VidenskabsKVINDER (video)

Kvinderne er stadig ikke synlige i videnskabernes historie, selvom de har haft en afgørende  indflydelse på deres udvikling. Det er på tide de kommer frem i lyset.

Jeg præsenterer nogle af dem i videoen. Hvis du vil læse om flere, kan du besøge denne side med: Videnskabskvinder i 4.000 år

På et tidspunkt legede jeg med små videoer, men var ikke så tilfreds…Denne går dog an, selvom jeg siger, jeg vender tilbage med ny video i august…fordi den er optaget i juli. Anyway er informationerne interessante. OG en tilføjelse: Det er ca. 500 f.v.t. grækerne begynder at begrænse kvinders adfærd, og det er deromkring der reklameres for abortforbud.

Elektronisk gengivelse af Karthago, som dronning Dido grundlagde.

http://phoenicia.org/elissardidobio.html#null

.

BITCH

Featured

Bitch bruger vi som et nedsættende udtryk, men efter jeg læste historien om bitches, er jeg stolt af at være en Bitch. Det er en ærestitel, som jeg ikke bruger om dumme tøser, der altid meler egen kage.

Bitch kommer af Bit-Shagata, som betyder et sted, hvor man kan forene sig – dyrke sex. Det var der, kvinder i det gamle Babylon tog hen for 4000 år siden, når de skulle tjene gudinden med rituel prostitution, for at forny hendes kræfter, og sætte sig i forbindelse med hende.

Bitch er et helligt navn for gudinden i det gamle Europa helt ind i Middelalderen. Hun var leder af de jagende ulve, hendes Shamaner bar ulveskind og/eller masker. Nyfødte blev trukket hen over et ulveskind, som en rituel fødsel ind i ulve-bitchens klan.

Ifølge myten blev Rom grundlagt i 754 f.v.t. af tvillingerne Romulus og Remus. De diede hos hunulven, gudinde-bitchen, Lupa.

I det gamle Rom var Lupa helbrederen og alle vilde dyrs moder. Hun blev fejret under Lupercalia, en løssluppen højtid i Rom,  som skulle sikre frugtbarhed i kvinders skød og i forretningslivet. Dengang var man også optaget af at undgå røde tal på bundlinien.

Bitchen er opfinderen, inspiratoren, beskytteren og helbrederen. Hun velsigner sexualiteten, og er stolt af sin evne til at føde og give næring. Hun kan inspirere moderne kvinder, der ikke kan sige ja og amen til jøder, kristne og muslimers underdanige kvindebillede..

Bitch-it-up til gudindens ære

 

MYTE og VIRKELIGHED

Quote

Universe look

Alle planetens mennesker har prøvet at forstå livets mysterium, og skabt mange fantastiske fortællinger, for at forholde sig til det univers, vi lever i.

Enhver kultur bygger på en grundmyte, som beskriver verdens skabelse, definerer skaberen samt forholdet mellem skaber, natur og mennesker. I vor kultur er skaberen en ældre ensom herre, gud-fader, som tilbedes af både jøder, kristne og muslimer. De har det gamle testamente som fælles grundlag for deres kult, derfor kaldes de også BRODER-religioner.

Faderguden

De er enige om, at der kun er een mandlig gud, og at manden er hans ypperste skabning. Den ide danner grundlag for disse kulturers sociale struktur, som er domineret af mænd, derfor kaldes de også patriarkater, som betyder faderstyret – af Pater: fader og archos: at herske.

Kult betyder at dyrke/skabe. Kultur er de værdier og normer et samfund skaber, dyrker og hviler på. En kults kerneværdier beskrives i grundmyten og danner grundlag for menneskenes forhold til guden, spiritualitet, natur, økonomi, lovgivning, selvopfattelse, køn, forholdet mellem kønnene og sex.

Derfor er det så enormt vigtigt, at vi ved hvornår, hvordan og hvem, der skabte den kultur vi lever i, så vi nemmere kan befri os for dogmer, som har skabt og skaber enorme lidelser for begge køn.

Uanset om vi betragter os selv som religiøse eller ej, så kan vi ikke forklejne eller fornægte den gennemgribende indflydelse de tre patriarkalske religioner, Jøde-, Kristendom og Islam, har haft og stadig har på vor opfattelse af virkelighed, og hvad en naturlig kvinde og en rigtig mand er og gør.  Continue reading