Mig og min push-up

Bragt i Week-end Avisen sommer 2006

Dette var en opbakning af Carsten Grolin, som for i flæsket på nogle rigtigt irriterende selvgode puritanske feminister. Carsten Grolin skrev en herlig bidsk ting om denne uddøende race, som dyrker deres egen offerrolle. Jeg havde længe været rigtig godt irriteret på selvgod dømmende feminister, så jeg hvæssede lige kløerne.

Tak til Carsten Grolin for et hjertegribende morsomt indlæg. Puritanske feminister & Co. insisterer også seksuelt på offerrollen.

Vi er nogle kvinder, der har måttet erkende, at mænd er pragtfulde væsner, der er lige så fanget i en kønsrolle som kvinder. OG at begge køn i mange tilfælde arbejder på en bedre balance og mere frugtbare samlivsformer. OG at vi ikke fremmer processen ved, at optrappe kønskrigen. OG at kvinder ikke er tjent med at offergøre sig selv, heller ikke seksuelt.

Kvinder har ikke en ”finere” og mere følsom seksualitet end mænd, vore fortrængningsmekanismer er bare stærkere, fordi det har været en historisk nødvendighed. Det er det ikke mere, så det er på tide at afkaste vaneforestillingen om, at sex er noget brunstige mænd påfører kvinder, hvis de ikke passer på!

Flere og flere kvinder nyder deres seksualitet, står ved den offentligt, ikke som et våben i krigen mod mænd, men som en levende selvstændig del af deres personlighed. Jeg er stolt af at tilhøre samme etniske gruppe som Camilla Martin, der lader sig fotografere i lingeri. Billederne er flotte, hun har en lækker krop, som også jeg finder nydelse i at kigge på. Hendes og andres skønhed løfter mit humør, og jeg får også lyst til at være så skøn, som jeg kan. At Camilla ydermere er hamrende kompetent på sit felt som batmingtonspiller er blot et plus, og endnu en lille bombe under vor kulturs stigmatisering af kønne kompetente kvinder.

Jeg elsker at være sexobjekt for mænd, og de er mine gudsbenådede sexobjekter, men derfor frakender jeg mig da ikke mine eller deres øvrige kompetencer. Det er denne trang til at lade det seksuelle overskygge eller devaluere andre dele af personligheden, der er så bedrøvelig. Jeg har ikke brug for en vred ubarberet fisseflok, der peger fingre af mig og min push-up og rødmalede læber. Det kalder jeg ikke frigørelse, jeg får jo bare anvist en anden spændetrøje.

Det har taget mange generationer, for mænd og kvinder, og krævet meget af mange, for at nå hertil, hvor vi står i dag, og det kommer til at tage mange generationer endnu, før vi har ligestilling mellem kønnene. Vi kan ikke bare lovgive os ud af en skævhed, som sidder dybt forankret i vort underbevidste, og styrer vore holdninger og handlinger i langt højere grad end vi har anelse om.

Vi eks-feminister tror ikke kampen er slut, hverken i Danmark, Afganistan eller andre steder. Vi arbejder hver dag på at udvide vore kompetencer, og få den respekt socialt og økonomisk, som vi fortjener. Men vi nægter at fraspalte seksualiteten og afsværge stilethælene, som de puritanske feminister prædiker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *