..

Denne alvorsfulde messe for Christus udnævnes senere til Jesu fødselsdag, som vi fejrer med en blanding af kristne løgne og fragmenter af den gamle tro.

Nisser, juletræ, gaver, julemad og julemand har intet med kristendom at gøre, men fylder mere for de fleste end bod og bøn. I Norden kaldes det stadig jul, som kommer af Yule. Her i Skandinavien inkluderede Yule en masse fest og løssluppen sex. Det er da en ordentlig fest værd, at sol, varme og vækst vender tilbage. Det er da noget at være taknemmelig for og fejre, i stedet for at fokusere på synd og lidelse.

Der er ingen videnskabelige beviser for, at den bibelske Jesus har levet, den absolut eneste kilde er Biblen. Historierne om ham er beviseligt skrevet 300-400 år efter hans påståede liv. Hans undfangelse bryder naturlovene. Hans fødselsdag en fri fantasi.       Hans personlighed, funktion, ritualer, taler samt gerninger er bygget sammen af fragmenter fra de gamle gudindereligioner, med stor inspiration fra den ægyptiske Osiris, den græske Dionysos og Buddismen med dens krav om nøjsomhed, men uden den  underkastelse som hos Jesus-figuren, der lydigt lader sig korsfæste. ”Ikke min, men din vilje ske”. Uden lydige sønner og underdanige kvinder, kan patriarkatet ikke eksistere.