Moder-bjerge og Moses

Moses er fader til broderreligionerne. Han snakkede med fader-guden på et bjerg. Igen må vi konstatere, at kristendommen går på strandhugst.

Bjerge blev oprindeligt anset for at være gudindens hjem, gravide mave eller hendes livgivende bryster. Ritualer i gudindens navn, blev udført på mange moder-bjerge på hele planeten.

Chomo-Lung-Ma Moderbjerget

Chomo-Lung-Ma – Universets modergudinde

Mount Everest hedder på tibetansk Chomo-Lung-Ma, som betyder Universets Modergudinde.
Bjerget Nanda Devi er moder til flod-gudinden Ganga og det er her Ganges har sit udspring.

Babylonerne havde en myte om de to bjerge Mashu og Mazda, som var bryster, der gav næring til himlen, ligesom deres mælk/vand bragte liv til mennesker.

Fujiyama er opkaldt efter bjerg-moderen gudinden Fuji.

Sin også kaldet Kingu, måne-guden, modtog lovene fra den skabende moder, Tiamat på Månebjerget.

Ninhursag, bjregmoderen, som giver liv til døde, gav kong Hamurabi de Babylonske love på et bjerg.

De græske gudinder og guder boede på bjerget Olympus.

I Europa blev modergudinder også hyldet/kontaktet på bjerge som Waldsee, Freiburg , Blocksberg i Hartzen, Puy-de Dome i Frankrig.

Før kristen tid, valfartede folk til disse steder ved de store højtider for gudinden og skabende liv ved bl.a. jævndøgn. Denne tradition bliver til det kristne Sct. Hans, hvor ”heksen” sættes øverst på bålet og brændes af..

Fra at være en fejring af livet og forening mellem kønnene, bliver festen til en forbandelse og afbrænding af en kvinde.

Guds moderBjerge var en af de universelle symboler for skaber-gudinden. De hellige månebjerge havde ofte en hule eller labyrint, hvor livets kilde eller flod udspringer.

Når Moses går op på Månebjerget Zin/Sin og snakker med guden, giver det budskabet vægt, fordi det ligger inden for datidens begrebsverden.

Krigsliderlige religioner

Uanset hvor a-religiøse vi er, kan vi ikke fornægte den fatalt forfærdelige indflydelse jødedom, kristendom og  islam har haft og har på vor kultur. De tre broder-religioner kæmper ikke mod hinanden på trods af deres religion, men på grund af den.

De har 1. Mosebog til fælles, og tror alle tre, verden blev skabt af en alfa-han, som straffer, hvis vi ikke overholder hans bud. Kvinder er undertrykt i alle tre såkaldte religioner. De er alle tre selvforherligende, fuldstændigt absorberede i tanken om dem mod os, er du med os eller mod os,

Disse tre religioner har forpestet livet på planeten de sidste ca. 2000 år, med deres naturstridige dogmer, ritualer og normer. Det er på grund af den patriarkalske kult, at kvinder ikke har ligeret, muligheder og ligeløn. Det er på grund af kultens værdisæt, at mænd er følelsesmæssigt handikappede, da de trænes i at forvise følelser og sanselighed. De tre broderreligioner syns stadig, at krig er svaret på alt – for deres gammel-testamentelige gud elsker krig. Det er derfor krig stadig forherliges, mens sexualiteten forbandes – i vor såkaldte oplyste tidsalder…

Min elskede guru swami Satchidananda sagde, at når vi peger fingre ad andre, peger tre fingre mod os selv. Det er der, de tre broder-religioner også er ens, der er ingen selvransagelse, for deres gud er jo med dem…alle tre…                                                De bygger alle på krigsmytologien i det gamle testamentes 1. Mosebog, som beviseligt er forfalskninger skrevet langt senere end alle tre religioner påstår.

Skaberen Gud Herren er uden for kredsløbet, ikke underlagt naturlovene. Han skaber f.eks lys før han skaber solen, og han skaber en kvinde af Adams ribben eller bare af manden, som islam påstår…Fantastisk de er sluppet afsted med den gang livmodermisundelse. (Hellooo Freud!)

Mennesket er adskilt fra Gud. Skaberen hyldes, men ikke skabelsen. Vi er ulydige eller syndere, som skal tækkes guden med alskens regler og ofringer. Livet og mangfoldigheden hyldes ikke, men er en slags forgård til himmel eller helvede.

Manden Adam indsættes som hersker over alt levende. Han sættes ligesom  fader-guden uden for naturen, han skal herske over den…som om vi ikke er en del af den. Det har retfærdiggjort vor brutale udnyttelse af planetens recourser og miljø-svineri af skræmmende dimensioner.

Adam er Guds rene skabning, og kvinden et biprodukt af manden. Det har legitimeret og legitimerer stadig vold mod og undertrykkelse af kvinder. I kristendommen er Eva desuden den 1. store synder…og Adam forbandes FORDI han lyttede til sin hustru…det har medført en bitter kønskrig. Ingen af de tre broder-religioner har giver selvbestemmelse og rettigheder til kvinder uden benhård kamp til stregen.

Desuden er det jo fantastisk, at fader-guden siger vi ikke må dræbe, stjæle og lyve, mens han selv opfordrer “sit folk” til at stjæle land, dræbe alle mænd, børn og kvinder (på nær jomfruer, som “hans folk” kan gifte sig med) – Ingen nåde skal vises mod “de andre”, hvilket alle tre religioner hygger sig med. Især må man sige Israel har førertrøjen. i disse tider, med åbenlyst folkemord på deres brødre og søstre palæstinenserne.

Når fader-guden legitimerer vold, undertrykkelse, mord, tyveri, ikke kender naturlovene, sætter kvinder og mænd op imod hinanden og forbander sexualiteten og kvinders naturlige fødsler – er han så en gud eller bare er krigsliderlig gammel kontrol-freak og kvindehader, som trænger til en tur på psykolog-briksen???

Og hvis du syns den gamle bog er ligegyldig, så betænk, at det er dens værdier vores kultur, din og min virkelighed hviler på. Man skal kende dem på deres handlinger….

Hvis du har en bibel, så tjek f.eks.

4. Mosebog, kapitel 31, vers 17-18 Hvor fader-guden fortæller Moses, hvad han skal gøre ved krigsfanger…

2. Kongebog Kapitel 23, hvor den himmelske alfa-han udfolder sin vrede og hævntørst over dem, som ikke hylder ham. En sand gyser om den fader-gud Jesus farer op til…