Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

Af Adamah er du skabt

Astarte, 1300 f.v.t. Jerusalem

I den ældste kendte skabelsesberetning, skaber gudinden menneskene af Adamah, som er ler blandet med hendes mensesblod, hvorefter hun puster liv i dem.

Den myte er gennemgående i hele Mellemøsten før både YHWH og Allah skabte mennesker af støv, ler eller et ribben. Den med ribbenet stammer igen fra tealogierne, hvor gudinden kunne skabe børn af moderens ribben.

Først stjæler og forvansker kirkefædrene gudindens myter, derefter sletter de alle spor, brænder biblioteker, bøger og mennesker, for at blive enevældige. Samtidig taler de om sagtmodig næstekærlighed – selvmodsigende?

De kristne ville være de eneste på det religiøse marked, det vakte modstand de først 3-400 år e.Kr.

Nogle steder kan man læse, at YHWH glemmer sin moder, og hovmodigt ophøjer sig selv til skaber – og han derfor er så forhippet på at være den eneste ene, almægtige alfa-han.