Freja – Himlens dronning

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Hun var gudinde for kærlighed, frugtbarhed, sex, liv, overflod, død, genfødsel, månen, stjerner, havet, katte, skæbnen, helbredelse, magi, poesi. Hun er seeren, himlens dronning leder af Valkyrierne, de kvindelige krigere, som var højt ansete. Deres krigshyl og kampgejst er beskrevet af flere historikere i tiden lige efter vor tidsregnings begyndelse..

Hun er Modir det frugtbare mudder, som menneskene er skabt af og gendfødes fra. Alt kommer fra jorden og vender tilbage til jorden, den store moder. En tanke, der går igen i kristne begravelser: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.

Den romerske historiker Pliny skriver ca. 50 e.v.t. at hele Scandinavien er Moder Hels børn. Hel betyder lys, og er dødsaspektet af Freja. Døde helte, som kom til Hel, blev kaldt Hellender = Hels mænd. Det bliver senere til de kristnes helvede.

Omkring Valkyriernes slot brændte en hellig ild, som den døde måtte igennem via kremation. For at komme til Hel, måtte man også krydse floden Gjøll. På broen over floden, stod Moder Hel og tog imod de døde sjæle for at føre dem sikkert ind i hendes rige. Det job gav kirkefædrene senere til Sct. Peter.

For Freja var æbletræet ikke kun forbundet med kærlighed og kundskab, det var livets træ, Axis Mundi, den akse verden drejer omkring. Mange pre-patriarkalske kulturer har myter omkring Axis Mundi. Det er interessant, at længe før vor tidsregning vidste man, at jorden var rund og har noteret Nordstjernen som et fikspunkt, der ikke flytter sig i forhold til jorden. En viden den kristne kult senere kalder kættersk og smider folk på bålet for at udbrede.

Freja var oprindeligt central i alle livets forhold og intet kunne begynde, afsluttes eller lykkes uden hendes velsignelse, så hun er ikke kun en kærlighedsgudinde med lækre æbler. Freja er nordens store moder-gudinde. Hun er skaberen, giveren og ødelæggeren, hvis menneskene mishagede hende og skabte uretfærdighed og splid.

I nordens gamle kulturer var fredag Frejas dag. De første svenske konger var “gift” med Freja via samleje med en præstinde-dronning. Nordens kvinder ejede landet og retten til at bestemme, hvem de ville have ved deres side, som partner eller landets tjener og konge.

Der er en direkte sammenhæng med Mellemøstens gudinder og Freja, både i symbolsprog og i ritualer. Men først og fremmest er de frie kvinder, der ikke på nogen måde er underlagt en alfa-han i himlen, og de respekteres for deres sexualitet, intellekt og moderskab.

Freja tegning fra 1800tallet

Freja tegning fra 1800tallet

"<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg#mediaviewer/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg">Patera di Parabiago - MI - Museo archeologico - Diana - Luna - 25-7-2003 - Foto Giovanni Dall'Orto - 25-7-2003</a>" by <a title="User:G.dallorto" href="//commons.wikimedia.org/wiki/User:G.dallorto">Giovanni Dall'Orto</a> - <span class="int-own-work">Own work</span>. Licensed under Attribution via <a href="//commons.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Commons</a>.

Diana – Månegudinde, har ikke fundet datering – endnu, men gæt er omk. vor tidsreg. beg. Foto Giovanni Dall’Orto

 

 

 

 

 

Hellig sex & prostitution

  Den af vin og eros opstemte kvinde, er det fuldkomne ekstatiske væsen,

intet under selv guderne fatter attrå til sådanne kvinder.

Kyskhed er en skændsel.

(Tekstfragment fra Ishtar tempel)

Prostitution kaldes kvindens ældste erhverv, men før det blev et erhverv, var det et helligt sakramente.

Prostitueret betyder stedfortræder. De prostituerede præstinder var gudindens stedfortrædere på jord. De var højt respekteret og er gået under mange smukke navne igennem mange tusinde år mange steder på planeten: gadishtu, narditu, dullu, kulmasitu, ishtaritu, horea, hiruduler, doctae puella og hetærer. Mænd kunne arbejde som tempeltjenere, ofte som kastrater, men det forhindrede dem ikke i at tilfredsstille kvinder, da man også på den tid fremstillede dildoer.

http://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/furtwaengler1904bd2/0015?sid=c3790c8677e59ac892d48c1d07795d85

Et par græske hetairai (omk 500 f.v.t.)

