Hellig sex & prostitution

  Den af vin og eros opstemte kvinde, er det fuldkomne ekstatiske væsen,

intet under selv guderne fatter attrå til sådanne kvinder.

Kyskhed er en skændsel.

(Tekstfragment fra Ishtar tempel)

Prostitution kaldes kvindens ældste erhverv, men før det blev et erhverv, var det et helligt sakramente.

Prostitueret betyder stedfortræder. De prostituerede præstinder var gudindens stedfortrædere på jord. De var højt respekteret og er gået under mange smukke navne igennem mange tusinde år mange steder på planeten: gadishtu, narditu, dullu, kulmasitu, ishtaritu, horea, hiruduler, doctae puella og hetærer. Mænd kunne arbejde som tempeltjenere, ofte som kastrater, men det forhindrede dem ikke i at tilfredsstille kvinder, da man også på den tid fremstillede dildoer.

http://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/furtwaengler1904bd2/0015?sid=c3790c8677e59ac892d48c1d07795d85

Et par græske hetairai (omk 500 f.v.t.)

At have samleje med en prostitueret, er en dyd, som bortjager alle synder      (Fragment indisk tempel hymne)

Myterne om disse kvinder er mange, men grundkernen i deres virke er den samme, at skabe harmoni. I templerne havde man smukt dekorerede rum indrettet til at dyrke sex i. Ligesom tantrikerne bombarderede man alle sanser for at komme i den rette stemning. Der var magelige lejer, smukke stoffer, smukt lys, røgelse, og afrodisiaka af forskellig art blev indtaget – bl.a. cannabis og blå lotus.

Det var dog ikke kun prostituerede præstinder, der tjente Gudinden gennem helligt samleje. Nogle steder skulle kvinder én gang i livet tjene gudinden med sin seksualitet.  Kvinden kastede et smykke i en beholder udenfor templet, hvorefter en mand fiskede det op, og derefter havde samleje med ejeren af smykket. Andre steder og tider gik kvinderne til gudindens tempel, og måtte ikke forlade det igen, før de var blevet valgt af en mand til helligt samleje. Kvinden kunne ikke afvise en mand, da det ansås for syndigt.

Som nadveren er for de kristne i dag, var seksualiteten et sakramente og en bekræftelse på tilhørsforholdet. Samlejet var et symbol på verdensskabelsens begyndelse og man anså sex og erotik for roden til harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Tankevækkende i vor senpuritanske og sexforskrækkede tid, hvor prostitution anses for  sjæleligt og moralsk forkasteligt og vi stadig forfølges af biblens forkvaklede indstilling til sex. Det er først i 1600tallet, at kristne kirker, efter pres, foretager vielser inde i kirken. – Før foregik de i våbenhus eller udenfor kirken…kun på grund af det seksuelle aspekt af ægteskabet.

Jeg har altid undret mig over, at en religion kan forbande noget naturligt som urent eller besmittet. Det en stor lettelse, at lære tealogierne at kende,. de befrier os for skyld og skam På gudindernes tid var de sanselige nydelser velsignet.

 

 

 

 

Dronningens konge – tjener, gartner & hyrde

Kongemagten var ikke arvelig, men et embede mænd blev valgt til. Det var kvinderne, som bestemte, hvem der skulle være konge og hvor længe, i de rigtigt gode gamle dage, fra  mindst 4.000 f.v.t.. helt indtil ca. 1000 e.v.t. – hvorefter patriarkatet helt erobrer magten, æren og ejendomsretten.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

Kongen beskrives i tekster og billeder som ham, der sørger for gudindens fornødenheder og er landets tjener og hyrde. Ashurbanipal og alle andre asyriske konger kalder sig Isthars elsker, vandingsmand, søn, skabt af hendes hænder, regenter ved Isthars nåde. Kongens vigtigste opgave til alle tider, var at holde dronningen, og dermed gudinden, erotisk tilfreds. Kunne han ikke det, ville hele landet lide af misvækst, sult, oversvømmelser, krig og sygdom.

I England havde dronning og konge offentligt samleje ude i naturen. De fælles safter, som flød fra kvindens skød, blev anset for hellige. Man tog et egeblad og tørrede et par dråber af, som en amulet til at sikre frugtbarhed det kommende år. Derefter gik alle ud i skoven og “gjore deres rygge grønne”.

