Cannabis Sativa

Har skrevet om Cannabis  i Weekend Avisen 2001 (ca) og Ugespejlet 2013,      Christianias ugeavis

En plante, som har været kendt, anvendt og lovprist for sine mangeartede anvendelsesmuligheder i mange kulturer igennem årtusinder. Kært barn har mange navne; ganja, hash, charas, quuanabo, kif, dagga, bhang, marihuanna, o.m.fl. Blade, blomstertopskud, og harpiks ryges, spises, eller blandes med forskellige drikke. Plantens fibre anvendes til tøjfremstilling, og mange steder væver man sejl af fibrene, som også anvendes til rebfremstiling. Olien kan anvendes til madlavning og indsmøring af huden. Frøene kan ristes og anvendes i salat. Jeg kan anbefale en tur til butikken Hemp House i København.

De første skriftlige kilder angående denne hellige urt er ca. 3000 år gamle. I den indiske tradition, er den vævet ind i skabelsesmyten, hvor guder og dæmoner kerner mælkevejsoceanet, og en af de former for nektar der fremkommer er cannabis. Dæmoner og guder kæmper derefter om kontrollen af den hellige urt. Guderne vinder, og kalder herefter urten for Vijaya, som betyder sejer.

En anden indisk visdomstradition hævder, at planten er gudernes gave til menneskene, for at fremme glæde, mod, religiøs og erotisk ekstase. I Indiens første religiøse skrifter, Vedaerne, hævdes det, at cannabisindtagelse gør det lettere, at fæstne sit blik på det evige. Her kaldes den også en ”befrier for synd”, og en ”himmelsk vejleder”. Den indgår i ritualer omkring Shiva, Indra, Shakti, Durga, og Kali. I en anden budistisk tradition siges det, at Budda levede af et hampefrø om dagen, under de 6 indvielsestrin, der førte til hans oplysning.

Planten har været anvendt inden for utallige visdomstraditioner. Astarte præstinder, hvis religiøse traditioner går tilbage til 10.500 f. Kr., brugte urten til at fremme religiøse visioner og orakelsvar. Præstinderne indtog cannabis, men anvendte også harpiksen i en blanding, de smurte huden med. Topskud blev brændt som røgelse i Templerne, for at fremme religiøs-erotisk ekstase, under sexuelle sakramenter. Astarte var en af de store modergudinder, der gik forud for Isthar og Aphrodite.

Grækerne anvendte cannabis i stor stil. Det græske ord cannabeizein, betyder at ryge cannabis. Cannabisharpiks blev blandet med f. eks. myrrha, balsam, virak, og parfumer. Blandingen blev brændt i en røgelsesbrændre, og inhaleret. I Dionyssoskulten, hører vi om vinens betydning, men den vin, der blev drukket dengang var fortyndet 8 til 20 gange, og er derfor ikke den eneste grund til ekstasetilstande. Hvad vi ikke er oplyste om, er alle de andre former for urter, man blandede i vinen, cannabis er en af dem. Harpiksen blev blandet i vin sammen med myrrha, for at fremkalde erotisk ekstase eller visioner. Kager med hamp blev ofte budt gæster, for at fremme lystighed, snaksalighed og glæde. Flere af de græske filosoffer og læger anvendte planten, bl.a. Demokrit

Middelalderens arabiske læger anvendte hamp, som lægemiddel og aphrodisiakum. Sufierne anså hamp, som en kilde til religiøs inspiration. I mange taoiatiske og budistiske traditioner var det sædvane, at indtage cannabis før læsning, af de hellige tekster, for at fremme indlevelse og koncentration.

I det oldiranske religiøse skrift Zend Avesta, bliver cannabis nævnt, som den første af 10.000 helbredende planter.

I Afrika, har den været anvendt i utallige religiøse sammenhæng, men også mod dysenteri, malaria, og andre former for feber, slangebid, og i forbindelse med fødsler, hvor det ryges.

Også i Europa, har cannabis været et populært lægemiddel og lystfremmer. Den store tyske middelaldermystiker Hildegard von Bingen, anvendte hamp, og anså den for helbredende.

Som helbreder anvendes også hampens frø og rod. Det er også vigtigt, at notere, at indtagelsesmåde og dosering må afstemmes efter hvilken sygdom, der skal kureres. Frasagn om hampens helbredende virkninger på forskellige sygdomme, er stort set samstemmende, i de forskellige kulturer, og er som følger; mani, søvnløshed, forplumret intellekt, appetitløshed, forstoppelse, hovedpine, gigtsmerter, fødselspsykoser, menstruationssmerter, kronisk bronkitis, visse former for nervebetændelse,  smertestiller, dysenteri, depressioner, melankoli, astma, hoste, gonore, ufrivillig vandladning, grøn stær og hudbetændelse. Helt frem til fyrrene, i sidste århundrede, kunne man købe cannabis i tabletform på danske apoteker, mod forkølelse, søvnløshed, og hjerteproblemer. Indtil begyndelsen af det 19. årh. var hamp tilgængeligt og respekteret, også på engelske apoteker.