At have samleje med en prostitueret, er en dyd, som bortjager alle synder      (Fragment indisk tempel hymne)

Myterne om disse kvinder er mange, men grundkernen i deres virke er den samme, at skabe harmoni. I templerne havde man smukt dekorerede rum indrettet til at dyrke sex i. Ligesom tantrikerne bombarderede man alle sanser for at komme i den rette stemning. Der var magelige lejer, smukke stoffer, smukt lys, røgelse, og afrodisiaka af forskellig art blev indtaget – bl.a. cannabis og blå lotus.

Det var dog ikke kun prostituerede præstinder, der tjente Gudinden gennem helligt samleje. Nogle steder skulle kvinder én gang i livet tjene gudinden med sin seksualitet.  Kvinden kastede et smykke i en beholder udenfor templet, hvorefter en mand fiskede det op, og derefter havde samleje med ejeren af smykket. Andre steder og tider gik kvinderne til gudindens tempel, og måtte ikke forlade det igen, før de var blevet valgt af en mand til helligt samleje. Kvinden kunne ikke afvise en mand, da det ansås for syndigt.

Som nadveren er for de kristne i dag, var seksualiteten et sakramente og en bekræftelse på tilhørsforholdet. Samlejet var et symbol på verdensskabelsens begyndelse og man anså sex og erotik for roden til harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Tankevækkende i vor senpuritanske og sexforskrækkede tid, hvor prostitution anses for  sjæleligt og moralsk forkasteligt og vi stadig forfølges af biblens forkvaklede indstilling til sex. Det er først i 1600tallet, at kristne kirker, efter pres, foretager vielser inde i kirken. – Før foregik de i våbenhus eller udenfor kirken…kun på grund af det seksuelle aspekt af ægteskabet.

Jeg har altid undret mig over, at en religion kan forbande noget naturligt som urent eller besmittet. Det en stor lettelse, at lære tealogierne at kende,. de befrier os for skyld og skam På gudindernes tid var de sanselige nydelser velsignet.

 

 

 

 

Kirkens sindsyge helgener

 

Vi lever med en religion, formet af mænd med helt andre værdier, end dem vi tilstræber i dag. De kristne dogmer og bud, blev udformet på møder, kaldet koncilier, det lyder fint, men det er det ikke. Ingen kvinder var til stede, så meget for ytringsfrihed.

Psykologer har analyseret flere af disse kirke-fædre ud fra deres skrifter, og betegner dem som: neurotisk-patologiske, psykotiske, sadistiske eller psykopatiske. Det er den slags typer, der har formet fundamentet for vor kultur og virkelighed, og som Paver har helgenkåret gennem tiderne.

Thomas More (1477-1535) Ophøjet til helgen i 1936. I år 2000 udnævnte Paven ham endvidere til helgen for politikere og statsmænd. More drev klapjagt på William Tyndale, som oversatte Biblen til engelsk, og brændte gerne folk på bål, bare for at læse i den.

Sandelig et ædelt forbillede Paven opstiller for vore dages politikere. More er dog i ligeværdigt selskab med andre brutale og psykisk forstyrrede mænd, som skaber den kristne kult, institutioner, normer og værdier.

 Tertullian (år 160-225) Den afrikanske kirkefader Tertullian opfinder ordet ”arvesynd” eller mere korrekt på engelsk ”original sin”.Han siges at være den første, som udformer ideen om den treenige gud. Gud Fader, Jesus og Helligånden.Også han kræver tolerance for sin egen tro, men er nådesløs over for andres. Han går specifikt efter de intellektuelle, når han sadistisk forestiller sig de pinsler, hans modstandere skal lide i helvede. I dag ville vi nok kikke hans selvværd efter i sømmene.“The African church proud monarchs, and fancied god, groaning in the lower abyss of darkness; so many magistrates, who persecuted the name of the Lord, liquefying in fiercer fires, than they ever kindled against the Christians; so many sage philosophers blushing in red-hot flames with the deluded scholars; so many celebrated poets trembling before the tribunal of Christ.”

