BITCH

Featured

Bitch bruger vi som et nedsættende udtryk, men efter jeg læste historien om bitches, er jeg stolt af at være en Bitch. Det er en ærestitel, som jeg ikke bruger om dumme tøser, der altid meler egen kage.

Bitch kommer af Bit-Shagata, som betyder et sted, hvor man kan forene sig – dyrke sex. Det var der, kvinder i det gamle Babylon tog hen for 4000 år siden, når de skulle tjene gudinden med rituel prostitution, for at forny hendes kræfter, og sætte sig i forbindelse med hende.

Bitch er et helligt navn for gudinden i det gamle Europa helt ind i Middelalderen. Hun var leder af de jagende ulve, hendes Shamaner bar ulveskind og/eller masker. Nyfødte blev trukket hen over et ulveskind, som en rituel fødsel ind i ulve-bitchens klan.

Ifølge myten blev Rom grundlagt i 754 f.v.t. af tvillingerne Romulus og Remus. De diede hos hunulven, gudinde-bitchen, Lupa.

I det gamle Rom var Lupa helbrederen og alle vilde dyrs moder. Hun blev fejret under Lupercalia, en løssluppen højtid i Rom,  som skulle sikre frugtbarhed i kvinders skød og i forretningslivet. Dengang var man også optaget af at undgå røde tal på bundlinien.

Bitchen er opfinderen, inspiratoren, beskytteren og helbrederen. Hun velsigner sexualiteten, og er stolt af sin evne til at føde og give næring. Hun kan inspirere moderne kvinder, der ikke kan sige ja og amen til jøder, kristne og muslimers underdanige kvindebillede..

Bitch-it-up til gudindens ære

 

Freja – Himlens dronning

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Freja amulet kopi, Sverige ca. 100 e.v.t.

Hun var gudinde for kærlighed, frugtbarhed, sex, liv, overflod, død, genfødsel, månen, stjerner, havet, katte, skæbnen, helbredelse, magi, poesi. Hun er seeren, himlens dronning leder af Valkyrierne, de kvindelige krigere, som var højt ansete. Deres krigshyl og kampgejst er beskrevet af flere historikere i tiden lige efter vor tidsregnings begyndelse..

Hun er Modir det frugtbare mudder, som menneskene er skabt af og gendfødes fra. Alt kommer fra jorden og vender tilbage til jorden, den store moder. En tanke, der går igen i kristne begravelser: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.

Den romerske historiker Pliny skriver ca. 50 e.v.t. at hele Scandinavien er Moder Hels børn. Hel betyder lys, og er dødsaspektet af Freja. Døde helte, som kom til Hel, blev kaldt Hellender = Hels mænd. Det bliver senere til de kristnes helvede.

Omkring Valkyriernes slot brændte en hellig ild, som den døde måtte igennem via kremation. For at komme til Hel, måtte man også krydse floden Gjøll. På broen over floden, stod Moder Hel og tog imod de døde sjæle for at føre dem sikkert ind i hendes rige. Det job gav kirkefædrene senere til Sct. Peter.

For Freja var æbletræet ikke kun forbundet med kærlighed og kundskab, det var livets træ, Axis Mundi, den akse verden drejer omkring. Mange pre-patriarkalske kulturer har myter omkring Axis Mundi. Det er interessant, at længe før vor tidsregning vidste man, at jorden var rund og har noteret Nordstjernen som et fikspunkt, der ikke flytter sig i forhold til jorden. En viden den kristne kult senere kalder kættersk og smider folk på bålet for at udbrede.

Freja var oprindeligt central i alle livets forhold og intet kunne begynde, afsluttes eller lykkes uden hendes velsignelse, så hun er ikke kun en kærlighedsgudinde med lækre æbler. Freja er nordens store moder-gudinde. Hun er skaberen, giveren og ødelæggeren, hvis menneskene mishagede hende og skabte uretfærdighed og splid.

