Paradis holde flyttedag

I 1. Mosebog på side 2 i biblen står der, at Gud Herren plantede en have ude mod øst i Eden, hvor der udsprang en flod til at vande haven. Denne flod delte sig i 4: Pisjon, løber om landet Havila, som ikke er identificeret med sikkerhed endnu. Gihon (Nilen) som løber gennem Kush (Etiopien). Hiddekel løber øst om Assyrien, sandsynligvis Tigris. Frat = Eufrat.

Altså den hellige bog påstår, at Paradis er et sted på jorden?? 

Mange kristne ledte derfor efter denne Paradisets Have, og i 12-1300tallet var der nærmest kapløb om at finde stedet. Da man ikke kunne finde det i Mellemøsten, begyndte man at lede andre steder. På et kort fra 1300 tallet er Paradis vist som en ø ud for Indiens kyst. Columbus sejlede mod vest, fordi man troede, han kunne nå den forjættede have på øen ad den vej.

Trods manges store anstrengelser og udgifter fandt man aldrig Paradiset her på jorden, som det er beskrevet i biblen. Det var noget af en bet, og måske det første store tillidsbrud folk oplevede, i forhold til biblens ord. Men det stoppede ikke kulten, som gav sig til at plyndre, myrde og missionere hvor dens søfolk og soldater med præster kom frem. Biblens Paradis ophøjes i stedet til et sted i himlen, som kun kan besøges efter døden – en pinlighed troende helst ikke taler om. Det er jo heller ikke nødvendigt, når TRO er vigtigere end viden.

http://commons.wikimedia.org/wiki/File%3ARelief_depicting_the_shepherd_Attis%2C_beloved_of_the_goddess_Cybele_and_symbol_of_resurrection%2C_Romisch-Germanisches_Museum%2C_Cologne_(8119486122).jpg

Haveplan 2300 år f.v.t. Egypten. FOTO Carole Raddato

Paradis er et gammelt persisk ord, hvis rødder stikker dybere i historien end kristendommen. Pairi betyder: omkring og Daeza kommer af Diz: forme en mur. I oldtidens mellemøsten var dyrkning af haver, med mure omkring, en hellig handling, som kvinder og mænd samarbejdede om. Haven var et smukt sted man kunne samtale, meditere og dyrke sex til gudindens velbehag. Den var desuden spisekammer og husapotek.

I oldtidens kulturer, var det mænds og kongers opgave at vande haverne og holde vandings-kanalerne ved lige. Mænd sørgede for næring – både til haven og dens vækster, men også til gudinden og kvinder, i form af samleje. Mandens sperm blev betragtet som ”at vande”, bringe næring til kvinders og gudinders skød – Samleje resulterer langt fra altid i graviditet, men man havde registreret at uden mænds medvirken, intet nyt barn. Tanken er ikke ulogisk, i en tid, hvor man sandsynligvis ikke kendte til undfangelsens mysterium.

Det kristne paradis i Middelalderen

Sex, kvinder, forelskelse, erotik, romantik, sanselighed og ægteskab var forbudt i det kristne paradis, hvilket ikke var tillokkende for folk i kulturer, som anså gudinden for skaberen, kvinder som inspirerende og sex for helligt.

Det kristne paradis hånes af trubadurerne så sent som i 11-1200tallet. De synger om det glædesløse kristne Paradis:.

Fragment fra digtet om Aucassian & Nicolette: I Paradis kommer kun den slags folk, som jeg fortæller om her: Der kommer de samme gamle præster og halte gamle mænd, som hele dagen og natten beder foran altrene og krybberne.

Par i Pairi Daeza, en glædes-have, ved livets træ med visdommens slange. Gudinden blev også kaldt Livets Træ. Paradisets have. Ca. 2000 f.v.t. Mellemøsten

 

 

 

 

 

 

Hellige slanger

Eva og slangenSlangen er roden til alt ondt i den patriarkalske kult, fordi den lokker Eva. I Biblen forbander fader-guden slangen. De fleste mennesker fra de tre broderreligioner gyser stadig for dette dyr, som engang blev betragtet som helligt.

I kulturens vugge og længe efter, blev slangen anset som forbindelsen mellem levende og døde. Den var symbol på visdom og indsigt, genfødsel, helbredelse, samt mænds kønsorganer og virilitet.  Slangen var lægegudindens husdyr. I dag symboliserer slanger snoet om en stav stadig lægestanden, så fortiden er ikke så langt væk.                             Gudinden blev kaldt Slangernes Frue, hende der giver liv til døden og omslutter os, indtil vi fødes på ny. I tealogien har slangen en central plads både i mytologien og i folks hverdag.

Kypern slangedansI det antikke Rom holdt man også baby-showers før eller efter en fødsel. Den absolut vigtigste gave, var en farvestrålende snog, som bærer af barnets sjæl og beskytter mod ondt. Hvis slangen døde, var det et frygteligt varsel for barnet, som man så søgte at beskytte på andre måder.