 

Origin (år 185-254)  Han siges at være den første systematiske teolog. Han var noget psykotisk i sin tilgang til den nye religion. Han er optaget af Paulus skrifter, som fraråder kristne at hore og ophøjer singellivet til noget specielt helligt. Da han som attenårig læste Matteus kapitel 19: vers 12, kastrerede han sig selv, for at blive fri for sexualdriftenKirkefaderenTertullian fra Kartago, udtaler i 200tallet: Himmerrigets porte er vidt åbne for eunukker. Kirke-fædrene anbefalede at kastrere munke, som ikke kunne styre deres seksuelle lyster, og unge drenge, så de kunne bevare deres uskyld. Et par hundrede år senere kunne munke, som havde kærligheds-affærer blive tvunget til kastration.
Augustin (år 354-430) Biskop i Hippo i Nord Afrika. Han hyldes som en af den kristne kults helt store spin-doktorer. Han siges at have grundlagt den vestlige teologiske tradition. Han mente at sexuelt samkvem kun måtte handle om forplantning. Sex som bevidst udelukkede forplantning, var en alvorlig synd, – selv hvis foregik inden for ægteskabet. For ham var ægteskabet kun til for at avle børn, og som forebyggelse mod sexuel løssluppenhed.  Han brugte også gerne vold mod ”de vantro”, da det jo var til deres eget bedste, for at fremme deres spirituelle udvikling, som han sagde.
Kirke-fædrene beslutter på et møde, at ”Arvesynden” overføres fra forældre til børn via det samleje, som skaber dem. En noget pervers udlægning af det mirakel ethvert nyfødt barn er…

Det er blot nogle få af de sinds-forstyrrede mænd, som skabte fundamentet for vor kultur. Vi lider stadig under deres vrangforestillinger, og den katolske kirke hylder dem uden blusel.

 

Kastrerede konger, præster og dyr

Gudindereligionen har praktiseret rituelle kastrationer på mange forskellige måder igennem de mange tusinde år, vi kan følge dette ritual.

Nogle forskere mener, kastrationerne oprindeligt opstod, fordi man troede, at hvis mænd skar penis af og fik et hul og blødte, så ville de kunne føde ligesom kvinder. Altså livmoder-misundelse i stedet for penis-misundelse.

En anden mulighed er, at kastrationer har været et krav fra de fastboende kvinder, hvis mænd ville bosætte sig med dem. Mænd er generelt mere krigerisk indstillet p.g.a. hormonet testosteron. Når man fjerner pungen, nedsættes produktionen af dette hormon, og aggressiv adfærd formindskes, hvilket er at foretrække i et samfund, hvor samarbejde er en forudsætning for trivsel og overlevelse. Vi kan kun gisne om grunden til de udbredte kastrationer af både mænd og dyr.

Længe før vor tidsregning sendte mange familier en søn af sted for at tjene gudinden, som eunuk, i et tempel. Man havde derved sin egen private lobbyist i templet, hvor religiøs, politisk og økonomisk magt var koncentreret. Kybeles kastrater blev kaldt ”galli”, og var en slags munke, som havde underordnede jobs i templerne, eller rejste fra sted til sted og fik mad undervejs af befolkningen. De havde en vis indsigt i brug af helbredende urter og besværgelser. De bar kvindeklæder, havde ry for at pynte sig og afblege håret, var ofte dansere, musikanter og poeter. Det siges om dem nogle steder, at de kunne fremkalde regn og spå.

I gudindernes templer blev de afhuggede pikke nogle steder balsameret og opbevaret i templets helligste til gudindens fornøjelse, eller de blev brugt af præstinder i ritualer. Nogle blev hakket og indbagt i det hellige brød, som også blev spist og kastet ud på markerne, som rituel gødning. Både Adonis, Osiris, Dionysos og andre af gudindernes konger/sønne/elskere har været indtaget rituelt i kager formet som et mandligt lem. Den nye konge kunne være forpligtet til at indtaget den forrige konges lem, så hans kraft kunne leve videre gennem ”sønnen” – hans efterfølger.

Mandens lem blev lignet ved en afgrøde, med kraft til at forny sig selv ligesom korn på marken, derfor er kongen og guden også knyttet til afgrøder.

Når man ofrede til Jupiter i det gamle Rom, var handyrene kastrerede. Folk som blev stænket med blodet fra kastrationen eller det kastrerede dyr blev genfødt.  Kristne påstår senere det samme om lammets blod, det tidligste symbol på Jesus.

Vi ved med sikkerhed, at nordboerne har gæstet gudindens templer og deltaget i ritualerne i et eller andet omfang. I Ase-troen hyldes Odin som visdommens gud, hans tolvte hellige navn er Jalkt, som betyder eunuk.

Romersk galli. Kastreret mand som tjente gudinden. Her ca. 200 e.v.t.

