Gud Fader!!! Tyven

Fader-gudens 7.. bud er. Du må ikke stjæle, men alligevel siger han til ”sit folk”, jøderne/israelitterne/hebræerne/habirus, at de bare skal stjæle det land, han lovede deres fædre. Fader-guden udtaler: Hver plet, eders fodsål betræder, skal tilhøre eder, fra ørkenen til Libanon og fra Gud faderden store flod Eufrat til Middelhavet, skal jeres landemærke strække sig. (5. Mose. kap 11,24)                                                                                                                 Og når Herren din gud fører dig ind i det land han tilsvor dine fædre at give dig, store smukke byer, du ikke selv har bygget, huse fulde af alt godt du ikke har samlet, vingårde og olivenhaver, du ikke selv har plantet, og du spiser dig mæt, vogt dig da for at glemme Herren. Herren din gud skal du frygte, ham skal du dyrke og ved hans navn skal du sværge. (5. Mose. kap. 6, Kapitel 10, vers 13, her i sammendrag) ALTSÅ det land jøderne i dag kalder deres, har de ”fået” af YHWH. Alfa-hannen i himlen planlagde og velsignede tyveriet af landet, som der i dag kæmpes om i Palæstina. En detalje som kan forandre verdenshistorien. Hvordan kan Israel legitimere retten til et land, som de oprindeligt stjal og nu stjæler igen?

Gud Fader!!! Morderen

Det 5.bud: Du må ikke slå ihjel, overtræder fader-guden også uden blusel, så måske Jesus ikke døde for vore synders skyld, men for gud faderens synders skyld? 

Det er den selvoptagne fader-gud, der sætter splid mellem kvinder og mænd, mellem sig selv og den natur han har skabt.

Han er den, der sætter splid mellem folkeslag og skaber dem-og-os kulturerne. Med patriarkatet følger forherligelsen af krig, magt over nogen, noget. Fader-guden fortæller ganske præcist, hvordan krigsfanger skal behandles.

Det nye testamente ophæver ikke det gamle, men spreder et comfort-tæppe over den vrede, jaloux, hævngerrige gud-fader, men han lurer i baggrunden med straf for synderne i 3-7 generationer.

5. Mosebog Kapitel 20, vers 16                                                                                      Når herren din gud, har givet dem i din hånd, skal du hugge alle af mandkøn ned med sværdet.

4. Mosebog, Kapitel 31, Vers 17-18                                                                         Dræb alle drengebørn og alle kvinder, der har haft samleje med mænd. men alle de piger, der ikke har haft samleje med mænd, skal I lade i live og beholde…

3. Mosebog Kapitel 20, vers 13                                                                                        Om nogen ligger med en mand på samme måde, som man ligger hos en kvinde, da har de begge øvet en vederstyggelighed, de skal lide døden. Der hviler blodskyld på dem…  Uha det med blodskyld lyder alvorligt, bare synd Fader-guden ikke kender sine egne skabninger, for homoseksualitet er naturligt blandt dyr både hos katte, hunde, ænder, køer, heste, får…Men kan man gå imod guds bud, og være f.eks være homoseksuel og stadig være kristen???

I kapitel 18, siger fader-guden, at samleje med menstruerende kvinder er forbudt, og sker det alligevel, skal begge udryddes af deres folk…nå for søren…

3. Mosebog kap 21, vers 9                                                                                             Når en præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive hor, skal hun brændes på bålet, fordi hendes fader også vanhelligs…

Jeg kan godt forstå Jesu budskab om kærlighed giver folk et religiøst ståsted, men hans far er godt nok ikke sund i sjælen og overtræder ustandseligt sine egne bud…Vi skal kendes på vore handlinger.

 

Gud-Fader!!! Løgneren

Gud-fader har mange navne, men det ældste og helligste er YHWH, de fire bogstaver Gud faderMoses siger, fader-guden kalder sig selv.

Der er flere meninger om, hvad YHWH egentlig betyder og hvordan det udtales, bortset fra at Jøder ikke må udtale guds hellige navn.                                                                   אהיה אשר אהיה  (Hæbraisk)                                                   Ehyeh-Asher-Ehyeh (Udtalen) –                                        Jeg er den jeg er (Betydning)

Navnet på det gamle testamentes gud YHWH, er dog ikke oprindeligt hebraisk. Sprogforskere er enige om, at YHWH har samme oprindelse som det afro-asiatiske ”hay”, HWH, som betyder:Levende – Existere – Liv – Moder – Begyndelse – Væren – Kvinde – Eva (Iya) YHWH er en forkortelse af Yah-HWH. Yah er en hyldest og lovprisning af HWH – moder til alt liv, Den livgivende måne-gudinde.

Yah er forbundet med månen eller betyder måne, en central planet i gudindereligionerne, knyttet til liv, død og genfødsel og kvinders menstruations cyklus med det livgivende blod.

Essensen i gud-faders navn er Asher, afledt af gudinden Ashera-Astarte-Isthars navn, og denne gudinde omtaler sig selv: ”Jeg er den jeg er” – længe før alfa-hannen i himlen blev opfundet.

Yah er desuden en del af det Hallelulja, som stadig bruges som religiøs lovprisning.  Haleluyah: Lovpris Yah – så lovpriser vi egentlig månegudinden, når vi synger “Hallelulja – et barn er født i Betlehem”?                                                                               Betlehem betyder Brødets Hus. Byen var også hellig for Astarte – igen – længe før kristendommen var en tanke.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, beviser arkæologi og sprogforskning, at gud faders navn YHWH ikke er af jødisk oprindelse, men har rødder langt tilbage i den afrikanske kultur.

Faderen som skaber og den eneste sande gud, er en meget sen opfindelse i menneskehedens historie, skabt på fragmenter af de kulturer patriarkatet opstod i omkring tusinde år f.v.t.

Biblens Yahwe beskrives i nogle myter og legender som den ulydige søn, der glemmer sin moder, og hovmodigt ophøjer sig selv som skaber. Det er måske derfor, han er så jaloux og hele tiden, i kapitel efter kapitel, understreger, at han er den eneste! sande gud, og på det grummeste truer med at straffe dem, der er uenige med ham. SÅ VI HAR BARE AT TRO, viden tæller ikke i broder-religionerne selvforståelse……