I nordens gamle kulturer var fredag Frejas dag. De første svenske konger var “gift” med Freja via samleje med en præstinde-dronning. Nordens kvinder ejede landet og retten til at bestemme, hvem de ville have ved deres side, som partner eller landets tjener og konge.

Der er en direkte sammenhæng med Mellemøstens gudinder og Freja, både i symbolsprog og i ritualer. Men først og fremmest er de frie kvinder, der ikke på nogen måde er underlagt en alfa-han i himlen, og de respekteres for deres sexualitet, intellekt og moderskab.

Freja tegning fra 1800tallet

Freja tegning fra 1800tallet

"<a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg#mediaviewer/File:Patera_di_Parabiago_-_MI_-_Museo_archeologico_-_Diana_-_Luna_-_25-7-2003_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto_-_25-7-2003.jpg">Patera di Parabiago - MI - Museo archeologico - Diana - Luna - 25-7-2003 - Foto Giovanni Dall'Orto - 25-7-2003</a>" by <a title="User:G.dallorto" href="//commons.wikimedia.org/wiki/User:G.dallorto">Giovanni Dall'Orto</a> - <span class="int-own-work">Own work</span>. Licensed under Attribution via <a href="//commons.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Commons</a>.

Diana – Månegudinde, har ikke fundet datering – endnu, men gæt er omk. vor tidsreg. beg. Foto Giovanni Dall’Orto

 

 

 

 

 

Kybele – guds moder

Kybele kan vi følge tilbage fra hulefolket 30.000 år f.v.t. og helt op i 3-500tallet e.v.t. hvor kirkefædre og kejsere endegyldigt forbyder og forfølger hendes kult.

Vi ved rigtig meget om Kybele, da hun indføres i Rom 204 f.v.t. – som ur-moderen fra Phygien (Tyrkiet), hvor romerne oprindeligt kom fra – efter eget udsagn.

I tiden omkring 200 f.v.t var Romerriget i store vanskeligheder. Man sendte en delegation med smukke gaver til oraklet i Cumae nord for Napolibugten og til Delfi i Grækenland, for at finde en løsning..Oraklerne var den tids eksperter.                    Delfi blev ligesom Mekka kaldt jordens livmoder. Gudinden blev her hyldet som Delphyne sammen med slange-sønnen Python. Præstinderne blev kaldt Pythonesser, eller månegudindens døtre, de passede slangerne og styrede ritualer og orakelsvar.

Delegationen fik samme svar hos begge orakler. Romerne skulle indføre Kybele, deres ur-moder i det romerske gudunivers. Hendes helligste center lå i Tyrkiet, hvor man opbevarede en sort meteor sten,det absolut helligste symbol på Kybele. Denne sorte sten blev overgivet til romerne, efter hårde forhandlinger, et mindre jordskælv og enorme gaver.

Den sorte meteorit, Kybeles symbol ankom til Rom og blev fejret med pomp og pragt. Hun fik sit eget tempel på Palatinerhøjen, og der blev rejst en statue af hende ved siden af den centrale obelisk i Cirkus Maximum på Mons Vattic-Anus uden for Rom,  hvor Vaticanet ligger i dag.

Romerne var meget taknemmelige for deres formoder-gudinde. Hun bragte nyt liv og sejre til Imperiet, bl.a. blev Hannibal med sine krigselefanter besejret.                               I Kybeles myter og ritualer indgår en sønne/elsker Attis. Han kastrerer sig selv, for bedre at kunne tjene gudinden. Kybele kulten krævede, at mænd blev kastreret, hvis de ville tjene hende i templerne. Det vakte anstød i en kultur, hvor magten var godt på vej til at overgå til mænd. Det blev forbudt for romerske mænd at blive optaget som kastrat-præster i hendes kult, selvom ritualerne foregik i Rom. Det var den frivillige selv-kastraktion, som romerne anså for komplet sindsyg.                                                          I dag kræver mange kristne fraktioner, at deres præster lever uden et sexliv, som var de kastrater – egentlig samme grundide.