 

 

 

 

Paradis holde flyttedag

I 1. Mosebog på side 2 i biblen står der, at Gud Herren plantede en have ude mod øst i Eden, hvor der udsprang en flod til at vande haven. Denne flod delte sig i 4: Pisjon, løber om landet Havila, som ikke er identificeret med sikkerhed endnu. Gihon (Nilen) som løber gennem Kush (Etiopien). Hiddekel løber øst om Assyrien, sandsynligvis Tigris. Frat = Eufrat.

Altså den hellige bog påstår, at Paradis er et sted på jorden?? 

Mange kristne ledte derfor efter denne Paradisets Have, og i 12-1300tallet var der nærmest kapløb om at finde stedet. Da man ikke kunne finde det i Mellemøsten, begyndte man at lede andre steder. På et kort fra 1300 tallet er Paradis vist som en ø ud for Indiens kyst. Columbus sejlede mod vest, fordi man troede, han kunne nå den forjættede have på øen ad den vej.

Trods manges store anstrengelser og udgifter fandt man aldrig Paradiset her på jorden, som det er beskrevet i biblen. Det var noget af en bet, og måske det første store tillidsbrud folk oplevede, i forhold til biblens ord. Men det stoppede ikke kulten, som gav sig til at plyndre, myrde og missionere hvor dens søfolk og soldater med præster kom frem. Biblens Paradis ophøjes i stedet til et sted i himlen, som kun kan besøges efter døden – en pinlighed troende helst ikke taler om. Det er jo heller ikke nødvendigt, når TRO er vigtigere end viden.

http://commons.wikimedia.org/wiki/File%3ARelief_depicting_the_shepherd_Attis%2C_beloved_of_the_goddess_Cybele_and_symbol_of_resurrection%2C_Romisch-Germanisches_Museum%2C_Cologne_(8119486122).jpg

Haveplan 2300 år f.v.t. Egypten. FOTO Carole Raddato

Paradis er et gammelt persisk ord, hvis rødder stikker dybere i historien end kristendommen. Pairi betyder: omkring og Daeza kommer af Diz: forme en mur. I oldtidens mellemøsten var dyrkning af haver, med mure omkring, en hellig handling, som kvinder og mænd samarbejdede om. Haven var et smukt sted man kunne samtale, meditere og dyrke sex til gudindens velbehag. Den var desuden spisekammer og husapotek.

I oldtidens kulturer, var det mænds og kongers opgave at vande haverne og holde vandings-kanalerne ved lige. Mænd sørgede for næring – både til haven og dens vækster, men også til gudinden og kvinder, i form af samleje. Mandens sperm blev betragtet som ”at vande”, bringe næring til kvinders og gudinders skød – Samleje resulterer langt fra altid i graviditet, men man havde registreret at uden mænds medvirken, intet nyt barn. Tanken er ikke ulogisk, i en tid, hvor man sandsynligvis ikke kendte til undfangelsens mysterium.

Det kristne paradis i Middelalderen

Sex, kvinder, forelskelse, erotik, romantik, sanselighed og ægteskab var forbudt i det kristne paradis, hvilket ikke var tillokkende for folk i kulturer, som anså gudinden for skaberen, kvinder som inspirerende og sex for helligt.

Det kristne paradis hånes af trubadurerne så sent som i 11-1200tallet. De synger om det glædesløse kristne Paradis:.

Fragment fra digtet om Aucassian & Nicolette: I Paradis kommer kun den slags folk, som jeg fortæller om her: Der kommer de samme gamle præster og halte gamle mænd, som hele dagen og natten beder foran altrene og krybberne.

Par i Pairi Daeza, en glædes-have, ved livets træ med visdommens slange. Gudinden blev også kaldt Livets Træ. Paradisets have. Ca. 2000 f.v.t. Mellemøsten

 

 

 

 

 

 

Oldtidens sexlegetøj og orgier

 

Orgie og orgasme kommer af det græske ord ORGAO, som betyder at være fuld af henrykkelse, lidenskab og begejstret inspiration.

Antikkens folk og formødre anså det for ekstremt vigtigt at forbinde sig med Gudinden  gennem dans, musik og især sex.

  1.  For at rense sjælen for spændinger og fortrængninger
  2.  For at skabe harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Når vi får orgasmer, femdobles indholdet af oxytocin i blodet, og dette vidunderlige stof modvirker bl.a. rynker og styrker slimhinder, sætter gang i omsorg og kærlige følelser. God sex udsætter alderdommen på mange måder, har videnskaberne bevist. Det vidste gudinderne og Afrodite havde tilnavnet Ambologear: Hende der udsætter alderdommen.

Dildo 4200 år f.v.t. Poleret ben med slangemønster

Dildo 4200 år f.v.t. Poleret ben med slangemønster

Man kunne også dengang købe sexlegetøj, og havde sågar postordrefirmaer i bl.a. Miletus ved Tyrkiets kyst 500 år f. Kr.

Dildoer var fremstillet af poleret træ, ben, eller udstoppet læder. Kvinder bar og brugte påspændings-dildoer på hinanden og mænd, der holdt af penetration.

Man indtog varm vin og kager formet som mandlige og kvindelige kønsorganer med lystfremmende urter i, for rigtigt at nyde orgierne.

Afrodites præstinder havde stort kendskab til urternes virkninger på sexlysten. Ved de store pornofester, styrede præstinder ofte skålerne, så deltagerne blev ført ind i lysten på den rette måde og i det rette tempo.

Mange af de urter man anvendte, bruges stadig især i julegløgg og bagværk. Ikke underligt at julefrokoster er højsæson for sidespring.

Orgie Grækenland ca. 500 f.v.t.

Ved de store årlige orgiastiske fester før patriarkatet, blev der sunget vekselsang, om gudinden, hendes elsker, forførelsen, elskoven, glæden. Gudindens extase blev fejret.

Mesopotamien var et kæmpe rige, som strakte sig gennem det nuværende Israel, Jordan, Syrien, Iran og Irak. Udpluk af en sang tilegnet gudinden Inanna ca. 2.300 år f.v.t.:

Hun læner sig op af æbletræet. Når hun læner sig op af æbletræet,er hendes vulva et vidunderligt skue. Jublende af glæde, over sin pragtfulde vulva, priser Inanna’ s tjener sig selv.

 

 

 

 

 

 

Vattic-Anus

Vattic Anus før Peterskirken

Vatticanus før Peterskirken

I det gamle Rom, betød anus: fra, ophav,  gammel kvinde, forbundet med visdom og døden. Rom-anus: fra Rom, urban-anus: fra byen.

Vat: betyder beholder til flydende væske, en gral/stor kop. Vattic: en profet, sand-siger, seer, clairvoiant, hellig inspiration.

Vattic-anus betyder den gamle kvindelige profet, som åbenbarer sandheden. I år 64 e.v.t. var Vaticanhøjen et frodigt område med grønne lunde, templer, pavilloner, vandkunst, statuer og ikke mindst en cirkusplads, med en statue af gudinden Kybele, romernes frelser og formoder. Alle guder og trosretninger blev dyrket her – også fordi en del af området var begravelsesplads.

Den gamle kvinde, månen i dens skjulte fase, var forbundet med død, genfødsel, visdom og spådomskunst, Dengang havde man ikke psykologer, krisehjælp og coaches. Havde man brug for hjælp, gik man til en klart-seende gammel kvinde. Patriarkerne kæmpede på mange fronter, og latterliggørelse har altid været et nyttigt våben. Måske er det derfor, anus senere lægger navn til det sted vi lukker lort ud??

Etruskiske kvinder i dans omkring en grav 500 f.v.t. VatticAnus højen fungerede også som gravplads

Etruskiske kvinder i dans omkring en grav 500 f.v.t. Vatticanus højen fungerede også som gravplads

Før kirkefædre overtog stedet, var det etruskisk, de var om nogen ivrige tilhængere af gudinden. Etruskiske kvinder var frie, ikke underlagt mænd og stolte af deres sexualitet. Deres grave er smykket med deres bedrifter,  også de seksuelle.

I 300tallet byggede kejser Konstantin en kirke til de kristne her, men det er ikke før i 1500 tallet e.v.t., at byggeriet af Peterskirken startes op, som vi kender den i dag. De kristne påstår at apostlen Peter’s skelet blev fundet på Vatticanus højen. Det er noget af en gåde, hvordan de kunne vide, at det lige netop var Peters knogler iblandt mange andre…

Patriarker har strakt sig til det yderste for at skjule sporene af gudinderne, men de dukker op alle mulige steder.

Ishtars stjerne med 8 stråler. Et af gudindens symboler, længe før kristendommen opfindes.

Ishtars stjerne med 8 stråler. Et af gudindens symboler, længe før kristendommen opfindes.

Gaelisk årstidshjul med de 8 vigtigste højtider

Gaelisk årstidshjul med de 8 vigtigste højtider

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom. Sjovt kirken går på strandhugst efter symboler i religioner, de foragter.

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom. Sjovt kirken går på strandhugst efter symboler i religioner, de foragter.

.