Husslangerne blev plejet omhyggeligt, og hvert år var der en særlig fest for dem. Snoge sov med børnene, diede hos kvinderne, blev lagt om halsen for at køle, fodret med honningkager og vin, som den græske historiker Plinius skriver, de godt kan lide.

I Skandinavien troede man, selv længe efter kristendommens påståede sejer – at slanger var afdøde slægtninge, som gæstede gården. De blev fodret og behandlet respektfuldt, at dræbe snoge betød ulykke.  Et gammelt dansk mundheld lyder: ”Hvor der er mange snoge, er der god lykke i huse”.

Tamme snoge spiste sammen med børnene og sov ofte med folkene i alkoven, hvilket katolikkerne naturligvis senere forbød, hvor de kunne komme til det. Dagsordenen var, at skære alle bånd til de gamle religioner over, så fader-guden kunne indsættes som den eneste ene sande, enevældige hersker, hvilket er lykkedes ganske udmærket.

Verdens før-kristne mytologier er spækket med livgivende hellige slanger. her blot et par eksempler:

Nilens Slange var titlen på alle de ægyptiske dronninger. Hun repræsenterede landet og symboliserede gudindens omfavnelse og legitimering af kongen.

I Cambodia boede slange-gudinden i templet Angkor Wat, hvor hun tilbragte natten med kongen. Hvis hun ikke kom frem en nat, var det tid til at udskifte kongen.

En gammel indiansk myte fra det nuværende Californien fortæller, at folk spærrede den store slange inde og satte ild til den. Derefter eksploderede den og sendte en regn af visdom, viden, hemmeligheder og sange ud over menneskeheden.

Midgårdsormen i den nordiske mytologi holder menneskeheden i live, så længe den bliver ved at bide sig selv i halen, og ikke slås mod Thor, for så vil de begge og alle andre dø.

Kornsnog

Kornsnog

Slanger er meget følsomme. De opfanger små nuancer i temperatur, i fysiske vibrationer og sindstilstande, som de promte reagerer på. Det oplevede jeg personligt, da jeg fok lov at lege med en korn-snog på knap en meter. Den snoede sig rundt om mine arme, som et langt glidende fast kærtegn. Først var vi begge lidt nervøse, men så slappede vi af, og en slags dans begyndte, hvor den snoede sig fra arm til arm, som jeg holdt frem. Efter en tid stoppede den lige ud for mit ansigt og kildede mig på næsetippen med sin høj-røde spaltede tunge – seriøst jeg oplevede det som en velsignelse. Så kravlede den om på min nakke, og lagde sig til rette rundt om min hals. Det var fantastisk, at få en hands-on oplevelse med en charmerende slange, efter at have læst om dem i flere år.

BITCH

Featured

Bitch bruger vi som et nedsættende udtryk, men efter jeg læste historien om bitches, er jeg stolt af at være en Bitch. Det er en ærestitel, som jeg ikke bruger om dumme tøser, der altid meler egen kage.

Bitch kommer af Bit-Shagata, som betyder et sted, hvor man kan forene sig – dyrke sex. Det var der, kvinder i det gamle Babylon tog hen for 4000 år siden, når de skulle tjene gudinden med rituel prostitution, for at forny hendes kræfter, og sætte sig i forbindelse med hende.

Bitch er et helligt navn for gudinden i det gamle Europa helt ind i Middelalderen. Hun var leder af de jagende ulve, hendes Shamaner bar ulveskind og/eller masker. Nyfødte blev trukket hen over et ulveskind, som en rituel fødsel ind i ulve-bitchens klan.

Ifølge myten blev Rom grundlagt i 754 f.v.t. af tvillingerne Romulus og Remus. De diede hos hunulven, gudinde-bitchen, Lupa.

I det gamle Rom var Lupa helbrederen og alle vilde dyrs moder. Hun blev fejret under Lupercalia, en løssluppen højtid i Rom,  som skulle sikre frugtbarhed i kvinders skød og i forretningslivet. Dengang var man også optaget af at undgå røde tal på bundlinien.

Bitchen er opfinderen, inspiratoren, beskytteren og helbrederen. Hun velsigner sexualiteten, og er stolt af sin evne til at føde og give næring. Hun kan inspirere moderne kvinder, der ikke kan sige ja og amen til jøder, kristne og muslimers underdanige kvindebillede..

Bitch-it-up til gudindens ære

 

Julemanden & Rød Fluesvamp

Rød FluesvampRød fluesvamp, Amanita Muscaria, vokser over det meste af kloden, og viden om dens brug, popper op alle vegne, dybt nede i fundamentet af fortiden, så langt vi kan gå tilbage.

Vikinger, keltere, ægyptere, sumererne, indere, indianer, lapper, russere, aztekere, tibetanere, kineser og afrikas folk har brugt den og myterne omkring                                                                                      den er mange. De blev ikke indtaget for at have en festlig aften, men for at skabe indsigt.

Sibirisk ShamanSibiriske shamantraditioner omkring den, har været forbillede for den julemand vi kender i vesten, hvor han i sit rød/hvide tøj, rider gennem luften med sine magiske rensdyr og kravler ned igennem skorstenen, med gaver til folk. Han bor på Nordpolen, som er center for jordens omdrejningsakse, og bolig for guder, som Shamaner siges at besøge, når de indtager svampen.

Kvinder blev regnet for bedst egnede til shaman-gerningen, de klædte sig bl.a. med rødt og hvidt. Når der skulle holdes ritual i et hus, kravlede de ind gennem skorstenen eller vinduet med sækken med de hellige røde og hvide paddehatte. De blev hængt til tørre ved ildstedet på snore, som popkorn eller i små poser – som vi ser i de engelsktalende lande, hvor der hænges en sok ved kaminen til Julemandens gaver.

Svampe har forskellig virkning, alt efter hvor de har vokset og hvornår de er plukket, derfor giver det mening, at man foretrak shamanens svampe, da hun havde styr på dosis og virkning. Hele landsbyen kunne være på svampe-trip, det var ikke forbeholdt nogen elite. Rensdyr spiser dem, og får sig en rus, hvor de suser af sted for fuld fart, hvilket er oprindelsen til historierne om flyvende rensdyr.

Elefanter og køer spiser dem også. I indisk mytologi prises koen for sine fem gaver til menneskene: mælk, ost, gee smør, lort til brænde og urin!!!Hvis man havde fodret en ko med amarita, så kunne dens urin drikkes, da svampens virkning er aktiv men mildere, efter en tur gennem koens fordøjelses system.

Julemandens slæde er trukket af flyvende rensdyr, ligesom både Odin, Thor, Osiris o.m.a. har magiske dyr, der kan flyve. Thors hammer er formet som en gennemskåret paddehat, og der hvor han kaster sin hammer, lyner og tordner det, og gudeføden vokser frem. Sampen blev også kaldt gudeføde.

Adam og Eva med træets frugt

Adam og Eva med træets frugt

Aztekerne kaldte rød fluesvamp for det store lyn, og psilysoben for det lille lyn. I oldtidens mellemøsten, er svampene også forbundet med lyn. I alle mytologier tales der om svampene som træets frugt, så måske det ikke var et æble, Eva rakte til Adam, men en rød fluesvamp.

Thor kan skifte størrelse og form, ligesom Zeus og Alice i Eventyrland, hvor hun spiser af en svamp, mens kålormen sidder på svampen og ryger.

Vi hører om alle mulige gudedrikke i de før-patriarkotiske kulturer: Soma, Nectar, Ambrosius, Apollinaris, Sejd, Ayuasca og de har alle været brugt gennem årtusinder, så hvorfor er vi så bange for dem? Eller er det den kristne kult, som har bandlyst dem, da de skaber indsigt og ikke underdanighed?

Persephone giver en rød fluesvamp til sin datterAmbrosia blev bragt af en due til menneskene fra Olympen, gudernes hjem siges det i græske myter.

MBROTUS=dødelig, A=ikke, altså udødelig.

Dem som spiser eller drikker ambrosia opnår udødelighed, ikke fysisk men spirituelt, de kaldes også genfødte eller født to gange.

Du vækker alle tanker, som sløvt ligger i dvale i brystet og vækker det mentale øje fra glemslens mørke nat. Kom velsignede kraft, væk hukommelsen gennem dette ritual og knæk glemslens lænker.

Del af græsk hymne, som folk sang igennem mindst 500 år i forbindelse med indtagelse af Rød Fluesvamp  (300 f.v.t.- 200 e.v.t.)

Jeg vil gerne understrege, at jeg IKKE taler for, at vi uden videre skal indtage rød fluesvamp. Det er ikke en festplante, som kan spises lemfældigt. I det hele taget, syns jeg ikke, man skal indtage noget, man ikke ved nok om, enten det drejer sig om naturens vækster eller den medicin, vi får hos lægen.

Af Adamah er du skabt

Astarte, 1300 f.v.t. Jerusalem

I den ældste kendte skabelsesberetning, skaber gudinden menneskene af Adamah, som er ler blandet med hendes mensesblod, hvorefter hun puster liv i dem.

Den myte er gennemgående i hele Mellemøsten før både YHWH og Allah skabte mennesker af støv, ler eller et ribben. Den med ribbenet stammer igen fra tealogierne, hvor gudinden kunne skabe børn af moderens ribben.

Først stjæler og forvansker kirkefædrene gudindens myter, derefter sletter de alle spor, brænder biblioteker, bøger og mennesker, for at blive enevældige. Samtidig taler de om sagtmodig næstekærlighed – selvmodsigende?

De kristne ville være de eneste på det religiøse marked, det vakte modstand de først 3-400 år e.Kr.

Nogle steder kan man læse, at YHWH glemmer sin moder, og hovmodigt ophøjer sig selv til skaber – og han derfor er så forhippet på at være den eneste ene, almægtige alfa-han.