Af Adamah er du skabt

Astarte, 1300 f.v.t. Jerusalem

I den ældste kendte skabelsesberetning, skaber gudinden menneskene af Adamah, som er ler blandet med hendes mensesblod, hvorefter hun puster liv i dem.

Den myte er gennemgående i hele Mellemøsten før både YHWH og Allah skabte mennesker af støv, ler eller et ribben. Den med ribbenet stammer igen fra tealogierne, hvor gudinden kunne skabe børn af moderens ribben.

Først stjæler og forvansker kirkefædrene gudindens myter, derefter sletter de alle spor, brænder biblioteker, bøger og mennesker, for at blive enevældige. Samtidig taler de om sagtmodig næstekærlighed – selvmodsigende?

De kristne ville være de eneste på det religiøse marked, det vakte modstand de først 3-400 år e.Kr.

Nogle steder kan man læse, at YHWH glemmer sin moder, og hovmodigt ophøjer sig selv til skaber – og han derfor er så forhippet på at være den eneste ene, almægtige alfa-han.

Det hellige måneblod

Menstruationsblod er blevet kaldt: Hellig rød vin, månedug, soma, livs-essens, vise blod, SA=Isis’ blod, udødelighedens elixir, rødt mjød, frugt, flod, rød Yin juice, koral essens, kahpuspa, livmoder floden, måne-blod – kært ”barn” har mange navne.

Kvinders menstruation følger månen, og kvinder som lever sammen menstruerer synkront. De første kalendere vi støder på er månekalendere i gudindetempler. Menstruation under fuldmånen og den første mens regnedes især for hellig.

”The fruit of the womb is nourished only by the mothers blood” – påstod de gamle grækere, før de fandt ud af mandens medvirken til forplantningen – højst sandsynligt gennem kvinder, da de holdt styr på deres egen mens og dens rytme.

Kvinder var hellige på grund af menstruationen, de var gralen, bærer af det hellige blod, fremtidens sjæle.

Continue reading