Kybele med Attis

Kybele er en moden, fyldig magtfuld kvinde, hun er skaberen, bjerg-moderen, gudernes moder, lovgiveren på sin trone. Hun er de vilde dyrs frue, på engelsk Mistress, som er et vidunderligt dobbeltbundet ord, der både kan betyde elskerinde og herskerinde.

Hendes filosofi var en hyldest og helligholdelse af livet og den evige rytme af liv – død – liv, hun var skaberen og døden – som alle andre før-kristne gudinder.

Kybele havde, som andre gudinder, mange elskere. Konger, kejsere og hærfører stod under hendes myndighed og beskyttelse. Alexander den store tog hendes orakelsvar i ed, før han gik i krig.

I det romerske imperium under Augustus 24 f.v.t. til 14 e.v.t., regnedes Virgil for en af de største poeter, og vi referer til ham i vor kulturhistorie.                                                        I hans fortælling om  Aeneas, lægger han disse ord i munden på den trojanske helt; helt i den tids ånd:

Generous goddess of Ida, you, Mother
of Gods, who take delight in Dindyma
and towered towns and lions yoked in pairs,
now guide me in this coming battle; goddess,
make this sign favorable, stride beside
the Phrygian squadrons with your gracious step.

 

 

Hellig sex & prostitution

  Den af vin og eros opstemte kvinde, er det fuldkomne ekstatiske væsen,

intet under selv guderne fatter attrå til sådanne kvinder.

Kyskhed er en skændsel.

(Tekstfragment fra Ishtar tempel)

Prostitution kaldes kvindens ældste erhverv, men før det blev et erhverv, var det et helligt sakramente.

Prostitueret betyder stedfortræder. De prostituerede præstinder var gudindens stedfortrædere på jord. De var højt respekteret og er gået under mange smukke navne igennem mange tusinde år mange steder på planeten: gadishtu, narditu, dullu, kulmasitu, ishtaritu, horea, hiruduler, doctae puella og hetærer. Mænd kunne arbejde som tempeltjenere, ofte som kastrater, men det forhindrede dem ikke i at tilfredsstille kvinder, da man også på den tid fremstillede dildoer.

http://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/furtwaengler1904bd2/0015?sid=c3790c8677e59ac892d48c1d07795d85

Et par græske hetairai (omk 500 f.v.t.)

At have samleje med en prostitueret, er en dyd, som bortjager alle synder      (Fragment indisk tempel hymne)

Myterne om disse kvinder er mange, men grundkernen i deres virke er den samme, at skabe harmoni. I templerne havde man smukt dekorerede rum indrettet til at dyrke sex i. Ligesom tantrikerne bombarderede man alle sanser for at komme i den rette stemning. Der var magelige lejer, smukke stoffer, smukt lys, røgelse, og afrodisiaka af forskellig art blev indtaget – bl.a. cannabis og blå lotus.

Det var dog ikke kun prostituerede præstinder, der tjente Gudinden gennem helligt samleje. Nogle steder skulle kvinder én gang i livet tjene gudinden med sin seksualitet.  Kvinden kastede et smykke i en beholder udenfor templet, hvorefter en mand fiskede det op, og derefter havde samleje med ejeren af smykket. Andre steder og tider gik kvinderne til gudindens tempel, og måtte ikke forlade det igen, før de var blevet valgt af en mand til helligt samleje. Kvinden kunne ikke afvise en mand, da det ansås for syndigt.

Som nadveren er for de kristne i dag, var seksualiteten et sakramente og en bekræftelse på tilhørsforholdet. Samlejet var et symbol på verdensskabelsens begyndelse og man anså sex og erotik for roden til harmoni i den enkelte og dermed i samfundet.

Tankevækkende i vor senpuritanske og sexforskrækkede tid, hvor prostitution anses for  sjæleligt og moralsk forkasteligt og vi stadig forfølges af biblens forkvaklede indstilling til sex. Det er først i 1600tallet, at kristne kirker, efter pres, foretager vielser inde i kirken. – Før foregik de i våbenhus eller udenfor kirken…kun på grund af det seksuelle aspekt af ægteskabet.

Jeg har altid undret mig over, at en religion kan forbande noget naturligt som urent eller besmittet. Det en stor lettelse, at lære tealogierne at kende,. de befrier os for skyld og skam På gudindernes tid var de sanselige nydelser velsignet.

 

 

 

 

Dronningens konge – tjener, gartner & hyrde

Kongemagten var ikke arvelig, men et embede mænd blev valgt til. Det var kvinderne, som bestemte, hvem der skulle være konge og hvor længe, i de rigtigt gode gamle dage, fra  mindst 4.000 f.v.t.. helt indtil ca. 1000 e.v.t. – hvorefter patriarkatet helt erobrer magten, æren og ejendomsretten.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

PAN: Vild, viril, beskytter, hyrde, musiker.

Kongen beskrives i tekster og billeder som ham, der sørger for gudindens fornødenheder og er landets tjener og hyrde. Ashurbanipal og alle andre asyriske konger kalder sig Isthars elsker, vandingsmand, søn, skabt af hendes hænder, regenter ved Isthars nåde. Kongens vigtigste opgave til alle tider, var at holde dronningen, og dermed gudinden, erotisk tilfreds. Kunne han ikke det, ville hele landet lide af misvækst, sult, oversvømmelser, krig og sygdom.

I England havde dronning og konge offentligt samleje ude i naturen. De fælles safter, som flød fra kvindens skød, blev anset for hellige. Man tog et egeblad og tørrede et par dråber af, som en amulet til at sikre frugtbarhed det kommende år. Derefter gik alle ud i skoven og “gjore deres rygge grønne”.

Et meget charmerende ritual fra Mellemøsten f.v.t. var, at lade konge-emnerne overvære dronninge-præstinden bade. Den der fik rejsning først, fik lov at prøve lykke som hendes elsker. Faldt han ikke i hendes smag, fik han løbepas, nøjagtig som prinsessen gør i eventyret Klods Hans – ”Ud, videre, væk, næste”

Fra Skandinavien har vi også flere beretninger om kongens skrøbelige stilling.

Så sent som i det 9. århundred e.v.t. blev den norske konge Halfdan dræbt på grund af misvækst i landet.                                                                                                               Den svenske konge Gunnar Helming stak af, efter at have tabt kampen om kongemagten.  Han flygtede med en præstinde og så meget guld, de kunne slæbe med sig.

Den svenske konge Aun, undgik døden ved at ofre en af sine sønner hvert år.

Saxo beskriver dronning Hermutrude af Scotland: Den hun gik i seng med, blev med det samme konge, og hun delte sit rige og sig selv med ham.

Queen kommer af det oldnordiske ord ”kvaen” = ”cwene” på old engelsk, som betyder eje. Ordet dronning kommer af det oldnordiske ord ”Drottinn”, det betyder leder af en flok. Drottin er et ukønnet ord. Der har været alle mulige former for ledere af begge køn i de pre-patriarkalske kulturer i Scandinavien, på Færøerne og  Island ligesom i oldtidens Mellemøsten.

At gud engang var kvinde og stod over manden, eksisterer ikke i vor bevidsthed, som en mulighed og endnu mindre for 1800tallets opdagelsesrejsende og videnskabsmænd. Med deres patriarkalske forståelse af verden, fik de tegnet et meget skævt billede af de kulturer, de besøgte, besatte og udnyttede.

Da de første europærer kom til Afrika, så de kun kongen og ikke magten bag ham. Ghana blev regeret af konger, som blev valgt blandt søsterens sønner.                             Angola og Ashantifolket var matriliniære, indtil de blev besat af Portugal og England, og blev tvunget ind i patriarkatet.                                                                                     Etiopiske konger blev myrdet rituelt efter endt tjeneste. Senere bliver denne handling symbolsk, og ritualet eksisterer helt indtil 1820.                                                                  På Java blev Singasati dynastiet regeret af kvinder, som tog flere konger, der alle blev myrdet af deres efterfølger.

I Mellemøsten og Middelhavs-landene blev konger også myrdet rituelt eller “bare” kastreret efter endt tjeneste. Efter mange tusinde år med den praksis, kan man godt forstå mænd blev lidt trætte og opfandt patriarkatet.

 

 

 

 

 

 

 

Gudinden skaber verden

OlympiaI begyndelsen steg Gudinden Eurynome, al tings moder op fra kaos, men fandt intet fast, at sætte sine fødder på.

Hun skilte derfor havet fra himlen og dansede alene rundt på bølgerne. Hun dansede mod syd og Nordenvinden, der satte sig i bevægelse bag hende, var nu adskilt fra hende, og skaberarbejdet kunne begynde.                         Hvirvlende omkring greb hun fat i Nordenvinden, gned den mellem hænderne, – og se den store slange Ophion dukkede op.

AriadneSlangen snoede sig vellystigt om hendes guddommelige dansende legeme og de parrede sig og hun blev befrugtet. Dernæst tog hun form som en due, der lå og hvilede på bølgerne. Da tiden var inde, lagde hun Verdens-ægget.

På hendes bud snoede slangen sig syv gange om ægget, til det blev udruget og delte sig i to. Ud væltede alt, som eksisterer i verden inklusive planeterne,                som hun navngav.

Eurynome er ikke et navn men betyder: Hender der vandrer vidt.

Slangen udruger verdensægget

Jeg er ikke sikker på hvor gammel denne myte er, men kan med sikkerhed sige, den blev brugt 500 år før vor tidsregning.

Grækerne havde en tilføjelse, som er af senere dato:

Eurynome og Ophion fløj sammen op til Olympen, for at bo der. Først satte hun Ophion til at bestyre planeternes kræfter, men efter en tid fik den storhedsvanvid, og påstod det var den, der havde skabt verden. Eurynome blev vred, gav den bank og fængslede den i en hule under jorden. Derefter skabte hun Titanerne, og satte en af hvert køn til at ”bestyre” planeternes kræfter.

Gudindens myte anerkender mangfoldigheden og skaberglæden, men den anerkender ikke manden som ligeværdig og udsagnet er, at mænd kan man ikke stole på.         Kvinden var kønnet med magten – til at skabe, føde, give liv, og manden var kønnet med manglen. Manglende evne til at føde børn…

VidenskabsKVINDER (video)

Kvinderne er stadig ikke synlige i videnskabernes historie, selvom de har haft en afgørende  indflydelse på deres udvikling. Det er på tide de kommer frem i lyset.

Jeg præsenterer nogle af dem i videoen. Hvis du vil læse om flere, kan du besøge denne side med: Videnskabskvinder i 4.000 år

På et tidspunkt legede jeg med små videoer, men var ikke så tilfreds…Denne går dog an, selvom jeg siger, jeg vender tilbage med ny video i august…fordi den er optaget i juli. Anyway er informationerne interessante. OG en tilføjelse: Det er ca. 500 f.v.t. grækerne begynder at begrænse kvinders adfærd, og det er deromkring der reklameres for abortforbud.

Elektronisk gengivelse af Karthago, som dronning Dido grundlagde.

http://phoenicia.org/elissardidobio.html#null

.

Ishtar – verdens lys

Guds moder

Astarte/Ishtar 2.000 f.v.t. Iran

Fragment af hyldest og bøn til Ishtar 1.500 år før vor tidsregning:

Jeg bønfalder dig Fruernes Frue. Gudindernes Gudinde, Ishtar, Dronning over alle byer, du som styrer menneskene, du er verdens lys, du er himlens lys, mægtige datter af Zin (Månen)                                   Ophøjet er din magt, oh herskerinde                           højlovet over alle guder, du afsiger dom, og din kendelse er retfærdig. Du er giver af jordens love, templernes og helligdommenes love, boligen og det hemmelige rums love. (elskovens love? Hemmelig kan være oversat bonert/forkert)

Hvor er det sted, hvor dit navn ikke er,                                                                           og hvor er det sted, hvor dit bud og dine love ikke er kendt.                                               Ved dit navn bævrer himlen og jorden, og guderne skælver..                                                                                                                          Du ser de undertrykte, og dem der er trådt i støvet, bringer du retfærdighed.

Gloværdige som alle himmelens ånder frygter, som undertvinger alle guder,           Mægtige over alle herskere, som holder kongens tøjler (!!!)                                           du som åbner alle kvinders skød, stort er dit lys.                                                         Himmelens strålende lys, Verdens lys,                                                                         oplyser af alle steder, hvor mennesker bor, du som samler folkenes skare,                       mænds Gudinde, kvinders Guddom, ufatteligt er dit råd.

Hvor du kaster dit blik, opstår den døde til liv, og den syge rejser sig og går,                  den syge sjæl bliver helbredt, når den ser ind i dit åsyn.

Ishtar er stor, Ishtar er Dronning.                                                                                      Lovet være min Herskerinde, min Dronning,                                                                   Isthar mægtige datter af Zin, hendes lige findes ej.

Sådan lovpriste man Ishtar og gudinder langt ind i vor tidsregning, indtil kirke-fædre fik magt nok til at forbyde og forfølge hendes tilhængere.

Kirkens sindsyge helgener

 

Vi lever med en religion, formet af mænd med helt andre værdier, end dem vi tilstræber i dag. De kristne dogmer og bud, blev udformet på møder, kaldet koncilier, det lyder fint, men det er det ikke. Ingen kvinder var til stede, så meget for ytringsfrihed.

Psykologer har analyseret flere af disse kirke-fædre ud fra deres skrifter, og betegner dem som: neurotisk-patologiske, psykotiske, sadistiske eller psykopatiske. Det er den slags typer, der har formet fundamentet for vor kultur og virkelighed, og som Paver har helgenkåret gennem tiderne.

Thomas More (1477-1535) Ophøjet til helgen i 1936. I år 2000 udnævnte Paven ham endvidere til helgen for politikere og statsmænd. More drev klapjagt på William Tyndale, som oversatte Biblen til engelsk, og brændte gerne folk på bål, bare for at læse i den.

Sandelig et ædelt forbillede Paven opstiller for vore dages politikere. More er dog i ligeværdigt selskab med andre brutale og psykisk forstyrrede mænd, som skaber den kristne kult, institutioner, normer og værdier.

 Tertullian (år 160-225) Den afrikanske kirkefader Tertullian opfinder ordet ”arvesynd” eller mere korrekt på engelsk ”original sin”.Han siges at være den første, som udformer ideen om den treenige gud. Gud Fader, Jesus og Helligånden.Også han kræver tolerance for sin egen tro, men er nådesløs over for andres. Han går specifikt efter de intellektuelle, når han sadistisk forestiller sig de pinsler, hans modstandere skal lide i helvede. I dag ville vi nok kikke hans selvværd efter i sømmene.“The African church proud monarchs, and fancied god, groaning in the lower abyss of darkness; so many magistrates, who persecuted the name of the Lord, liquefying in fiercer fires, than they ever kindled against the Christians; so many sage philosophers blushing in red-hot flames with the deluded scholars; so many celebrated poets trembling before the tribunal of Christ.”

 

Origin (år 185-254)  Han siges at være den første systematiske teolog. Han var noget psykotisk i sin tilgang til den nye religion. Han er optaget af Paulus skrifter, som fraråder kristne at hore og ophøjer singellivet til noget specielt helligt. Da han som attenårig læste Matteus kapitel 19: vers 12, kastrerede han sig selv, for at blive fri for sexualdriftenKirkefaderenTertullian fra Kartago, udtaler i 200tallet: Himmerrigets porte er vidt åbne for eunukker. Kirke-fædrene anbefalede at kastrere munke, som ikke kunne styre deres seksuelle lyster, og unge drenge, så de kunne bevare deres uskyld. Et par hundrede år senere kunne munke, som havde kærligheds-affærer blive tvunget til kastration.
Augustin (år 354-430) Biskop i Hippo i Nord Afrika. Han hyldes som en af den kristne kults helt store spin-doktorer. Han siges at have grundlagt den vestlige teologiske tradition. Han mente at sexuelt samkvem kun måtte handle om forplantning. Sex som bevidst udelukkede forplantning, var en alvorlig synd, – selv hvis foregik inden for ægteskabet. For ham var ægteskabet kun til for at avle børn, og som forebyggelse mod sexuel løssluppenhed.  Han brugte også gerne vold mod ”de vantro”, da det jo var til deres eget bedste, for at fremme deres spirituelle udvikling, som han sagde.
Kirke-fædrene beslutter på et møde, at ”Arvesynden” overføres fra forældre til børn via det samleje, som skaber dem. En noget pervers udlægning af det mirakel ethvert nyfødt barn er…

Det er blot nogle få af de sinds-forstyrrede mænd, som skabte fundamentet for vor kultur. Vi lider stadig under deres vrangforestillinger, og den katolske kirke hylder dem uden blusel.

 

Kastrerede konger, præster og dyr

Gudindereligionen har praktiseret rituelle kastrationer på mange forskellige måder igennem de mange tusinde år, vi kan følge dette ritual.

Nogle forskere mener, kastrationerne oprindeligt opstod, fordi man troede, at hvis mænd skar penis af og fik et hul og blødte, så ville de kunne føde ligesom kvinder. Altså livmoder-misundelse i stedet for penis-misundelse.

En anden mulighed er, at kastrationer har været et krav fra de fastboende kvinder, hvis mænd ville bosætte sig med dem. Mænd er generelt mere krigerisk indstillet p.g.a. hormonet testosteron. Når man fjerner pungen, nedsættes produktionen af dette hormon, og aggressiv adfærd formindskes, hvilket er at foretrække i et samfund, hvor samarbejde er en forudsætning for trivsel og overlevelse. Vi kan kun gisne om grunden til de udbredte kastrationer af både mænd og dyr.

Længe før vor tidsregning sendte mange familier en søn af sted for at tjene gudinden, som eunuk, i et tempel. Man havde derved sin egen private lobbyist i templet, hvor religiøs, politisk og økonomisk magt var koncentreret. Kybeles kastrater blev kaldt ”galli”, og var en slags munke, som havde underordnede jobs i templerne, eller rejste fra sted til sted og fik mad undervejs af befolkningen. De havde en vis indsigt i brug af helbredende urter og besværgelser. De bar kvindeklæder, havde ry for at pynte sig og afblege håret, var ofte dansere, musikanter og poeter. Det siges om dem nogle steder, at de kunne fremkalde regn og spå.

I gudindernes templer blev de afhuggede pikke nogle steder balsameret og opbevaret i templets helligste til gudindens fornøjelse, eller de blev brugt af præstinder i ritualer. Nogle blev hakket og indbagt i det hellige brød, som også blev spist og kastet ud på markerne, som rituel gødning. Både Adonis, Osiris, Dionysos og andre af gudindernes konger/sønne/elskere har været indtaget rituelt i kager formet som et mandligt lem. Den nye konge kunne være forpligtet til at indtaget den forrige konges lem, så hans kraft kunne leve videre gennem ”sønnen” – hans efterfølger.

Mandens lem blev lignet ved en afgrøde, med kraft til at forny sig selv ligesom korn på marken, derfor er kongen og guden også knyttet til afgrøder.

Når man ofrede til Jupiter i det gamle Rom, var handyrene kastrerede. Folk som blev stænket med blodet fra kastrationen eller det kastrerede dyr blev genfødt.  Kristne påstår senere det samme om lammets blod, det tidligste symbol på Jesus.

Vi ved med sikkerhed, at nordboerne har gæstet gudindens templer og deltaget i ritualerne i et eller andet omfang. I Ase-troen hyldes Odin som visdommens gud, hans tolvte hellige navn er Jalkt, som betyder eunuk.

Romersk galli. Kastreret mand som tjente gudinden. Her ca. 200 e.v.t.