Et meget charmerende ritual fra Mellemøsten f.v.t. var, at lade konge-emnerne overvære dronninge-præstinden bade. Den der fik rejsning først, fik lov at prøve lykke som hendes elsker. Faldt han ikke i hendes smag, fik han løbepas, nøjagtig som prinsessen gør i eventyret Klods Hans – ”Ud, videre, væk, næste”

Fra Skandinavien har vi også flere beretninger om kongens skrøbelige stilling.

Så sent som i det 9. århundred e.v.t. blev den norske konge Halfdan dræbt på grund af misvækst i landet.                                                                                                               Den svenske konge Gunnar Helming stak af, efter at have tabt kampen om kongemagten.  Han flygtede med en præstinde og så meget guld, de kunne slæbe med sig.

Den svenske konge Aun, undgik døden ved at ofre en af sine sønner hvert år.

Saxo beskriver dronning Hermutrude af Scotland: Den hun gik i seng med, blev med det samme konge, og hun delte sit rige og sig selv med ham.

Queen kommer af det oldnordiske ord ”kvaen” = ”cwene” på old engelsk, som betyder eje. Ordet dronning kommer af det oldnordiske ord ”Drottinn”, det betyder leder af en flok. Drottin er et ukønnet ord. Der har været alle mulige former for ledere af begge køn i de pre-patriarkalske kulturer i Scandinavien, på Færøerne og  Island ligesom i oldtidens Mellemøsten.

At gud engang var kvinde og stod over manden, eksisterer ikke i vor bevidsthed, som en mulighed og endnu mindre for 1800tallets opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Med deres patriarkalske forståelse af verden, fik de tegnet et meget skævt billede af de kulturer, de besøgte, besatte og udnyttede.

Da de første europærer kom til Afrika, så de kun kongen og ikke magten bag ham. Ghana blev regeret af konger, som blev valgt blandt søsterens sønner.                             Angola og Ashantifolket var matriliniære, indtil de blev besat af Portugal og England, og blev tvunget ind i patriarkatet.                                                                                     Etiopiske konger blev myrdet rituelt efter endt tjeneste. Senere bliver denne handling symbolsk, og ritualet eksisterer helt indtil 1820.                                                                  På Java blev Singasati dynastiet regeret af kvinder, som tog flere konger, der alle blev myrdet af deres efterfølger.

I Mellemøsten og Middelhavs-landene blev konger også myrdet rituelt eller “bare” kastreret efter endt tjeneste. Efter mange tusinde år med den praksis, kan man godt forstå mænd blev lidt trætte og opfandt patriarkatet.

 

 

 

 

 

 

 

Ishtar – verdens lys

Guds moder

Astarte/Ishtar 2.000 f.v.t. Iran

Fragment af hyldest og bøn til Ishtar 1.500 år før vor tidsregning:

Jeg bønfalder dig Fruernes Frue. Gudindernes Gudinde, Ishtar, Dronning over alle byer, du som styrer menneskene, du er verdens lys, du er himlens lys, mægtige datter af Zin (Månen)                                   Ophøjet er din magt, oh herskerinde                           højlovet over alle guder, du afsiger dom, og din kendelse er retfærdig. Du er giver af jordens love, templernes og helligdommenes love, boligen og det hemmelige rums love. (elskovens love? Hemmelig kan være oversat bonert/forkert)

Hvor er det sted, hvor dit navn ikke er,                                                                           og hvor er det sted, hvor dit bud og dine love ikke er kendt.                                               Ved dit navn bævrer himlen og jorden, og guderne skælver..                                                                                                                          Du ser de undertrykte, og dem der er trådt i støvet, bringer du retfærdighed.

Gloværdige som alle himmelens ånder frygter, som undertvinger alle guder,           Mægtige over alle herskere, som holder kongens tøjler (!!!)                                           du som åbner alle kvinders skød, stort er dit lys.                                                         Himmelens strålende lys, Verdens lys,                                                                         oplyser af alle steder, hvor mennesker bor, du som samler folkenes skare,                       mænds Gudinde, kvinders Guddom, ufatteligt er dit råd.

Hvor du kaster dit blik, opstår den døde til liv, og den syge rejser sig og går,                  den syge sjæl bliver helbredt, når den ser ind i dit åsyn.

Ishtar er stor, Ishtar er Dronning.                                                                                      Lovet være min Herskerinde, min Dronning,                                                                   Isthar mægtige datter af Zin, hendes lige findes ej.

Sådan lovpriste man Ishtar og gudinder langt ind i vor tidsregning, indtil kirke-fædre fik magt nok til at forbyde og forfølge hendes tilhængere.