Efter 1. verdenskrig og spiritusforbudets ophævelse i USA, kom marihuanna  under voldsomt pres. Lederen af US Narcotic Bureau, Harry J. Anslinger, som var hovedmanden bag spiritusforbudet,  indledte efter dets ophævelse, et sandt korstog mod denne indtil da respekterede urt, cannabis. Uden nogen form for dokumentation , kaldte han den for dødens græs, dræberstoffet, et stærkt narkotisk stof, hvori der lurer mord, psykoser, kriminalitet, vold, forringelse af mentale evner, sindsyge og død. Efter hans afgang, undersøgte man Anslinger’s arkiver, og  fandt ikke et eneste videnskabeligt dokument, der kan understøtte hans påstand om hashens farlighed. Ikke destromindre fik han pisket en stemning op i pressen, kongressen og selv i Folkeforbundet ( senere FN ), så et forbud til sidst blev indført. Et forbud, som de fleste af USA’s allierede har sluttet op om.

New Yorks borgmester F. LaGardia, foranstaltede i 1938, en kommition, der foretog  videnskabelige undersøgelser, der punkterede Anslingers påstande. Undersøgelserne blev offentliggjort, og  to psykiatre, skriver bl.a., at cannabis ikke er så vanedannende som tobak og alkohol. De anbefaler også cannabis til lindring af depressioner og appetittab. Den Amerikanske lægeforening kom derefter under voldsomt pres af den magtfulde Anslinger og hans mægtige organisation, hvilket til slut resulterede i, at lægeforeningen uden videnskabelig dokumentation, tog skarpt afstand fra LaGuardia rapporten og bandlyste mahiruanna. Så vidt så skidt, men ikke destro mindre ganske komisk, at forbuddet mod cannabis i den vestlige bygger på myter, opfundet af en mand, der ikke havde lyst til at blive arbejdsløs.

I 1960’erne blev interessen for cannabis igen stor, i den vestlige verden, i og med interessen for den østerlandske filosofi og religion greb om sig. I dag  anvendes cannabis i ganske stor stil, i hele Europa, som et alternativ til det langt mere skadelige og vanedannende spiritus. I Danmark skønner man at ca en million mennesker benytter planten jævnligt.

Mange steder i Europa og Amerika, er den vestlige medicinere igen ved at få øjnene op for plantens helbredende potentialer. AIDS patienter har stor glæde at stoffet, da det modvirker depressioner, og er en eminent smertedæmper, og forøger appetitten.

I forbindelse med kemoterapi lindrer eller kurerer cannabis patienten for kvalme og opkastninger, hvilket forhøjer kræftpatienters livskvalitet, og forhindrer de voldsomme vægttab, og dermed gør patienten stærkere rustet, til at overvinde sygdommen.. Forsøg desangående er bl.a. foretaget i USA og New Mexico, hvor man ikke fandt bivirkninger ved indtagelse af cannabis.  Mens bivirkningerne ved kemoterapi, kan være fatale eller smertefulde på mange måder, som svætsning af væv, hårtab, nyre- hjerte- eller vejrtrækningssvigt. Der er ikke, i nogen af de videnskabelige undersøgelser, foretaget i vestlig regi, noteret  fatale bivirkninger overhovedet, ved indtagelse af cannabis, hverken på hjerne, indre organer, gener eller psyken.

Det er overraskende, hvor mange mennesker i vor kulturkreds, der har benyttet sig af denne urt, til forskellige formål. Dronning Victoria fik det af sin hoflæge. Louis Armstrong røg urten, og når folk spurgte ham hvorfor, stak han dem et stort smil og sagde han det var for at udholde racefordommene.

I 1844, i Paris, danner nogle kunstnere ” Hashspisernes klub ”, hvor man bagte hashkager, som bl.a. blev spist af; Victor Hugo, Delacroix, Alexander Dumas,  Charles Baudelaire, som også mente, de kreative sider blev stimuleret ved indtagelse af urten. George Wasington dyrkede og indtog hamp. USA’s forfatning er skrevet på hampe-papir. Goethe og Shiller røg sammen. Beatles og Bill har gjort det.

I yderst sjældne tilfælde har hash fremkaldt psykoser, hos  i forvejen stærkt ubalancerede mennesker. Der har aldrig været noteret dødsfald, forårsaget af cannabisindtagelse. Til sammenligning kan noteres, at mellem 500 og 1000 mennesker dør hvert år, i USA, som følge af aspirin-fremkaldte blødninger.

Cannabis er et af de ældste og mest anvendte, og mest uskadelige  psykoaktive stof,   menneskeheden har benyttet sig af. Den vestlige videnskab er først ved at  genopdage denne urts mange helbredende egenskaber.

I et gammelt kinesisk urtekompendium, står ” At når cannabis tages i overmål, lader det en se en djævel.” Hvilket er en mulighed, da cannabis åbner sjælens porte og kan bringe fortrængte følelser eller oplevelser frem fra underbevidstheden, hvilket kan være smertefuldt. Cannabis’ virkning på psyken er afhængig af personen, der indtager stoffet, men generelt fremmer cannabis nydelse, spirituelle oplevelser og indsigter. Et faktum, som årtusinders erfaringer beviser.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *